For at gennemføre en livscyklusvurdering (læs om LCA her) og beregne den samlede CO2-udledning for bygningsdele eller hele bygninger, skal vi kende til de enkeltes komponenters eller materialers indvirkning på miljøet. Derfor har vi brug for miljøvaredeklarationer eller EPD’er (Environmental Product Declaration).
I en EPD kan man finde oplysninger om materialers klima- og miljøbelastning gennem hele sin levetid, da både produktion, byggeproces, brug og bortskaffelse eller genanvendelse kortlægges i en EPD. Der medregnes bl.a. global opvarmning, forsuring, næringssaltbelastning, ozonlagsnedbrydning og energiforbrug. En komponent eller et materiale kan sagtens have en lav CO2-udledning i sin produktion, men det er ikke ensbetydende med, at det også kan genanvendes efter endt levetid. Det giver derfor en mere retvisende vurdering, fordi EPD’er tager højde for samtlige livscyklusfaser.
Hvor finder man EPD’er?
EPD’er kan søges frem på nettet og på producenternes hjemmesider. Der findes en række portaler nationalt, i Europa og internationalt, hvor mange EPD'er ligger samlet (se bl.a. EPD Danmark og ecobau). Både i Danmark, i Norden og i Europa er der pågående arbejde omkring at gøre EPD’er mere tilgængelige og anvendelige.
Hvordan læses en EPD?
EPD’er indeholder store mængder af informationer og kan være svære at overskue. Derfor er det vigtigt at være klar over, præcist hvad det er for nogle oplysninger, man søger. Der er dog nogle helt generelle tommelfingerregler, man som udgangspunkt altid bør overveje eller få afklaret:
- Passer den valgte EPD til dit produkt?
- Er den udviklet efter europæisk eller international standard (standarden hedder ?
- Det er helt afgørende, at en EPD er tredjepartsverificeret for at sikre, at den lever op til de krav, standarden stiller.
- En EPD er gyldig i 5 år. Derfor skal du sikre sig at den EPD, du bruger, ikke er udløbet.
- Se på hvilken enhed produktet er opgjort: er det f.eks. i kubikmeter, i kilo eller i ton?
- Er alle lovpligtige moduler med i udregningen? Se om moduler A1-A3, B4, B6, C3-C4 og D, er med, jf. klimakravene pr. 2023 §297.
- GWP, Global Warming Potential, er en af de miljøpåvirkningskategorier, der indgår i en EPD. I denne kategori udregnes bl.a. CO2 og metanudledninger. Med bygningsreglementets lovkrav fra januar 2023 er det primært denne kategori, der er fokus på.
Forskellige typer af EPD’er
Der findes forskellige typer af EPD’er, som har stor betydning for den samlede udregning. En produktspecifik EPD er en EPD, der er tilpasset det helt konkrete produkt. Når du bruger denne slags EPD, får du den mest præcise og retvisende beregning. Der findes også branche EPD'er eller generisk data, som er baseret på datagennemsnit og giver altså en gennemsnitsvurdering for en produkttype.
På nuværende tidspunkt findes der ikke EPD’er for alle specifikke produkter. Derfor vil det være meget sandsynligt, at det er nødvendigt at regne med branche EPD’er eller generisk data i din LCA. Løbende gennem byggeriets faser kan det være fordelagtigt at arbejde med branche EPD’er eller generisk data for at få indikationer på byggeriets klimaaftryk. I sidste endte er det vigtigste at vælge en EPD til din LCA, der giver det samlede resultat, som er tættest på virkeligheden og det egentlige klimaaftryk.
En EPD fortæller ikke i sig selv noget om, hvorvidt et produkt er bæredygtigt. Det er når du sammenligner produkter, at du kan begynde at afveje klimamæssige potentialer og udfordringer. På den måde er bæredygtighed en tilstræbelse, der tages i det konkrete valg af materiale.
Hvad betyder det for dig som arkitekt?
Èn af arkitekternes kompetencer er at arbejde med materialeviden og materialers mange forskellige egenskaber og kvaliteter. Det kan være i relation til holdbarhed, pris, funktionalitet, sanselighed og æstetik. I byggeriet skal vi nu arbejde med CO2-egenskaber ved hvert valg af materiale. Det er oplagt som arkitekt at gribe denne opgave, som samtidig giver mulighed for at tage LCA-beregninger ud af computeren og ind i den virkelige verden.
Vil du vide mere?
Ved hjælp af EPD’er og livscyklusanalyser er det muligt at opnå et bedre beslutningsgrundlag og skabere grønnere arkitektur. På Danske Arkitektvirksomheders bæredygtighedssite kan du læse meget mere om blandt andet LCA – her finder du også vores eget LCA-værktøj, så du kan øve dig på at lave livscyklusvurderinger af dit byggeri.
