VIL DU PRÆGE FREMTIDENS ALMENE BOLIGER SOM ARKITEKT?

Opdateret 15.04.24

Har du lyst til at arbejde hos en teknisk stærk arkitektrådgiver i udvikling? Vil du bidrage til mere bæredygtigt byggeri og fremtidssikrede boliger? Kan du se dig selv som kundernes stærke ambassadør mod målet om at skabe gode, kvalitative og velgennemførte renoverings- og boligprojekter – særligt indenfor det almene område?

Så er du måske vores nye fagligt stærke arkitektprofil, der kan bidrage til udvikling af både tegnestuen og vores nye projekter.

Om dig

Når du starter i dit nye job, vil du med sparring fra kolleger og ledelse få tid til at sætte dig ind i de projekter, du skal arbejde med. Du har erfaring som arkitekt med almene område, men vi forventer ikke, du kan løse alle opgaver fra dag 1. Det vigtigste er, at du er ambitiøs, har gåpåmod og er villig til at stille alle de spørgsmål, der er relevante for, at vi kan udvikle os sammen mod gode løsninger.

Du kan se dig selv i…

  • at arbejde med projekter inden for det almene område med særlig vægt på bo-kvalitet
  • at arbejde med flere projekter ad gangen – både selvstændigt og i teams
  • at tænke kreativt og nyt samtidig med, at du arbejder systematisk og struktureret
  • at have en stærk side inden for skitsering og formgivning
  • at formidle arkitektur visuelt herunder ved 3D-modellering og visualiseringer.

Din hverdag og udvikling på tegnestuen

Den første måned

Inden for den første måned har du mødt det samlede hold af talentfulde bygningskonstruktører, arkitekter og andre nøglepersoner på tegnestuen. Du har fået indblik i vores arbejdsmetoder og de værdier, vi vægter i vores daglige arbejde. Samtidig vil du have lært om de værktøjer og systemer, vi anvender i vores arbejde, og opnået en solid forståelse for, hvordan vi strukturerer vores processer.

De efterfølgende måneder

Efter nogle måneder vil du have etableret et solidt overblik over, hvor du kan finde viden og inspiration i form af sparring og opslagsværk til at styrke din faglige udvikling. Du vil begynde at bidrage aktivt til den kreative proces på tegnestuen og være involveret i udarbejdelsen af skitse- og projektforslag, som er den centrale del af dine arbejdsopgaver. Du deltager i samarbejder og bidrager med idéer, og du vil være en værdifuld ressource for teamet.

Inden for det første år

På sigt vil du føle dig fuldstændig hjemme i løsningen af dine arbejdsopgaver og kunne trække på din erfaring med lethed. Du vil være selvkørende i dine interaktioner med kommuner, bygherrer og beboere og være i stand til at præsentere og deltage i beslutningsmøder. Desuden vil du have påtaget dig ansvar for egne projekter, herunder udarbejdelsen af visuelle præsentationer, og være en værdsat bidragsyder og sparringspartner for dine kolleger på tegnestuen.

Bliv en del af vores faglige og sociale fællesskab

Vi en ambitiøs tegnestue med speciale inden for renovering og udvikling af boliger for boligselskaber og boligforeninger. Dine kolleger bliver vores 25 dedikerede arkitekter, konstruktører, specialister og supportfunktioner, som alle sætter stor glæde og ære i at samarbejde på tværs og skabe synlige, positive resultater for vores kunder, samarbejdspartnere og hinanden.

Vi er også en glad arbejdsplads og gør os umage for at fastholde et motiverende arbejdsmiljø, hvor dygtiggørelse, sparring og videndeling er en stor del af vores hverdag. Vi dyrker et fællesskab, hvor det sociale og vores arbejdsglæde vægtes højt. Du har derfor gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, og du får stor indflydelse på dit eget felt.

Vi har frokostordning, tager på inspirationsture og holder fredagsbarer og flere årlige firmaarrangementer. Vi har også en lille badmintonklub, der mødes ugentligt, og en filmklub, der spiser sammen 6-8 gange om året over en klassiker.

Skal vi tage en kop kaffe?

Lyder ovenstående interessant, så giver vi gerne en kop kaffe for en helt uforpligtende snak. Kontakt Søren Holck-Christiansen på mobil 2421 3685 eller via mail shc@paalsson.dk. Du er også velkommen til at sende en ansøgning, CV og evt. portfolio til job@paalsson.dk mærket ‘Arkitekt’.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hent stillingsopslaget som pdf

Ansøgningsfrist: 20.05.2024