Når vi anvender begrebet bæredygtighed, taler vi oftest om relativ bæredygtighed – altså er A mere eller mindre bæredygtig end B. Men selvom et byggeri har en flot LCA, som dokumenterer en lav CO2-udledning, eller har opnået en høj DGNB certificering, kan det stadig bidrage negativt til klimaregnskabet. Derfor skelner vi mellem relativ bæredygtighed og absolut bæredygtighed.
Absolut bæredygtighed
Først når vi retter fokus på jordens knappe ressourcer og lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed, kan vi tale om absolut bæredygtighed. Begrebet anvendes, når vi bygger eller renoverer uden at belaste klimaet, og byggeriet er klimaneutralt – helt fra byggematerialerne produceres og gennem hele byggeriets levetid. Derfor træffes de primære beslutninger i relation til absolut bæredygtighed også primært i de tidlige faser af byggeriet, hvor niveauet af bæredygtige ambitioner vil føre til en række designrelaterede til- eller fravalg.
Et langsigtet mål
Vi skal kunne opgøre miljømæssig, økonomisk og social værdiskabelse ligeligt, for at bygge absolut bæredygtigt, og det er derfor ikke realistisk, at vi kan opnå absolut bæredygtighed i morgen. I Danmark har regeringen en ambition om et klimaneutralt samfund på den lange bane, og i år 2050 er målet, at der ikke udledes flere drivhusgasser end der optages. Absolut bæredygtighed er således et pejlemærke for en langsigtet udvikling, hvor vi på sigt kan sikre vores behov her og nu – uden at gå på kompromis med, hvad vi efterlader til kommende generationer.
