Arkitekturpolitikker vinder frem overalt i Europa

Flere og flere regeringer ser vigtigheden i at have en national arkitekturpolitik. João Bento, Research Fellow og forfatter til ACE-publikation om nationale arkitekturpolitikker i Europa, ser en klar tendens til, at politikere i stigende grad interesserer sig for samfundsudfordringer, som arkitekt- og byggebranchen kan være med til at løse.

Udbredelsen af nationale arkitekturpolitikker vinder stærkt frem i Europa.

Det viser en opgørelse fra Architects’ Council of Europe, ACE, der består af arkitektorganisationerne fra EU-medlemslandene samt Schweitz og Norge.

I alt har 25 lande en arkitekturpolitik, og senest har regeringerne i Norge og Danmark lanceret nye og mere tidssvarende udgaver af deres tidligere arkitekturpolitikker.

Konkret har de nationale arkitekturpolitikker i Danmark og Norge fået mere fokus på blandt andet renovering og transformation af eksisterende bygninger, ønsket om en mere helhedsorienteret arealplanlægning samt mere vægt på at bevare lokale værdier og kulturarv.

Læs mere i ”Danmark har fået en ny national arkitekturpolitik – her er de otte nye dogmer”

Læs også ”Ny norsk arkitekturpolitik: Her er fokusområderne”

Tre dokumenttyper

Der er stor forskel på, hvor omfattende de 25 nationale arkitekturpolitikker er. For eksempel er den nye danske arkitekturpolitik, ”En attraktiv fremtid – et fælles ståsted i en verden under forandring” beskrevet på 11 sider, mens den norske, som blev lanceret inden sommerferien, er på 72 sider.

I ACE’s opgørelse er de nationale arkitekturpolitikker opdelt i flere kategorier, som bl.a. har til formål at vise, om arkitekturpolitikkerne er indarbejdet i lovgivningen - eller om politikkerne kun er retningsgivende og dermed i højere grad er præget af målsætninger, der ikke understøttes af regler og love. 

I Sverige, Frankrig og Spanien er arkitekturpolitikkerne inkorporeret i lovgivningen, mens langt de fleste nationale arkitekturpolitikker ikke er det endnu. 

Det er Research Fellow João Bento, der står bag ACE’s kortlægning af arkitekturpolitikker i publikationen ”Architectural policies in Europe”. Han fremhæver vigtigheden af, at flere og flere regeringer i Europa er optaget af at skabe vilkår, som sikrer en høj kvalitet i det byggede miljø. Men han fastslår også, at der gerne skal ske endnu mere på området, og han peger, at der især er brug for bedre politisk koordinering og et bedre samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger.

Arkitektløsninger i høj kurs

João Bento ser en klar tendens til, at politikere i stigende grad interesserer sig for samfundsudfordringer, som arkitekt- og byggebranchen kan være med til at løse.

”Den generelt stigende politiske interesse er især tydelig inden for områder som klimamodstandsdygtighed og bæredygtighed. Politikere anerkender i stigende grad arkitekturens rolle i at reducere CO2-udledning, fremme energieffektivitet og tilpasse byer til klimaforandringerne," siger han og fortsætter:

”Samme stigende tendens ser vi inden for betalbare boliger og social inklusion, hvor politikere ser arkitektur og byggeri som nøglen til at afhjælpe boligmangel, forbedre tilgængelighed og fremme inkluderende bymiljøer.” 

”Flere og fere politikere opfordrer til partnerskaber mellem arkitektur, byplanlægning og andre sektorer – for eksempel transport, miljø og digital innovation – for at kunne udvikle integrerede løsninger.” João Bento, Research Fellow og forfatter til ACE-publikationen om arkitekturpolitikker 

Han peger samtidigt på, at arkitekt- og byggebranchen kan være med til at løse samfundsudfordringer via bygningers og offentlige rums udformning og funktionalitet, som kan forbinde og fremme en sundere livsstil, mentalt velvære og samhørighed i lokalsamfundet.

”Endelig er det vigtigt at fremhæve vigtigheden af tværsektorielt samarbejde, hvor flere og fere politikere opfordrer til partnerskaber mellem arkitektur, byplanlægning og andre sektorer – for eksempel transport, miljø og digital innovation – for at kunne udvikle integrerede løsninger.

”Kort sagt anerkendes arkitektur ikke kun som en kulturel og designmæssig disciplin, men også som et strategisk værktøj til at tackle presserende samfundsmæssige udfordringer. Denne bredere politiske interesse afspejler et skift i retning af at se det byggede miljø som centralt for en bæredygtig og retfærdig udvikling, hvor arkitektur og bydesign er afgørende for at opnå grønne og klimarobuste byer,” forklarer João Bento. 

Læs også ”Danske Ark om ny national arkitekturpolitik: Ekspertgruppens anbefalinger skal i spil igen”

Læs også ”Norsk minister: Den bedste arkitekturpolitik er tydelig – men også fleksibel”

40 danske kommuner har en arkitekturpolitik

Zoomer vi ind på Danmark, viser Arkitektforeningens seneste opgørelse, offentliggjort ultimo oktober, at antallet af kommunale arkitekturpolitikker også er voksende. Således har i alt 40 kommuner i Danmark og én i Grønland fået en arkitekturpolitik.

Blandt de mest ambitiøse og bemærkelsesværdige er Kolding Kommunes nye arkitekturpolitik, ”Fremtiden er den by, vi bygger sammen”, som blev lanceret på Arkitekturens Dag.

Politikken udmærker sig blandt andet ved at have et klart fokus på bevarelse af bygningsmasse fremfor nybyggeri.

Den nye arkitekturpolitik er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Schulze+Grassov og skal fungere som et dialogværktøj, et idé- og oplysningskatalog – nærmest et opslagsværk – for alle, der arbejder med at udvikle byer, bygninger, byrum og landskaber i kommunen.

Læs mere i ”Kolding går forrest og vedtager ny arkitekturpolitik med fokus på bevarelse og mindre nybyggeri”

Læs også ”En drømmeopgave at være med til at lave Koldings nye arkitekturpolitik”