Mangor & Nagel søger sagsarkitekt/konstruktør

Opdateret 28.09.20

Mangor & Nagel Arkitekter søger en dygtig sagsarkitekt eller konstruktør med tiltrædelse pr. 1. november 2020 eller snarest derefter.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en projekterende arkitekt eller konstruktør med mindst fem års erfaring.
  • Har gode byggetekniske kompetencer og godt kendskab til materialer.
  • Har erfaring med projektering og detailprojektering i 2D og 3D.
  • Har kendskab til beskrivelsesværktøjer.
  • Har interesse i boligbyggeri og gerne et vist kendskab til alment boligbyggeri. 
  • Arbejder selvstændigt.
  • Taler og skriver dansk.
  • Er erfaren bruger af Revit, samt Sketch up eller Rhino, og gerne Adobe-pakken.

Vi tilbyder:

  • En flad organisation hvor der lægges en høj grad af ansvar hos den enkelte medarbejder.
  • Gode kollegaer, primært arkitekter, landskabsarkitekter og konstruktører, med store faglige kompetencer, som understøtter dit projektarbejde og din personlige faglige udvikling. 
  • Mulighed for at udvikle dine arkitektoniske og byggetekniske kompetencer primært inden for boligbyggeri, renovering såvel som nybyggeri.
  • Mulighed for at lære mere om alment boligbyggeri, et segment som M&N har mangeårig erfaring med og som er i rivende udvikling.

Du bliver en del af en tegnestue i vækst, hvor vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø med positiv og åben dialog internt i teamet og eksternt med andre faggrupper, bygherrer, investorer og myndigheder. Vi tilbyder desuden fleksible arbejdstider og betalt frokostordning.

Upload din ansøgning, CV og portfolio her. 

Ved spørgsmål til stillingen henvend dig til Marja Edén, teamleder i København.

Om Mangor & Nagel

Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Mangor & Nagel blev grundlagt i 1948 og beskæftiger i dag 90 engagerede og dygtige kollegaer bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og administrativt personale. Vi yder rådgivning inden for bygherrerådgivning, koncept- og idéudvikling, design, projektering, byggeledelse og landskab.

Ansøgningsfrist: 30.10.2020