Norsk minister: Den bedste arkitekturpolitik er tydelig – men også fleksibel

Norge har på rekordtid fået en ny arkitekturpolitik. Her fortæller kommunal- og distriktsminister Kjersti Stenseng om ambitionerne og målene med den nye politik.

Da Kjersti Stenseng (Arbeiderpartiet) i februar blev kommunal- og distriktsminister i Norge, handlede en af hendes største og mest presserende opgaver om at få skabt flere boliger.

”Som en del af dette arbejde har det været vigtigt for os at fokusere på arkitektur – kvaliteten af designet af boliger og kvarterer,” siger Kjersti Stenseng.

Hun ønskede en ny politik, der kunne vise, hvordan arkitekturen kan bruges strategisk til at bidrage til gode lokalsamfund.

”Arkitektur er rammen om menneskers hverdag. Når størstedelen af nye boliger skal bygges gennem fortætning og transformation i eksisterende byer og landsbyer, er det endnu vigtigere end før at sikre varige kvaliteter, der er tilpasset de mennesker, der skal bo og leve der,” forklarer ministeren.

Største styrker

Den nye norske arkitekturpolitik kom derefter på plads – på rekordtid.

Lanceringen fandt sted på et pressemøde lige inden sommerferien, hvor Kjersti Stenseng præsenterede ”Rom for kvalitet – Nasjonal arkitekturstrategi.” Dermed havde Norge for første gang i 16 år fået en opdateret national arkitekturpolitik, der følger efter den første ”Arkitektur.nå – Norsk arkitekturpolitikk” fra 2009.

”Når størstedelen af nye boliger skal bygges gennem fortætning og transformation i eksisterende byer og landsbyer, er det endnu vigtigere end før at sikre varige kvaliteter, der er tilpasset de mennesker, der skal bo og leve der.” Kjersti Stenseng, kommunal- og distriktsminister i Norge." Kjersti Stenseng, kommunal- og distriktsminister i Norge

Den nye politik har fokus på kvalitet i det byggede miljø samt fokus på fysisk udvikling af byer og landsbyer, ligesom den fremhæver arkitekturens betydning for hverdagslivet og den sociale udvikling.

Arkitekturpolitikken flugter også med den norske regerings ønske om at skabe flere boliger, hvoraf mange skal sikres gennem renovering og transformation, så langt flere bygninger bliver bevaret fremfor at blive revet ned og erstattet af nybyggeri. Det vil være med til at reducere byggeriets CO2-belastning og ressourceforbrug.

I overskriftsform er det den norske regerings ambition, at arkitekturpolitikken skal bidrage til arkitektur med varierede nabolag, varsomt ressourceforbrug, smukke omgivelser og vedvarende kvalitet – eller på norsk: Varierte nabolag, Varsom ressursbruk, Vakre omgivelser og Varige kvaliteter. Husket som de fire V’er.

Højt prioriteret

Kjersti Stenseng erkender, at den første norske arkitekturpolitik fra 2009 kun har haft begrænset gennemslagskraft – men hun mener, at det bliver anderledes med den nye politik.

”Den tidligere politik fra 2009 var på daværende tidspunkt et vigtigt arkitekturpolitisk dokument, som øgede opmærksomheden på arkitekturens betydning. Politikken førte til udviklingen af arkitektoniske strategier i en række statslige virksomheder,” siger hun.

”Den nye arkitekturpolitik er en kortere og mere fokuseret strategi primært rettet mod den fysiske udvikling af byer og landsbyer. Udover at regeringen gennem strategien har skabt en markant ambition for arkitektur, vil vi følge op på strategien med fem hovedhandlinger med nye tiltag.”

”Det drejer sig blandt andet om bedre koordinering af offentlige sektorer og instrumenter, indsatser for at styrke ekspertise og udvikle værktøjer til arkitektonisk kvalitet samt fokus på innovation i byggebranchen. Alt dette kræver opfølgning på tværs af sektorer og aktører,” fremhæver Kjersti Stenseng.

”Den nye arkitekturpolitik er en kortere og mere fokuseret strategi primært rettet mod den fysiske udvikling af byer og landsbyer.” Kjersti Stenseng, kommunal- og distriktsminister i Norge

Vigtigt at følge op

Ministeren medgiver, at den nye nationale arkitekturstrategi har flere svagheder – og hun peger her på, hvad hun ser som de største:

”I arbejdet med at udvikle strategien har jeg haft adskillige lærerige samtaler, besigtigelser og møder om arkitektur og byggemodning, som har beriget vores indsigt. Havde vi brugt mere tid, ville jeg have været mere involveret og haft mere dialog.”

”Mange fagområder, kommuner, byggebranchen, organisationer og borgere er aktører, der både påvirker og er påvirket af arkitektur – og som dermed besidder vigtig viden. Heldigvis er denne strategi kun udgangspunkt for en bred indsats for at øge opmærksomheden på god arkitektur, hvorfor det er vigtigt at følge op.”

- Der er flere ligheder mellem Norges nye arkitekturstrategi og den danske hvidbog til en ny arkitekturpolitik i Danmark. Har du været inspireret af den danske hvidbog med otte dogmer?

”Vi er bekendt med det danske arbejde med at udarbejde en ny arkitekturpolitik, så ja. I arbejdet med vores nye arkitekturstrategi har vi set på både det danske arbejde, den svenske og finske arkitekturpolitik samt EU-initiativer som New European Bauhaus.”

Danmark har altid været foran

- Har du gode råd til den danske regering i arbejdet mod en mulig ny national arkitekturpolitik?

”Danmark har på mange måder altid haft et forspring inden for arkitekturpolitik i forhold til Norge, så det er svært at svare på. Baseret på erfaringerne fra arbejdet med at udarbejde vores norske arkitekturstrategi på meget kort tid er det vigtigt, at man ikke behøver at starte med at have alle svarene.”

”Jeg mener, at den bedste arkitekturpolitik er tydelig, men også fleksibel med plads til at blive udviklet over tid gennem forskellige tiltag. Et politisk dokument, der viser vejen for fælles indsats, kan være et af de vigtige strategiske greb,” siger Kjersti Stenseng.

”Heldigvis er denne strategi kun udgangspunkt for en bred indsats for at øge opmærksomheden på god arkitektur, hvorfor det er vigtigt at følge op.” Kjersti Stenseng, kommunal- og distriktsminister i Norge

- Hvordan har det været muligt at lave en ny arkitekturpolitik på blot to måneder?

”I år er det 16 år siden, at en norsk regering fremlagde et arkitekturpolitisk dokument, men regeringen påbegyndte allerede i 2022 arbejdet med at vurdere behovet for en ny arkitekturpolitik. I den forbindelse vedtog regeringen at flytte ansvaret for at koordinere arkitekturpolitikken fra Kulturministeriet til Kommunal- og distriktsministeriet (KDD). Det skyldes, at KDD er ansvarlig for mange af de centrale politiske områder og tiltag, der fastsætter rammerne for området.”

”Der blev samtidig nedsat en intern arbejdsgruppe sammen med andre ministerier med mandat til at vurdere behovet for en opdateret arkitekturpolitik. Vi startede med en god behovsanalyse i foråret som grundlag for at forberede den nye arkitektoniske strategi,” oplyser den norske kommunal- og distriktsminister.

Læs mere i ”Ny norsk arkitekturpolitik: Her er fokusområderne”

Læs også ”Ny arkitekturpolitik er vigtig for byggebranchen og samfundet – og dermed også for NCC”