Der skal ryddes op i certificeringsordningen
I forbindelse med revisionen af bygningsreglementet BR18 er det nødvendigt, at der sker markante ændringer af den måde, som certificeringsordningerne fungerer på.
”Ordningen skaber fordyrelser, massivt overforbrug og stress (…) Det er dybt problematisk.”
Sådan lød ordene fra Anette Storm, administrerende direktør i DS Flexhal, som forleden lod sine frustrationer få frit løb over den stærkt omdiskuterede og kritiserede certificeringsordning.
I et bemærkelsesværdigt interview i Licitationen fastslog hun syrligt, at hun godt kunne forstå, at rådgiverne er vokset så meget, eftersom certificeringsordningen har skabt en masse ekstra arbejde.
Derpå spurgte hun: Har alt dette ekstra arbejde skabt ekstra værdi?
Og får vi overhovedet bedre byggerier ud af den måde, som certificeringsordningerne fungerer på?
Med en stribe konkrete eksempler på, hvordan ordningerne i praksis har været med til at udløse et stort overforbrug af armering og beton, har øget de økonomiske omkostninger betydeligt og skabt forsinkelser i en række byggesager leverede hun selv svaret. Nemlig i form af et rungende nej.
Når der er grund til at trække kritikken fra Anette Storm frem på denne plads, skyldes det selvfølgelig, at mange arkitektvirksomheder også er stærkt kritiske overfor den måde, som certificeringsordningerne virker – eller snarere ikke virker – i dag.
Men der er også en anden og vigtig årsag til at fokusere på bredsiden fra Anette Storm. Nemlig at certificeringsordningerne er i gang med at blive evalueret, analyseret og justeret i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens igangværende revision af bygningsreglementet.
Da det sidste år blev klart, at styrelsen ville indlede en revision af bygningsreglementet, gennemførte vi allerede i efteråret 2024 en større digital rundspørge blandt alle medlemsvirksomhederne. Vi offentliggjorde resultaterne i november sidste år, og de viste tydeligt, at for arkitektvirksomhederne rundt om i landet fremstod certificeringsordningerne som en af de største barrierer i det nuværende bygningsreglement BR18. Omkring 80 procent af de adspurgte medlemsvirksomheder nævnte certificeringsordningerne som et problem.
Da vi samme efterår diskuterede brugen og konsekvenserne af certificeringsordningerne mere indgående på medlemsmøder i Aarhus, Aalborg, Odense og København, væltede det frem med vidnesbyrd om, hvordan ordningerne kan gøre byggesager uforholdsmæssigt dyre.
Flere deltagere på møderne kom med eksempler på, hvordan især mindre byggerier lider under høje omkostninger til certificerede rådgivere, og de pegede på, at udgifterne til certificerede rådgivere i nogle tilfælde var større end til resten af rådgivningen.
Der blev også berettet om, hvordan de certificerede rådgiveres fortolkning af bygningsreglementet kan gøre renovering og transformation af eksisterende bygninger svær at gennemføre – og i nogle tilfælde umulig at gennemføre – på grund af for rigide og alt for omfattende krav til dokumentation. Der var udtalt frustration over, at overdreven forsigtighed hos de certificerede rådgivere fører til overdimensionering og ufleksible løsninger.
Oven i dette stod det klart, at det kan være svært overhovedet at få fat i en certificeret rådgivere – især indenfor klasse 3 og 4 - og dermed kommer de certificerede rådgivere til at virke som en flaskehals i systemet. Endelig kritiserede flere deltagere, at den nuværende certificeringspraksis rejser barrierer for innovation og anvendelse af nye materialer. Hvilket selvsagt heller ikke er hensigtsmæssigt for dansk byggeri.
I interviewet i Licitationen gjorde Anette Storm det klart, at ordningen må og skal justeres.
Hun fastslog, at DS Flexhal i gennemsnit bruger ca. 30 procent mere stål og beton, end før certificeringsordningerne trådte i kraft, og på den baggrund sagde hun: ”Jeg bliver provokeret af, at der er nye LCA-krav, som skal reducere CO2, samtidig med at der sker et overforbrug.”
Hun kom i samme ombæring med en kraftig appel til myndigheder og politikere om at få ændret på tingene: ”Vi er nødt til at få kigget på den her ordning. Vi har jo ikke råd til at lade være. Alle er enige om, at der sker et voldsomt overforbrug, og at certificeringsordningen ikke virker, som det var tilsigtet. Så lad os få gjort noget ved det,” sagde hun.
Som jeg beskrev det i sidste uges nyhedsbrev, deltager Danske Arkitektvirksomheder aktivt i processen med at få revideret bygningsreglementet og dermed også få vurderet og forbedret den måde, som certificeringsordningerne fungerer på. Social- og Boligstyrelsen efterlyser direkte forslag til, hvordan de kan blive bedre, og de forslag kommer vi til at levere, og det samme vil andre aktører fra byggebranchen gøre. Lykkes det at skabe forbedringer, er sagen nemlig, at det ikke alene vil lette det daglige arbejde i landets arkitektvirksomheder. Det vil også føre til mærkbare og nødvendige lettelser for en stor del byggebranchen, og det er der brug for.