EFFEKT: Arkitektur er et redskab til at realisere nødvendig forandring i samfundet
“Der ligger et paradigmeskifte i at forstå os selv som adskilt fra naturen til at se os som en del af den – og det er i høj grad en designopgave. Hvis arkitekturen er den måde, vi former vores relation til miljøet omkring os, er arkitekturen jo helt central for at ændre relationen med naturen fra adskillelse til sammenhæng”. Vi har talt med Sinus Lynge og Tue Foged, founding partners hos EFFEKT, der mener, at selvom omstillingen af byggeindustrien kræver mod og tillid, er de fleste i branchen er klar.
Hvordan er bæredygtighedsdagsordenen indarbejdet i jeres virksomhed og forretningsmodel?
Vi har altid været optaget af den effekt, vores projekter har på omgivelserne - deraf navnet EFFEKT. I de første år fokuserede vi på den sociale og kulturelle forandring, vi kunne ville skabe gennem vores projekter, men igennem de sidste 10 år, er perspektivet blevet udbygget til at forstå effekten af det byggede miljø på klimaet og de små og store økosystemer, vi er en del af. Vores forretningsmodel har på den måde altid været at se arkitektur som et redskab til at realisere den nødvendige forandring i samfundet både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Og det er jo kun blevet mere og mere relevant.
Hvordan ser I EFFEKT’s rolle i den grønne omstilling? Hvad er det for en opgave, I gerne vil løfte som både design- og forskningsvirksomhed?
For cirka 10 år siden blev vi opmærksomme på det, man kalder ”den store accelleration”; Den eksponentielle vækst af verdenssamfundet siden industrialiseringen, og de eksponentielt voksende følgevirkninger; stigende CO2-udledning, global opvarmning, masseudrydelse og biodiversitetskrise. Vi tog en bevidst beslutning om, at det skulle være et centralt mål for vores virksomhed at bidrage til at komme tilbage i en balanceret sameksistens med naturen.
Det peger på to centrale opgaver: Først ligger der et paradigmeskifte i at forstå os selv som adskilt fra naturen til at se os som en del af den – og det er i høj grad en design opgave. Hvis arkitekturen er den måde, vi former vores relation til miljøet omkring os, er arkitekturen jo helt central for at ændre denne relationen med naturen fra adskillelse til sammenhæng.
En anden stor opgave er, at vi bliver dygtigere til at kortlægge, forstå, måle og veje effekterne af alt det, vi gør. Det har blandt andet ført til, at vi har lavet Reduction Roadmap. Værktøjet oversætter den planetære grænse for CO2-udledning til konkrete, årlige reduktionsmål for dansk boligbyggeri og kortlægger hvor, vi står, hvor vi skal hen, og hvor hurtigt vi skal reducere vores CO2-udledning for at leve op til Parisaftalen. Samtidig er vi begyndt at arbejde meget direkte med LCA som et designredskab, for hele tiden at blive dygtigere til at træffe bevidste valg i forhold til udledningerne af vores arbejde. Vi arbejder også med et researchprojekt, hvor vi omsætter ”doughnut economics” til en manual for, hvordan vi målbart arbejder med byudvikling og byggeri, der snart lanceres i samarbejde med Home.Earth, Stockholm Resilience Centre og DEAL (Doughnut Economics Action Lab) med Kate Raworth i front.
"Omstillingen er en holdsport og kræver et helt nyt niveau af samarbejde, transparens og vidensdeling fremfor konkurrence." Sinus Lynge, founding partner hos EFFEKT
Hvor ser I de største udfordringer med omstillingen af byggebranchen? Som I selv har skrevet på sociale medier, “vi har løsningerne, nu skal vi bare implementere dem”. Det er tid til handling – men hvordan kommer vi derhen?
En af de vigtigste barrierer er, at vi indtil for nyligt ikke har kunnet regne klimaaftrykket på byggeriet - det lærer vi nu med kravet om at regne LCA på alt nybyggeri, som giver os mulighed for at budgettere CO2-udledningen. Vi er ved at få fælles redskaber på plads til at arbejde på omstillingen, herunder Reduction Roadmap.
En anden stor udfordring er, at det kræver samarbejde og partnerskaber på tværs af branchen. Jeg tror de fleste gerne vil understøtte Parisaftalen, men det er svært for virksomhederne at forpligte sig på mål, som de ikke helt ved, hvordan de skal nå. Ingen virksomheder kommer jo i mål alene, det kræver samspil på tværs af værdikæden. Omstillingen er en holdsport og kræver et helt nyt niveau af samarbejde, transparens og vidensdeling fremfor konkurrence.
Det helt store ryk, der for alvor flytter branchen mod en fossilfri fremtid, kræver, at lovgivningen sætter en meget skarp reduktionsplan. Det kræver mod og tillid, men vi tror, de fleste i branchen er klar.
Hvor ser I de største muligheder - forretningsmæssigt?
Der er stort potentiale for innovation. De løsninger, vi skal levere til fremtiden, handler om en omstilling af hele vores ressourcekredsløb; fra genanvendelse af materialer, bygningsdele og bygninger til ny materialeproduktion, nye måder at transportere sig på, dyrke fødevarer og genetablere natur på. Det er en gigantisk omstilling som er tæt forbundet med den måde, vi udformer bygninger, byer, infrastruktur og landskab.
Vi kan enten lede omstillingen, eller følge efter, når vi bliver presset af lovgivningen om ganske få år, men der er ingen fremtid for business as usual. Der er et gigantisk forretningspotentiale for dem, der går forrest, som vil få mulighed for at eksportere de efterspurgte løsninger til udlandet. Hvis de danske politikere er smarte, sætter de tommelskruerne på, så vi bliver dygtige til det i Danmark først. Vi har et rigtigt gode betingelser for det her, fordi vi er gode til at samarbejde.
Hvad kan et prototypeprojekt som BoligVærkstedet bidrage med? Hvad er det særlige ved projektet?
Boligværkstedet er et eksempelprojekt, der viser hele branchen, hvor langt vi kan nå med de løsninger og den teknologi, der allerede er til rådighed. Med BoligVærkstedet har vi bevist, at man kan bygge med en tredjedel CO2-udledning og få et hjem, der er mindst lige så godt, og som er til at betale. Vi håber, det kan være med til at vise vejen frem. Der er brug for mange flere fyrtårnsprojekter – også indenfor andre typologier.
Hvem synes I ellers gør en forskel i forhold til grøn omstilling i byggebranchen?
Jeg oplever, at der er mange både bygherrer, rådgivningsvirksomheder og efterhånden også entreprenører, der gerne vil være en del af omstillingen. Men der mangler stadig en samlet front, hvor vi med en langt højere grad af transparens kan måle og veje vores projekter og stå på skuldrene af hinandens resultater på tværs af branchen. Det kommer vi til at arbejde benhårdt på med Reduction Roadmap 2.0, som vi netop har fået støtte til af Realdania.