Ung bygningskonstruktør/arkitekt til tegnestue

Opdateret 18.11.20

Tegnestuen Svalebæk søger en bygningskonstruktør/arkitekt til tiltrædelse snarest.

Stillingen betegnes som bygningskonstruktør og tilbyder en bred vifte af opgaver inden for bl.a. bygningsvedligehold, renovering, ombygning m.m.

Der sigtes mod varig ansættelse.  

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i registrering og opmåling
  • Selvstændig skitsering og optegning/detailprojektering på AutoCAD og Revit
  • Forefaldne administrative opgaver såsom kopiering, arkivering, oprydning mm.

Hvem er du:

  • Har meget gerne en forudgående håndværksmæssig uddannelse
  • Velfunderet byggeteknisk
  • 0-2 års erfaring som bygningskonstruktør/arkitekt
  • Er vant til at arbejde med Office pakken (Word og Excel)
  • Mestrer AutoCAD + Revit og er vant til at opdatere og tegne i programmerne
  • Kan opsætte tegninger i layout og paperspace (A3 og plotter)
  • Kan projektere i 3D
  • Du er flydende i både dansk tale og -skrift.

Det forventes desuden, at du har mulighed for at stille egen bil til rådighed i forbindelse med arbejde ude af tegnestuen.

Hvem er vi:

Tegnestuen Svalebæk er en faglig kompetent og velkonsolideret, mindre tegnestue beliggende i Søborg. Vi rådgiver i en lang række byggesager. Vores kunder er typisk ejer- og andelsboligforeninger, private investorer, større og mindre virksomheder.

Den tekniske rådgivning er tegnestuens spidskompetence. Tegnestuens medarbejdere er bygningskonstruktører/arkitekter. Du er velkommen til at læse mere om tegnestuen på vores

hjemmeside

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og andet relevant dokumentation på e-mail til henrik@svalebaek.dk senest fredag den 11. december. Ansøgninger behandles løbende. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du også velkommen til at kontakte indehaver Henrik Svalebæk på telefon: 20 33 34 64.

Ansøgningsfrist: 11.12.2020