Rådgiverjura

Har du brug for rådgivning, når det gælder kontrakter, ABR, udbud, konkurrencer og ophavsret? Eller skal du bruge ydelsesbeskrivelser, en ordrebekræftelse, samarbejdsaftale - eller andre aftaledokumenter?

Danske Arkitektvirksomheder har udarbejdet en række vejledninger, formularer og paradigmer i samarbejde med flere af byggebranchens aktører, som i langt de fleste tilfælde er gået hen og blevet standarder i byggebranchen. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i disse, når du indgår aftaler med bygherrer og eventuelle samarbejdspartnere.

Finder du ikke, hvad du søger, er du altid velkommen til at kontakte Danske Arkitektvirksomheders sekretariat, hvor vores jurister altid er parate til at hjælpe.

Aftaler, ydelser og betalingsforhold

Her har vi samlet, det du har brug for, når du skal lave aftaler om teknisk rådgivning og bistand. Det gælder fx aftaleparadigmaer, ydelsesbeskrivelser, ABR, honorar- og betalingsforhold samt ordrebekræftelse.

En god kontrakt afstemmer forventningerne mellem parterne og forebygger konflikter. Kontrakten er samtidig nok den væsentligste dokumentationskilde i tilfælde af uenighed mellem kontraktparterne. Derfor kan der være en del tid, penge og frustrationer sparet ved at lave en god kontrakt, som er tilpasset den enkelte sag.

Uanset om du benytter standarddokumenter eller selv formulerer noget tilsvarende, bør du nøje gennemtænke, hvad din aftale bør indeholde, og hvad den ikke bør indeholde. De aftaler du laver med en bygherre bør så vidt mulig være skriftlige.

Vi anbefaler i det hele taget, at du benytter de standarder og følger de vejledninger der findes her på siderne. Så står du stærkest, hvis der skulle opstå tvivl, uenigheder og problemer undervejs. Det er dokumenter, der hviler på et solidt grundlag, og som flere af byggeriets parter i mange af tilfælde, har udarbejdet i fællesskab.

Udbud og konkurrencer

Udbudsreglerne er komplicerede og vanskeligt tilgængelige for de fleste. Her finder du forskellige vejledninger, dokumenter og paradigmer som kan hjælpe dig på vej i forhold til fx de vigtigste regler inden for udbudsretten og udbud baseret på cirkulære principper.

Gode råd om udbud

Danske Arkitektvirksomheder og FRI  har udarbejdet en vejledning kaldet ”Gode Råd om Udbud”. Vejledningen gennemgår på en let tilgængelig måde de vigtigste regler inden for udbudsretten og giver samtidig en række gode råd om udbud.

De gode råd omfatter udbud af byggeri og anlæg i bred forstand, hvilket vil sige, at såvel entreprenørudbud herunder totalentrepriseudbud, som rådgiverudbud og projektkonkurrencer er omfattet. Der er således taget højde for reglerne i Tilbudsloven (lov om indhentning af tilbud inden for bygge- og anlægssektoren, LBK 1410 af 7/12/2007), reglerne i Udbudsloven, der implementerer Udbudsdirektivet (Rådets direktiv 2014/24/EU) og Forsyningsvirksomhedsdirektivet (Rådets direktiv nr. 2014/25/EU).

Vejledning til projektkonkurrencer

Hvis du skal organisere en egentlig projektkonkurrence eller blot ønsker at blive klogere på hvordan man laver konkurrencer har Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond udarbejdet en Vejledning til Projektkonkurrencer, som du også kan hente her. 

Cirkulære udbud

Danske Arkitektvirksomheder ønsker at fremme cirkulært byggeri. Men det cirkulære byggeri har haft svært ved at komme i gang, ikke mindst fordi den udbudsretlige og kontraktuelle proces er uhyre kompliceret, hvilket har afholdt offentlige bygherrer fra at arbejde med cirkulært byggeri. 

Derfor har Danske Arkitektvirksomheder og Danske Advokater med støtte fra Dreyers Fond og Realdania, og i samarbejde med MatterbyBrix, Responsible Asset og Sirius Advokater udviklet tre modeller, for hvorledes man kan lave cirkulært byggeri. Der er lavet en vejledning for de tre modeller, og der er udarbejdet forslag til udbuds- og konkurrencebetingelser og kontraktparadigmer, som bygherrer og bygherrerådgivere kan anvende, når byggeriet skal baseres på cirkulære principper.

Hotline og rabataftale

Danske Arkitektvirksomheders medlemmer kan kontakte advokatfirmaet Horten ved advokat og partner Jesper Petersen Back, og modtage gratis juridisk rådgivning om entrepriseret og udbudsforhold i op til 20 minutter.

Udbudsforretning

Her finder I eksempler på udbudsbreve, afslagsgivelse med mere, som I kan bruge i forbindelse med udbud.

Dokumenterne i kapitel 3 under udbudsforretning fra punkt 1-4D bliver i øjeblikket opdateret, så de passer til den gældende EU-lovgivning. Har du akutte spørgsmål, der vedrører dette så kontakt Danske Arkitektvirksomheders jurister på telefon eller mail.  

Hver overskrift tilhører et dokument, som er vedhæftet nederst på siden. Ved hver overskrift er en kort beskrivelse af, hvad dokumentet drejer sig om. Nogle steder vil der ved hver overskrift være et direkte link til en ekstern hjemmeside.

Udbudsbrev, TBL, begrænset, LP: Udbudsbrev for udbud efter tilbudsloven, begrænset licitation, hvor tildelingskriteriet er laveste pris.

Udbudsbrev, TBL, offentligt, LP: Udbudsbrev for udbud efter tilbudsloven, offentlig licitation, hvor tildelingskriteriet er laveste pris.

Udbudsbrev, TBL, begrænset, OEMF: Udbudsbrev for udbud efter tilbudsloven, begrænset licitation hvor tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige bud.

Udbudsbrev, TBL, offentligt, OEMF: Udbudsbrev for udbud efter tilbudsloven, offentlig licitation, hvor tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige bud.

Udbudsbrev, privat: Udbudsbrev for udbud ifm. en privat bygherre.

Rettelsesblad: Rettelser til udbudsmaterialet.

Tilbud-licitationsoversigt: Oversigt ved tilbudsafgivelse/licitation fordelt på entrepriser.

Tilbud-licitationsoversigt, intern: Oversigt ved tilbudsafgivelse/licitation fordelt på entrepriser samt med delposter i henhold til tilbudslistens opdeling.

Vægtningsskema, tilbud: Bedømmelse af indkomne tilbud. 

Afslagsskrivelse: Afslagsskrivelse til ikke udvalgte entreprenører. 

Afslagsskrivelse, ukonditionsmæssig: Afslagsskrivelse til entreprenør med ukonditionsmæssigt tilbud.

Indstillingsskrivelse, begrænset, OEMF: Kommentarer fremkommet ved vurdering af tilbud herunder indstilling til klient om overdragelse af arbejdet til tilbudsgivere.

Entrepriseaftale: Entrepriseaftale (accept) mellem bygherre og tilbudsgiver.

Aftalenotat: Notat der opsummerer tilbuddet samt eventuelle ydelser, der er fravalgt og/eller tilkøbt.

Entreprisegaranti: Garanti/sikkerhedsstillelse i forbindelse med indgåelse af entrepriseaftale.

Garanti, forudbetalling: Garanti/sikkerhedsstillelse såfremt entreprenøren ønsker forudbetaling på leverancer.

Udbudsbrev, begrænset, TBL, LP
Udbudsbrev, TBL, offentligt, LP
Udbudsbrev, TBL, begrænset, OEMF
Udbudsbrev, TBL, offentligt, OEMF
Udbudsbrev, privat
Rettelsesblad
Tilbud-licitationsoversigt
Tilbud-licitationsoversigt, internt
Vægtningsskema, tilbud
Indstillingsskrivelse, begrænset, OEMF
Entrepriseaftale
Aftalenotat
Entreprisegaranti
Garanti, forudbetaling

Entrepriseforhold

Arkitekten spiller en vigtig rolle, når en bygherre skal udbyde en byggeopgave til en entreprenør. Kendskab til disse entrepriseforhold, herunder ikke mindst entrepriseret og entrenørudbud, er derfor en vigtig disciplin for en arkitektvirksomhed. Entreprenørforhold og de væsentligste aftalegrundlag er beskrevet i AB 18 og ABT 18. 

Entrepriseforhold vedrører aftaler om udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Disse kan udføres som fag-, stor-, hoved-, og totalentreprise.

Ved byggesager for offentlige myndigheder og andre offentligretlige organer, skal udbudsloven følges, hvis de samlede håndværkerudgifter overskrider EU's tærskelværdier. Ligger den samlede opgave under EU-tærskelværdier skal den offentlige byggeopgave udbydes efter tilbudsloven.

Her kan du hente følgende:

AB 18

AB 18 er "Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" og et centralt dokument inden for entrepriseretlige forhold.

Der er tale om et såkaldt "agreed document", som er blevet til efter forhandling mellem byggeriets parter. AB 18 er derfor et kompromis mellem de involverede interesser. Det er ikke en lov, men skal være aftalt i den konkrete bygge- og anlægssag for at finde anvendelse.

AB Forenklet

AB 18 er primært beregnet til store sager. Derfor er der også vedtaget et AB Forenkelt (ABF) til de mindre og mere enkle sager. AB 18, ABF og ABT er ikke beregnet til aftaler i forbrugerforhold. 

ABT 18

ABT 18 er "Almindelige betingelser for Totalentreprise" og kan benyttes ved totalentrepriseforhold.

Det er også et "agreed doument", som er udarbejdet i samarbejde mellem byggeriets organisationer. ABT 18 skal ligesom AB 18 vedtages mellem parterne for at være gældende.

Vejledning om andres konkurs

Vi har udarbejdet en redegørelse der kan give dig et overblik og en gennemgang i de tilfælde, hvor en aftalepart tages under såkaldt rekonstruktion eller konkursbehandling. Redegørelsen er ikke udtømmende og kan ikke træde i stedet for eller erstatte konkret juridisk rådgivning.

Standser en virksomhed, - eksempelvis en bygherre, entreprenør eller underleverandør - sine betalinger, er det en meddelelse til omverdenen om, at virksomheden ikke kan betale sine kreditorer, efterhånden som disses tilgodehavender forfalder. Det er derfor vigtigt at have for øje, hvorledes den kriseramte virksomhed håndterer dette.

Hotline og rabataftale

Danske Arkitektvirksomheders medlemmer kan kontakte advokatfirmaet Horten ved advokat og partner Jesper Petersen Back, og modtage gratis juridisk rådgivning om entrepriseret og udbudsforhold i op til 20 minutter.

Læs mere om rabataftalen