Tre ministre styrer mod ny national arkitekturpolitik

Hele tre ministre var i mandags i dialog med byggebranchen om anbefalingerne til en ny arkitekturpolitik. Budskaberne fra ministrene var klare: Det skal koste på CO2-regnskabet at vælge nedrivning frem for transformation, lovgivning skal arbejde med og ikke mod mere bæredygtigt byggeri. Og så fylder arkitektur alt for lidt politisk.

”Jakob Engel-Schmidt. Kommer der en ny national arkitekturpolitik?”

Spørgsmålet til kulturministeren hang luften i et par sekunder.

Imens fik han øjenkontakt med sine to ministerkolleger på tilskuerrækkerne og svarede til sidst med et lille smil:

”Ja. Det tror jeg, der gør. Fordi en national arkitekturpolitik er vigtig og relevant.”

Sammen med social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, og minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, havde Jakob Engel-Schmidt inviteret repræsentanter fra kommuner, regioner, stat og byggebranchen til en konference i Dansk Arkitektur Center i mandags om behovet for en ny national arkitekturpolitik.

Udgangspunktet for diskussionerne var de anbefalinger til en ny arkitekturpolitik – også kaldet hvidbogen – som en ekspertgruppe tidligere på året overrakte til Jakob Engel-Schmidt.

Efter næsten tre timers samtale mellem de tre ministre og et bredt udvalg af aktører inden for arkitektur og byggeri, stod det klart, at de tre ministre er trukket i arbejdstøjet med det klare mål at præsentere deres kolleger i regeringen og de øvrige politikere på Christiansborg for en ny national arkitekturpolitik.

Men sådan én skal have en vis tyngde, som er andet og mere end lovgivning, sagde Jakob Engel-Schmidt:

”Arkitektur fylder alt for lidt politisk. Derfor tager Morten, Sophie og jeg både anbefalingerne i hvidbogen og de gode input, der kommer i dag, med os hjem og inddrager det i vores arbejde med at forme en ny national arkitekturpolitik.”

Et fuldt byggestop er urealistisk

For social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, har det været særligt interessant at dykke ned i de anbefalinger fra ekspertgruppen, der fokuserer på bæredygtigt byggeri.

”Vi er allerede i gang med en større revision af bygningsreglementet, som skal sikre bedre rammer for en grøn omstilling af byggeriet. Men vi løser det ikke med BR alene. Vi har også brug for en ny bevægelse mod en mere bæredygtig byggeskik. En byggeskik, der er smuk på nogle andre præmisser, fordi den indebærer langt flere genanvendte og cirkulære materialer. Og fordi den bygger på langt mere transformation end nybyg,” sagde Sophie Hæstorp Andersen.

"Hvis vi skal sikre bedre arkitektur, øget transformation og liv i landdistrikterne kræver det et bredt samarbejde på tværs af ministerier." Sophie Hæstorp Andersen, social- og boligminister

Transformation skal ifølge social- og boligministeren være et kerneemne i det kommende reviderede bygningsreglement: 

”Vi arbejder på, at det nye bygningsreglement skal være mere relevant, når det handler om vedligehold og transformation. Her er vi blandt andet opmærksomme på, om kommunerne har det, de skal bruge i deres værktøjskasse i forhold til at hindre nedrivning og forfald af den lokale bygningsmasse. Vi kigger også på, om det skal være dyrere at rive ned, end det er i dag. Også dyrere i selve CO2-regnskabet,” sagde social- og boligministeren.

Men hun understregede samtidig, at der skal være balance i tingene:

”Vi er nødt til at være pragmatiske her. Et fuldt byggestop er ganske urealistisk. Nogle steder er vi nødt til at bygge nyt, fordi behovet er så stort. Vi har stadig brug for broer, veje og infrastruktur. Til gengæld kan vi sagtens bygge nyt på en smartere og dermed mere bæredygtig måde. Et eksempel er det nye metrobyggeri, hvor man kan nedbringe aftrykket med 40 procent gennem optimeringer i selve byggeprocessen. Så vi kan godt tale om byggestop, men det kommer ikke til at ske i praksis. Derfor er vi nødt til at finde andre løsninger, der handler om at optimere brugen af vores ressourcer, minimere mængden af affald, genbruge mere, anvende nye og mere bæredygtige materialer. Og især på sidstnævnte ligger der et kæmpe potentiale for Danmark.”

Dahlin: Tiden er løbet fra planloven

Ikke overraskende har den del af ekspertgruppens arbejde, der handler om at skabe levende landsbyer og landdistrikter gennem arkitektur og planlægning, fået ekstra stor opmærksomhed hos ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

”Jeg oplever, at det er et emne, der har fået fornyet fokus, fordi tomme gågader og døde bymidter ikke længere er noget, der kun rammer de helt små byer. Det sker også i større byer i Danmark,” sagde Morten Dahlin.

Ifølge Morten Dahlin harmonerer flere anbefalinger i den nye hvidbog med det arbejde, der allerede pågår med at styrke planloven:

”Et eksempel er, at vi i dag står med mange overflødige landbrugsejendomme, fordi mange små landbrug er blevet opkøbt af store. Nogle udtjente landbrugsejendomme rives ned, men mange står tomme og i forfald. Og det skæmmer landskabet. Desværre forhindrer den nuværende planlov, at de forladte bygninger må bruges til andre formål. Det viser, at tiden er løbet fra den lov. Derfor laver vi den om, så udtjente bygninger kan transformeres til nye funktioner, der kan skabe ny udvikling i et område. Det er også bæredygtigt,” lød det fra Morten Dahlin.

Han er som ansvarlig minister for byer og landdistrikter også optaget af samspillet mellem bygningsreglementet og planloven:

”Hvis de to love ikke spiller sammen, men i stedet spænder ben for hinanden, kommer vi ingen vegne. Vi er i den grad bekendte med, at sammenhørighed på tværs af lovgivninger er afgørende for succes i en ny national arkitekturpolitik,” sagde Morten Dahlin.

Hæstorp: Vi tager opgaven på os

En anden forudsætning for succes er et stærkt og bredt samarbejde på tværs af ministerier, lød det enstemmigt fra de tre ministre, der gæstede DAC.

”Hvis vi skal sikre bedre arkitektur, øget transformation og liv i landdistrikterne kræver det et bredt samarbejde på tværs af ministerier. Den opgave tager vi tre på os,” understregede Sophie Hæstorp Andersen og blev bakket op af Jakob Engel-Schmidt:

”Da jeg startede som kulturminister, spurgte jeg mine medarbejdere, hvad bliver svært? Svaret lød: Det bliver svært at lave en ny national arkitekturpolitik, fordi emnet og ansvaret breder sig over adskillige ministerier. Men vi er i gang. Og vi har muligheden NU med den regering, vi tre repræsenterer. Det giver os et stærkt udgangspunkt. Og det skal løses med os tre sammen med alle jer, der sidder i dette lokale.”