Samfundets formue står bundet i mursten.
Byggeriet udgør ca 8% af bruttonationalproduktet og en betragtelig del af samfundets formue og ressourceforbrug. Derfor er det også selvfølgeligt, at der udvises stor omhu med økonomien, når der bygges nyt eller bygges om. Men man skal være opmærksom på, at de afledte effekter af byggeriet kan have meget stor økonomisk værdi på længere sigt.
Anlægsøkonomien kan forbedres ved at arbejde med bygbarhed og industrielle processer i designet. Men ser man også på drift, vedligehold og fremtidige udskiftninger i et økonomisk perspektiv, - det man kalder totaløkonomi eller Life Cycle Costing (LCC), ændrer det ofte billedet af hvilke løsninger, der er mest fordelagtige på længere sigt. Tænker man fremtidig genanvendelse med i udformningen af byggeriet, kan det indgå i en cirkulær økonomi. Det vil sige, at bygningens dele kan indgå i ny kredsløb, når de genanvendes. Det kan medvirke til at fremtidssikre byggeriets økonomiske værdi.
Der er ofte en række afledte effekter af at bygge i høj kvalitet i form af bedre sundhed, produktivitet og læring eller forbedret byliv. Når man beregner værdien af disse effekter, kan den over en årrække overstige anlægsøkonomien betragteligt.

Toftebo

Gyldenrisparken

SEB Domicilet

Musholm Feriecenter

Damesalen Københavns Universitet

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

SMK Museumshave

Danmarkshusene
Multihallen i Sdr. Nissen

Selsmosen

Herning Bibliotek

Le Mur

Moesgaard Museum

Ryesgade 30 A-C

Brick House

Lindevangsparken & Sløjfen

Sønæs

Aller Huset

Sønder Boulevard

Lethal i Gentofte
