Arkitekt efterlyser større råderum i ressourcetungt og besværligt bygningsreglement

For at fremme renovering og transformation af bygninger opfordrer Malte Rosenquist, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, til, at det kommende bygningsreglement får en mere holistisk tilgang, så myndighederne ikke blot bruger reglementet som ”tjekliste” til, om renoverings- og transformationsprojekter overholder regler, som udelukkende er lavet til nybyggeri.

Når Malte Rosenquist tager bestik af en stor del af den eksisterende bygningsmasse i København, kan han se, at mange bygninger befinder sig i en kategori, som gør det uhyre svært at puste liv i de gamle bygninger via renovering og transformation.

”Omkring halvdelen af bygningsmassen centralt i København er enten kategoriseret som SAVE 1, 2 eller 3 (se faktaboks om SAVE). Derfor kan vi i princippet ikke gøre så meget ved disse ejendomme. Og fordi renoverings- og transformationsprojekter på samtlige parametre skal leve op til moderne krav til nybyggeri – på trods af at være bygget i en helt anden tid med helt andre krav, normer og standarder – begrænses mulighederne yderligere,” siger Malte Rosenquist, arkitekt MAA og partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter. 

”Det er paradoksalt og modstrider branchens konsensus om at sikre bedre rammevilkår for renovering, genanvendelse og transformation.”

Danske Arkitektvirksomheder har sat Malte Rosenquist i stævne for at få kastet lys over, hvad der konkret spænder ben for renoverings- og transformationsprojekter – og ikke mindst for at få forslag til, hvordan vi kan få sat gang i de mange renoveringer og transformationer, der er behov for. 

"I fremtiden bør vi i renoverings- og transformationsprojekter som rådgivere kunne komme med løsningsforslag, som herefter bliver myndighedsvurderet." Malte Rosenquist, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Forslagene skal spilles ind i det arbejde med at revidere bygningsreglementet BR18, som Social- og Boligstyrelsen har sat i gang, hvor et centralt mål med arbejdet er at få banet vej for renovering og transformation af eksisterende bygninger i en helt anden skala end i dag.  

Efterlyser større råderum i nyt BR

Præcis som Martin A. Dahlerup, partner i Over Byen Arkitekter, og Bjørn Mogensen, markedschef for Transformation og Renovering i Sweco, efterlyser Malte Rosenquist et mere enkelt, fleksibelt, tidssvarende og helhedsorienteret bygningsreglement.

Og så ønsker han ikke mindst et større råderum i det kommende reviderede reglement.

”For ikke at støde på udfordringer og begrænsninger i forbindelse med renovering, genanvendelse og transformation af bygninger er der brug for et vist råderum i bygningsreglementet. Råderummet skal blandt andet give mulighed for individuel vurdering i og af de enkelte, konkrete sager, fordi der er så mange emner, hvor der burde indføres en helhedsvurdering, for eksempel inden for akustik, indeklima og energikrav,” siger Malte Rosenquist og fortsætter:

”I fremtiden bør vi i renoverings- og transformationsprojekter som rådgivere kunne komme med løsningsforslag, som herefter bliver myndighedsvurderet – i stedet for som nu, hvor der blot bruges en tjekliste til at sikre, at vi overholder forskellige regler, som udelukkende er lavet til nybyggeri. Det skal være muligt at udarbejde løsningsforslag til, hvordan vi kan overholde brand- og akustikregler ved at forbedre de eksisterende bygningsdele som trapper, døre og vinduer.”

”I det hele taget er der brug for en mere holistisk og fleksibel tilgang i det kommende bygningsreglement, hvis den grønne omstilling i det byggede miljø for alvor skal accelereres. Hvis vi har et reelt ønske om i stigende grad at passe bedre på, bevare og ikke mindst fortsat bruge vores bygningsarv, skal myndighederne nuancere sine krav fremadrettet fremfor et bygningsreglement, som efterlyser universalløsninger.”

”Som det er nu, bremser og begrænser bygningsreglementet transformationsprojekter, når økonomi og ressourceforbrug også skal indtænkes,” fremhæver Malte Rosenquist.

”Enormt ressourcetungt og besværligt”

I henhold til den såkaldte tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri af 30. maj 2024 skal Social- og Boligstyrelsen fremsætte forslag til at fremme bevaring af eksisterende byggeri.

Styrelsen skal også komme med bud på, hvordan en afgiftsordning for nedrivning kan se ud. Den skal ligeledes arbejde med forslag, der kan give kommunerne ret til at afvise ansøgninger om nedrivning, hvis saglige hensyn taler imod. 

Vilhelm Lauritzen Arkitekters aktuelle opgave med at renovere og transformere en cirka 10.100 kvadratmeter stor og historisk bygning nær Rådhuspladsen i København er et godt eksempel på nogle af de udfordringer, branchen støder på i forbindelse med transformation. 

"Vi skal tilbage til at udvikle løsninger som et udviklingsfag, sådan som ingeniører og arkitekter altid har gjort i fællesskab – fremfor blot at agere vidensfag og nøjes med at dokumentere, at vi lever op til reglerne eller påpege, hvor det ikke er muligt." Malte Rosenquist, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Ejendommen blev oprindeligt opført i starten af 1900-tallet med flere funktioner og flere brugere, og bygherre måtte forpagte en stor del af huset ud som hotel for at få økonomien til at hænge sammen. Malte Rosenquist står i spidsen for projektet, som har til formål at transformere den karakteristiske ejendom tilbage fra kontor til hotel.

”Det er en interessant case, fordi bygningen er kategoriseret som SAVE 1. Det vil sige, at vi faktisk næsten ikke kan ændre på noget for at overholde bygningsreglementet. For eksempel må vi ikke efterisolere, hverken inde eller ude, fordi man ikke må røre ved bygningen.”

”Til bygningens og arkitekturens fordel har vi i ejendommen indarbejdet et energisystem, som gør, at vi kan imødekomme mange regler uden at skulle efterisolere bygningen, hvor det ikke er muligt jævnfør bygningskategoriseringen. Men det er klart, at netop denne løsningsmodel ikke passer til alle andre bygninger i SAVE 1, 2 eller 3. Vi har bare været begunstigede denne gang,” pointerer Malte Rosenquist.

”Det er enormt ressourcetungt og besværligt, men ikke umuligt at renovere og transformere en ejendom som denne, hvor alle komponenter og områder – herunder vægge, lofter døre, vinduer, ornamentering, brandkrav, statik, adgangsforhold samt indeklima og energikrav – skal leve op til BR18, som er blevet til over 100 år efter ejendommens opførelse.”

Hindringer og løsningsforslag

Malte Rosenquist fremhæver her tre konkrete barrierer ved renoverings- og transformationsprojekter i henhold til BR18. Det sker med udgangspunkt i ovenstående case, der som nævnt er kategoriseret som SAVE 1 – og dermed har den højeste bevaringsværdi på SAVE-skalaen.

Brandforhold: Brandkrav vanskeliggør udnyttelse af bygningen og bevaring/genanvendelse af historiske bygningsdele.

”Alt, ja alt, skal leve op til rammerne i SAVE 1-kategorien, men samtidigt skal det også opfylde bygningsreglementets krav til det enkelte anvendelsesformål. Det betyder, at al ornamentering, der kan brænde, for eksempel træudskæringer i flugtveje, i princippet skal brandbehandles. Den oprindelige ornamenterede historiske dør kan derfor ikke bevares, hvis brandkravene skal overholdes, og det samme gælder lydkrav. Det er ret trist!”

Løsningsforslag:

”Vi ser her en mulighed for at samarbejde med autoriserede specialister (til en fast sats), som kan rådgive og/eller være med til at godkende specialtilpassede løsninger. Løsningerne skal både tage hensyn til den historiske arkitekturs kulturarv og samtidig bestræbe sig på efter bedste evne at leve op til brandforhold, statik, indeklima, energikrav, tilgængelighed samt areal- og anvendelseskrav.”

”Vi skal tilbage til at udvikle løsninger som et udviklingsfag, sådan som ingeniører og arkitekter altid har gjort i fællesskab – fremfor blot at agere vidensfag og nøjes med at dokumentere, at vi lever op til reglerne eller påpege, hvor det ikke er muligt,” forklarer Malte Rosenquist.

"Nogle emner kan simpelthen ikke eftervises, fordi normkravene i dag er meget højere end dengang, ældre ejendomme blev opført." Malte Rosenquist, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Indeklima og energikrav: Optager attraktive kvadratmeter i form af gulvareal og reducerer loftshøjden, så rummet ikke lever op til bygningsreglementet og konflikter samtidig med den bevaringsværdige arkitektur.

”I SAVE 1 er indeklima altid en udfordring, fordi du ikke må røre facader ude, og vi vil ikke efterisolere indefra på grund af dugpunktet jævnfør Alment teknisk fælleseje. Indeklimakravene betyder, at vi skal have mekanisk ventilation, men energikravene til et mekanisk ventilationssystem er udformet således, at kanaldimensionerne bliver større, fordi lavere lufthastigheder reducerer tryktabet, hvilket giver lavere energiforbrug.”

”Større kanaler kræver plads, mens mindre kanaler omvendt fører til et større ressourceforbrug. Mindre kanaler konflikter med energikravet til hele bygningen, og større kanaler konflikter med BR18’s højdekrav. Alle de her regler modsiger hinanden.”

Løsningsforslag:

”Brug helhedsvurdering i stedet for, at alting skal være så statisk. Kan man for eksempel lempe kravene til energioptimeringen ved at justere og styrke andre steder?”

Statik: Krav til bærende konstruktioner og eftervisninger medfører store udgifter, og gør det vanskeligt at opretholde bygningers oprindelige anvendelse.

”Hvis man for eksempel skal etablere en brandtrappe, skal man i dag kunne eftervise hele ejendommens statik, og det er meget dyrere end at bygge nyt, fordi kravene til eftervisningen er så voldsomt høje. Det kan i sidste ende betyde, at bygherre vælger at rive ejendommen ned, fordi det hverken økonomisk, risiko- eller ressourcemæssigt kan forsvares at bevare den.”

”Nogle emner kan simpelthen ikke eftervises, fordi normkravene i dag er meget højere end dengang, ældre ejendomme blev opført. Opsummeret betyder det, at nogle bygninger i praksis ganske enkelt ikke kan opkvalificeres.”

Løsningsforslag:

”Indfør individuel vurdering af den enkelte ting. Jeg synes for eksempel, det giver god mening, hvis man kan ”nøjes” med at skulle kunne eftervise statik for et afgrænset areal, for eksempel en etages bæreevne, hvis man for eksempel skal etablere en trappe i et hjørne for at få en flugttrappe – i modsætning til i BR18, hvor man skal kunne eftervise hele ejendommens statik.” 

”Med mit løsningsforslag bliver praksis dermed den samme, som hvis du og jeg skal ombygge derhjemme og slå et hul i en bærende væg. I det her tilfælde skal vi kun lokalt kunne eftervise – vi skal jo ikke forholde os til hele bygningens fundament. Det afgørende må være, at den nye løsning kan erstatte den eksisterende,” siger Malte Rosenquist fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Læs også ”Et bedre bygningsreglement er afgørende for os”

Læs også ”Der skal ryddes op i certificeringsordningen”