Vilhelm Lauritzen Arkitekter søger projektleder

Opdateret 10.02.20

Vilhelm Lauritzen Arkitekter søger senior projektleder til nøgleposition i udbygningen af CPH

Vilhelm Lauritzen Arkitekter søger en meget erfaren projektleder, der i samarbejde med kompetente kolleger og samarbejdspartnere kan stå for sikker planlægning og gennemførelse af udbygningen af Terminal 3 i Københavns Lufthavn (T3AE).

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er et full-service arkitektfirma, der arbejder med udvikling og planlægning, arkitektur og design. En engageret stab på ca. 140 medarbejdere transformerer viden, indlevelse og holdninger til gode løsninger. Virksomhedens mangeårige virke med rådgivning for danske og udenlandske bygherrer gør, at vi med afsæt i omfattende erfaring kan leve op til de professionelle krav og forventninger, som stilles i alle projektforløbets faser for at skabe værdi for kunden – og for at opnå arkitektur, der skaber identitet og mening.

Om jobbet

Som projektleder på T3AE vil du få medansvar for et projekt, der har håndværkerudgifter  på 1.8 mia. Dit naturlige drive og ejerskab som projektleder gør, at du målrettet arbejder for, at projektet bliver en succes for kunden, samarbejdspartnere og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Din opgave vil blive at lede og koordinere arkitektprojektet sikkert gennem projektforslagsfasen (Fase1- aftale), hovedprojektet og udførelsesfasen (TE-aftale) i tæt samarbejde med partner Simon Svensson og de øvrige samarbejdspartnere – bygherre, rådgivere og entreprenør – på projektkontoret på Hedegaardsvej i Kastrup.

Du kender og styrer effektivt faserne i byggeprocessen, inddrager de relevante fagfolk, tackler de udfordringer og træffer de beslutninger, som er nødvendige for en smidig proces og et godt resultat. Samtidig forstår du vigtigheden af, at projektet lever op til aftalte rammer både i forhold til kvalitet, økonomi og tid.

Du evner helt naturligt at kommunikere, så du møder respekt og accept hos de involverede parter, om det er myndigheder, bygherre eller samarbejdspartnere.

Du trives godt i et miljø, hvor der er travlt og med mange interessenter, ligedu finder det motiverende at arbejde med både planlagte og akutte opgaver.

Fagligt forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør eller arkitekt m.v. med minimum 10 års erfaring inden for byggeri
  • Har solid, dokumenteret erfaring med og nyder planlægning, organisering og styring af byggeprojekter med stort volumen og/eller høj kompleksitet
  • Har erfaring med styring af projektøkonomi, budgetlægning, opfølgning og rapportering
  • Er vant til at styre store projekter sikkert i forhold til tid, kvalitet og økonomi
  • Har erfaring med at følge op på kvalitet og funktionalitet i alle faser
  • Er vant til at forhandle kontrakter og samarbejde med entreprenører og eksterne rådgivere
  • Er vant til at skulle sparre, koordinere, og varetage daglig operationel ledelse af fagfolk og samarbejdspartnere
  • Går i dialog og er en dygtig kommunikator, der skaber en positiv og konstruktiv dialog med andre – både internt i arkitektteamet og overfor de øvrige samarbejdspartnere
  • Kan formulere dig på flydende dansk og engelsk i tale og på skrift.

Dine personlige egenskaber 

  • Proaktiv og beslutningsdygtig
  • Struktureret og kvalitetsbevidst med overblik
  • Naturlig autoritet og gennemslagskraft
  • Inddragende og fleksibel i forhold til samarbejde og løsninger
  • Teamplayer, der er god til at bringe egne og andres ressourcer, erfaring og kompetencer rigtigt i spil
  • Fuld af god energi, arbejder selvstændigt og vil gerne videreudvikle egne kompetencer.

Spørgsmål kan stilles til partner Simon N Svensson på telefon: 39699034 eller e-mail: ssv@vla.dk eller projektleder Lotte Bigom-Eriksen på telefon: 32699086 eller e-mail: lbi@vla.dk

Løn og ansættelse

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Tiltrædelse snarest. Projektkontoret ligger i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Ansøgning

Send ansøgningen til e-mail: job@vla.dk og skriv ‘Senior projektleder til CPH’ i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 26.02.2020