EU-debat

Byggebranchen inviterer til EU-debatmøde den 13. maj

Dato 13.05.24 |
Af:
Klara Reetz

EU får en stadig vigtigere rolle for udviklingen af den danske byggebranche. Derfor inviterer 16 nøgleorganisationer fra byggeriet til fælles debatmøde op til Europaparlamentsvalget. Her deltager spidskandidaterne fra de største partier.

Vi stiller skarpt på de store politiske emner, som er vigtige for byggeriet og debatterer, hvordan regler og rammer udstukket fra Bruxelles bliver virkeliggjort i en dansk dagligdag. Vi vil bl.a. sætte klima, energi og bæredygtighed på dagsordenen – for skal vi i Danmark gå forrest med vores egne krav, eller skal reguleringen ske fra Bruxelles?

Deltagere i paneldebatten:

  • Magnus Barsøe, Socialdemokratiet
  • Rasmus Nordqvist, SF
  • Sigrid Friis, Radikale Venstre
  • Henrik Dahl, Liberal Alliance
  • Morten Løkkegaard, Venstre

Forhenværende partiformand, minister og Europa-Parlamentsmedlem for Det Konservative Folkeparti Bendt Bendtsen indleder og sætter scenen for debatten.

Moderator for dagen bliver Thomas Larsen.

Bag debatmødet står Akademisk Arkitektforening, BAT kartellet, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Bygherreforeningen, CONCITO, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Tegl, EjendomDanmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling, Synergi, VELTEK og Konstruktørforeningen