Målene for det nye bygningsreglement er rigtige – nu skal der leveres

I den næste tid bliver arbejdet med at revidere bygningsreglementet for alvor konkret. Der skal bl.a. findes nemmere veje til at renovere og transformere vores mange eksisterende bygninger.

Det er ikke en nyhed, at vi fremover vil få et stigende behov for at kunne puste nyt liv i vores eksisterende bygningsmasse ved hjælp af renovering og transformation.

Det er til gengæld nyt, at vi nu for alvor begynder at komme ned i substansen og kommer til at tale konkret om, hvordan vi når målet om at få banet vej for renovering og transformation i langt større skala.

I denne uge offentliggør vi resultatet af de rundspørger, som vi har lavet blandt medlemsvirksomhederne, og som både afdækker problemer og peger mod løsninger, når det gælder renovering og transformation.

De input vil Danske Arkitektvirksomheder spille videre til Social- og Boligstyrelsen, der står i spidsen for arbejdet med at revidere det nuværende bygningsreglement BR18 og skal være med til at sikre, at det reviderede reglement i langt højere grad understøtter renovering og transformation.

I den proces har Social- og Boligstyrelsen aktivt efterspurgt information, der kan vise, hvor reglerne spænder ben for renovering og transformation, ligesom styrelsen har bedt om at få ideer til, hvordan vi fremover kan gøre det lettere at give mange flere af vores eksisterende bygninger nyt liv og nye funktioner. En stribe arkitektvirksomheder har allerede direkte kunnet fortælle styrelsen om de cases og projekter, hvor de nuværende regler i reglementet skaber problemer.

"Det skal også afklares, hvordan de nuværende ofte meget firkantede krav til sikkerhed og sundhed kan justeres, så det i højere vil kunne lade sig gøre at renovere og transformere." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I den næste tid vil der komme et endnu mere præcist fokus på de barrierer, som det nuværende reglement rejser. Disse barrierer skal væk, og det skal ske ved at justere på flere af de gældende krav i reglementet i forhold til f.eks. energiforbrug og klimapåvirkning, lyd- og lysforhold, indeklima, installationer til varme- og køleanlæg og ventilation.

Det skal også afklares, hvordan de nuværende ofte meget firkantede krav til sikkerhed og sundhed kan justeres, så det i højere vil kunne lade sig gøre at renovere og transformere. De nuværende krav og regler betyder desværre, at for mange renoverings- og transformationsprojekter ganske enkelt bliver umulige at gennemføre – og så bliver det forudsigelige resultat: nedrivning og nybyggeri.

Som led i Social- og Boligstyrelsens revision af bygningsreglementet bliver de omdiskuterede certificeringsordninger for brand og konstruktioner også kritisk gennemgået – hvilket igen sker for i højere grad at kunne bane vej for renovering og transformation i stedet for, at renoverings- og transformationssager tabes på gulvet.

Derudover vil kritikken af de omfattende dokumentationskrav, som mange i byggebranchen kæmper med i dag, blive gennemgået.

Parallelt med alt dette har de politiske partier bag tillægsaftalen til National strategi for bæredygtigt byggeri bedt Social- og Boligministeriet om at komme med bud på, om der kan etableres en ordning, så kommuner får lettere ved at sige nej til nedrivning, hvis saglige hensyn taler for at bevare bygningerne.

Styrelsen skal også undersøge, om der kan udformes en afgift for nedrivning, så den kommer til at afspejle de klima- og miljømæssige følger, som en nedrivning udløser.

I Danske Arkitektvirksomheder kan vi se mange gode grunde til at gøre en mere håndfast indsats for at kunne bevare langt flere bygninger via renovering og transformation. Men det er også vigtigt at slå fast, at kommunernes afvisninger af nedrivning og indførelsen af evt. nye afgifter ikke må blive rigide. Der vil være et stærkt og voksende behov for at bevare via renovering og transformation, og vi skal være med til at sikre, at dette skifte bliver en realitet.

Men der vil også fremover være behov for i visse tilfælde at kunne rive bygninger ned, såvel på landet som i byerne, og det skal nye regler og afgifter tage højde for. Der er f.eks. en række landkommuner, der kæmper med affolkning og står tilbage med en bygningsmasse, der ofte er i meget ringe stand, og samtidig kan de se, at kvadratmeterpriserne falder, så ingen vil investere i renovering af ejendommene.

Når det er sagt, er retningen for revisionen af bygningsreglementet grundlæggende rigtig. Det betyder ikke, at vi naivt skal tro, at vi allerede er i mål – det er vi ingenlunde - men målene er rigtige. Og det er en god start.