Projektkonkurrencen Version 2.0

Projektkonkurrencen er en velegnet procedure, hvis bygherre ønsker en innovativ proces og ikke mindst hvis bygherre ønsker flere ideer til hvordan et behov kan løses. 

Med henblik på at sætte turbo på den bæredygtige omstilling i byggeriet, især inden for transformation og anvendelse af biogene materialer, har Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond udarbejdet Projektkonkurrencen Version 2.0 (2026). 

Version 2.0 giver plads til at undersøge behov og muligheder uden at låse løsningen fra start – og samtidig afløfte udbudsforpligtelsen.

Der er altså tale om en procedure, der sikrer en innovativ og agil proces i stedet for, som ved de kendte udbudsprocedurer, at låse løsningen på et alt for tidligt tidspunkt. Først når projektet er tilstrækkeligt robust, prissættes det endeligt, og den offentlige myndighed kan bevillige midler til færdigprojektering og udførelse. 

Publikationens del 1 beskriver baggrunden og analysen for ”Projektkonkurrencen version 2.0”. Publikationens 2. del giver dig en indføring i de faser, der skal gennemføres, hvordan det skal gøres samt juraen bag.

Ønsker du at arrangere en projektkonkurrence baseret på ”Projektkonkurrencen version 2.0”, har vi sammen med Advokatfirmaet Winsløv udarbejdet en skabelon for et konkurrenceprogram, som er udarbejdet specifikt til brug for de tanker, som ”Projektkonkurrencen version 2.0” er baseret på. Konkurrencebetingelsesparadigmet giver dig forslag til tekst og gode råd m.v. samt diverse bilag, som du kan lade dig inspirere af.

Projektkonkurrencen Version 2.0
Skabelon for Projektkonkurrenceprogram Version 2.0