Urban Power: Bæredygtighed er ikke kun en teknisk disciplin
Gennem ti år har Urban Power insisteret på, at bæredygtighed ikke kun er en teknisk disciplin, men også en integreret del af den gode byoplevelse. Vi har talt med dem om bl.a. deres seneste initiativ, BYSTART, som er en platform skabt i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der adresserer udfordringerne ved bæredygtig byudvikling.
Hvordan ser I Urban Powers rolle i den grønne omstilling? Hvad er det for en opgave, I gerne vil løfte som virksomhed?
Vores udgangspunkt er at skabe sammenhæng mellem byen, bygninger og byrum. Særligt når det kommer til bæredygtighed, hænger de tre skalaer uløseligt samen.
Siden vi startede Urban Power for ti år siden, har byggebranchen rykket sig en del. Der bliver rent faktisk bygget i træ og andre biogene materialer. LCA-kravene fra bygningsreglementet er nu en realitet. Og det seneste år har diskussionerne om bevaring taget fart - også for de bygninger, der traditionelt bliver anset for at være “grimme”.
Vi har både realiseret træ-byggeri, der lever op til LCA-kravene syv år ude i fremtiden og transformeret en lidt trist erhvervsbygning i forstaden til et identitetsgivende og multifunktionelt “Symbiosehus” med børnehave, uddannelse, sundhedscenter, virksomheder og på sigt også tagboliger og taglandbrug. Dette har kun været muligt med modige bygherrer, men også ved at insistere på at bæredygtighed og den grønne omstilling ikke kun er tekniske discipliner. Det skal OGSÅ bidrage til den gode by og give værdi til omgivelserne. Ellers er det spild af ressourcer.
Men selv om vi i Danmark er nået et godt stykke, er bæredygtighed nået længst, når det gælder bygninger. Det på trods af at byudvikling er der, hvor alle bæredygtighedskriterier, f.eks. biodiversitet, sociale forhold, ressourcer og transport, rigtig kommer i spil. Og selv når vi ser isoleret på CO2, så er aftrykket fra byudviklingen rundt om bygningerne omtrent lige så stort, som aftrykket fra selve bygningerne - vi har bare ingen lovgivning om CO2-aftryk fra f.eks. anlæg, veje, landskab, infrastruktur og jordtransport.
Bæredygtighed skal OGSÅ bidrage til den gode by og give værdi til omgivelserne. Ellers er det spild af ressourcer.
I har sammen med Rådet for Bæredygtigt Byggeri udviklet platformen BYSTART. Hvad er formålet med platformen, og hvilke udfordringer skal den løse?
BYSTART er en platform for bæredygtighed i byudvikling og vi har udviklet den, for at svare på nogle af de udfordringer vi har identificeret sammen med vores følgegruppe af kommuner, bygherrer og rådgivere.
Byudvikling er for de tålmodige og der kan snildt gå 5, 10 eller 20 år fra helhedsplanen bliver påbegyndt til den sidste bygning eller byrum står klar. Samtidig er der virkelig mange parter involveret i byudvikling: Alene fra kommunerne er der planlæggerne, fageksperter, de politiske udvalg og byrådet. Og tidsspændet taget i betragtning, kan byrådet og det politiske fokus nå at skifte mange gange undervejs, ligesom medarbejderne også kan nå at skifte job undervejs. Derudover er der ofte flere bygherrer, forskellige typer rådgivere, interessenter og borgergrupper.
Der er også lige så mange opfattelser af, hvad bæredygtighed er, som der er parter i byudviklingen. Og så mangler der grundlæggende et fælles sprog, når det kommer til bæredygtighed på byudviklingsniveau. Mange kommuner bruger FNs verdensmål, andre har deres egne evalueringsmodeller mens enkelte bygherrer går efter DGNB-certificering, som måske nok er den mest grundige model. Men den er også kompleks og heller ikke særlig intuitiv.
Samtidig kan bæredygtighed hurtigt komme til at handle mere om pointjagt og paragraffer end om det egentlige formål: At skabe den gode og bæredygtige by.
Med BYSTART har vi udviklet en platform, hvor de tidlige beslutninger om byudvikling og bæredygtighed er knyttet sammen. Den er visuel og giver mulighed for samskabelse mellem f.eks. bygherre, rådgiver og kommune. Og med den rette facilitering, så giver den også retning for den efterfølgende byudviklingsproces og tydeliggør nogle af de dilemmaer, der skal tages hånd om undervejs. Men også de synergier, som er vigtige at gribe. Og så er det en platform, der giver et godt grundlag til alle de beregningsværktøjer, der er på vej under Plan 22+.
I skriver, at I designer fremtidens bæredygtige byer. Hvordan er bæredygtighedsdagsordenen indarbejdet i jeres virksomhed - og forretningsmodel?
Vi arbejder ud fra et grundprincip om, at der altid skal være sammenhæng mellem bygninger, byrum og de byområder, som de indgår i. Når det kommer til bæredygtighed, så er bygningernes bæredygtighed f.eks. delvist afhængig af de byområder, som de indgår i. Ser vi isoleret set på CO2-aftrykket, så står bygninger i et byområde kun for omkring halvdelen af udledningen. Resten kommer fra områder, der ligger uden for bygningerne og som kan styres i byudviklingen. Dertil kommer alle de bæredygtighedspunkter, der ikke direkte er relateret CO2, men er afgørende for f.eks. ressourceforbrug, biodiversitet og social sammenhængskraft.
På trods af dette, ser vi alt for ofte at bæredygtighed ofte først rigtig kommer i fokus på bygningsniveau eller bliver anset som en parallel disciplin, som et “tilkøb”, som en bæredygtighedsansvarlig så skal tage sig af. Resultatet bliver ofte at indsatsen får karakter af evaluering, når planen er tegnet færdig, så ændringerne kommer på bagkanten. Eller at bæredygtighedsindsatsen helt fravælges.
Der er derfor et stort potentiale i at få bæredygtighed i de fremtidige byområder ind helt fra starten på en mere effektiv, integreret og intuitiv måde, før programmet bliver lagt fast og de første streger bliver tegnet.
Udfordringen er dog også at fastholde og præcisere de gode intentioner, når det på et tidspunkt skal blive til lokalplaner. For det er jo ikke alt, man kan få igennem med planloven, som det er skruet sammen lige nu.
Derfor har vi hos Urban Power integreret BYSTART i vores processer, så vi kan kvalificere og kvantificere bæredygtigkriterierne undervejs og understøtte overgangen fra helhedsplan til lokalplan og realisering. Og fordi kriterierne refererer til kriterierne fra DGNB for byområder, kan vi også lettere guide processen mod certificering - uden at det dog bliver et mål i sig selv.
Hvordan ser I fremtiden for bæredygtig byudvikling? Er der nye tendenser, teknologier eller tilgange, som I planlægger at integrere i jeres arbejde?
Vi kan se at udviklingen generelt går mod metoder og redskaber til evaluering af bæredygtighed, der måske ikke er helt præcise, men til gengæld er visuelle og nemmere at håndtere. Det ligger godt i tråd med vores tilgang, hvor det er vigtigere at trådene bliver samlet tidligt end at måle et eller andet præcist på bagkanten.
Vi rådgiver hele vejen fra program til vision, fra planprocesser til de konkrete fysiske planer og realisering. Her planlægger vi at videreudvikle visuelle og systematiske metoder til at give det rette overblik, så bygherrer, myndigheder, interessenter og borgergrupper kan træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. I sidste ende handler det om at sikre bæredygtigheden gennem hele processen, så intentionerne også kommer igennem lokalplanerne og de realiserede byrum og bygninger. Her ser vi BYSTART som en del af det fælles sprog, der gør det muligt.