
Fra Venedig til Jarmers Plads – et vigtigt tema rykker op på dagsordenen
Fra arkitekturbiennalen i Venedig over Realdania i København til ministre på Slotsholmen går det igen, at renovering og transformation af vores eksisterende bygninger får stadigt mere fokus. Det skal vi glæde os over.
Da bedømmelsesudvalget skulle vælge kuratoren for det officielle danske bidrag til Den danske Pavillon på den internationale Arkitekturbiennale i Venedig, skete det ud fra en præmis, som udvalget havde skåret skarpt og præcist til.
Under overskriften ”Kan vi bygge videre på verden uden at bygge nyt?” ønskede udvalget, at det danske bidrag skulle handle om omstillingen til et bæredygtigt samfund gennem vedligehold og genbrug af den eksisterende bygningsmasse og kulturarv.
Det var godt set, og det er samtidig et tema, som flugter med en erkendelse, som for alvor er ved at få tyngde netop nu. En erkendelse, der handler om, at vi ikke passer på vores ressourcer, hvis vi fortsætter med at rive ned og bygge nyt uden tanke på det enorme potentiale, der ligger i at bevare, renovere og transformere vores eksisterende bygninger.
Vi skal speede op
Valget som kurator faldt på Søren Pihlmann, og da han fik hvervet, stillede han dette spørgsmål: ”Vi nedriver og bygger mere nyt, end vi arbejder videre med det, vi allerede har, og vi gør det på måder, der skader vores, og i særdeleshed kommende generationers eksistensgrundlag. Er de barske realiteter egentlig virkelig gået op for os?”
Herfra vover vi at udtale et forsigtigt - ja.
For selv om udviklingen ikke går så hurtigt og målrettet, som mange ledere og medarbejdere i landets arkitektvirksomheder ønsker, er det tydeligt, at renovering og transformation klatrer højere og højere op på dagsordenen. Det gælder både, når vi taler om udviklingen i byggebranchen, og når vi taler om politikernes fokus på at bevare eksisterende bygninger.
Hvis vi laver et raskt spring fra Venedig til Jarmers Plads 2 i København, hvor Realdania holder til, er det interessant at se, at organisationen med den nye administrerende direktør Nina Kovsted Helk i spidsen også har blik for potentialet i renovering og transformation.
Det har organisationen haft en årrække, og den fortjener ros for de mange lærerige og inspirerende projekter, der kaster lys over mulighederne i at omdanne gamle bygninger, så de får nye formål og bliver rammen om nyt liv – hvad enten vi taler om transformation af gamle industribygninger tæt på storbyerne eller renovering af bygninger, der kan genopstå som samlingspunkter i mindre bycentre.
”Selv om udviklingen ikke går så hurtigt og målrettet, som mange ledere og medarbejdere i landets arkitektvirksomheder ønsker, er det tydeligt, at renovering og transformation klatrer højere og højere op på dagsordenen.”
Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Realdania på sporet
I Realdanias nye filantropistrategi handler et af de centrale mål om at sikre, at byer og byggeri får nedbragt de store drivhusgasudledninger, det massive ressourceforbrug og den mængde af affald, som belaster miljø og klima. En vigtig del af omstillingen handler om, at byggesektoren på én og samme tid skal se frem og tilbage i tiden. Eller som Realdania selv formulerer det:
”Vi vil arbejde for at skabe en grøn omstilling i byggeriet. En omstilling, som kombinerer ny teknologi og nye materialer med håndværkstraditioner og øget genbrug for at skabe nye løsninger med høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.”
Når man samtidig tænker på udmeldingerne fra de tre ministre, som forleden deltog i konferencen om fremtidens arkitektur i Dansk Arkitektur Center, og som jeg skrev om i sidste nyhedsbrev, er det svært ikke at glæde sig over, at der synes at være et skifte på vej.
Her gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen det klart, at hun vil bane vej for renovering og transformation, og at hun vil sikre, at love og regler skal understøtte det mål.
Samtidig hørte vi, hvordan minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, fremhævede renovering og transformation som en vej til at skabe fællesskabet og tilholdssteder i små bysamfund, som har brug for netop dét.
Ser vi på revisionen af bygningsreglementet, som Social- og Boligstyrelsen har sat i gang, drejer en væsentlig del af arbejdet sig om at understøtte renovering og transformation og få tacklet de barrierer, som gør det svært og i nogle tilfælde umuligt at gennemføre renoverings- og transformationsprojekter.
Fra skåltaler til gennembrud
I Danske Arkitektvirksomheder er vi – med mange arkitektvirksomheders hjælp – i fuld gang med at identificere forhindringerne og finde løsningerne. Målet er, at vi forhåbentlig snart kan tage skridtet fra arkitektur-biennaler, filantropiske strateginotater og politisk signalgivning til en virkelighed, hvor renovering og transformation får et gennembrud, og hvor arkitektvirksomheder for alvor kan bruge deres kompetencer.