DI Byggeri støtter ny arkitekturpolitik: Vi skal vise samfundet byggebranchens værdiskabelse

En ny, national arkitekturpolitik er vigtig, fordi den blandt andet giver mulighed for at sætte fokus på den værdiskabelse i samfundet, som aktører på tværs af bygge- og anlægssektoren er med til at løfte. Det siger Rasmus Brandt Lassen, direktør for DI Byggeri.

Arbejdet mod en mulig ny, national arkitekturpolitik møder mere opbakning – denne gang fra DI Byggeri.

Det fremgår af et interview med brancheforeningens direktør, Rasmus Brandt Lassen:

”Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på, hvad arkitektur er, og at arkitektur ikke ”kun” handler om bygningers udformninger, men i lige så høj grad handler om den effekt, som bygninger har på vores liv og samfund. Det er dårlig arkitektur, hvis det ser godt ud, men i praksis ikke fungerer for brugerne. Det gavner hverken samfundet eller de kommende generationer.”

”Netop det brede samfundsperspektiv er superrelevant og væsentligt at få frem, og derfor har arbejdet mod en mulig ny, national arkitekturpolitik fået et godt startsted, som vi i DI Byggeri støtter,” siger Rasmus Brandt Lassen.

”Det brede samfundsperspektiv er superrelevant og væsentligt at få frem, og derfor har arbejdet mod en mulig ny, national arkitekturpolitik fået et godt startsted, som vi i DI Byggeri støtter.” Rasmus Brandt Lassen, direktør for DI Byggeri

DI Byggeri er det største branchefællesskab under Dansk Industri og repræsenterer cirka 6.000 virksomheder inden for byggeri-, anlæg- og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i Danmark.

Vigtigt med synlig værdiskabelse

Ligesom DAC-direktør Kent Martinussen, der var med i den ekspertgruppe, som i marts afleverede både en hvidbog og anbefalinger til en ny, national arkitekturpolitik til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, fremhæver Rasmus Brandt Lassen, at en arkitekturpolitik bør – som den også gør – forholde sig til udfordringer med bosætning, klima, miljø, bæredygtighed og andre samfundsudfordringer på både kort og langt sigt. 

”Derfor er det også vigtigt, at en arkitekturpolitik ikke bør være en snæver fest for arkitekter. Men en arkitekturpolitik bør vise, hvordan det byggede miljø og samfundet optimalt spiller sammen. Det, håber jeg, bliver båret hele vejen igennem – og det kan vise sig at blive en rigtig stærk ting.”

”En arkitekturpolitik kan være med til at understøtte og sætte fokus på den enorme vigtige værdiskabelse, som byggebranchen skaber via den samfundsfunktion, som branchen har. For eksempel er mange glade for at bo i vores byer, men det er måske ikke sikkert, at man tænker over, at det faktisk er byggebranchen, der har bygget byerne til dem. Eller at gode bolig- og infrastrukturforhold øger livskvaliteten og bidrager til et godt og sundt liv for mange og til at binde Danmark sammen – det er nemlig ikke en selvfølge,” fremhæver Rasmus Brandt Lassen.

”En arkitekturpolitik kan være med til at understøtte og sætte fokus på den enorme vigtige værdiskabelse, som byggebranchen skaber via den samfundsfunktion, som branchen har.” Rasmus Brandt Lassen, direktør for DI Byggeri

Støtter ny arkitekturpolitik

Netop den gode mulighed for at kunne øge synligheden af byggebranchens værdiskabelse over for samfundet som helhed ser branchedirektøren for DI Byggeri som et spændende – og oplagt – potentiale i en ny arkitekturpolitik:

”Vi er måske ikke gode nok i byggebranchen til at synliggøre værdiskabelsen af det, vi bygger. Mine medlemmer har naturligvis først og fremmest fokus på at eksekvere de byggeprojekter, som de har ansvaret for. Som branchedirektør vil jeg gerne bidrage til at sætte fokus på den enorme positive betydning, byggeriet har for vores samfund, og selvfølgelig også på branchens omdømme, muligheder og udfordringer.” 

”En arkitekturpolitik kan måske hjælpe os til at løfte blikket og vise, at værdiskabelsen faktisk berører hele samfundet. Det er en enorm vigtig ting, som jeg meget gerne vil have frem og bredt ud,” fremhæver Rasmus Brandt Lassen.

”Det er vigtigt, at alle aktører i byggebranchen kan og vil arbejde tæt sammen, så vi – sammen – kan skubbe i samme retning. Det kræver det.” Rasmus Brandt Lassen, direktør for DI Byggeri

Derfor støtter DI Byggeri arbejdet mod en mulig ny, national arkitekturpolitik.

”Og her er det vigtigt, at alle aktører i byggebranchen kan og vil arbejde tæt sammen, så vi – sammen – kan skubbe i samme retning. Det kræver det,” understreger Rasmus Brandt Lassen.

Han er tilfreds med, at hele tre ministre anført af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og med social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen samt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har samlet sig positivt om muligheden for en ny arkitekturpolitik.

”Alle tre ministre kan se, hvor afhængige de er byggebranchens værdiskabelse inden for de områder, de er ministre for hver især. Og når idéen til en ny arkitekturpolitik udspringer fra Kulturministeriet, så tænker jeg også, at man fra politisk side har til hensigt at løbe den helt i mål,” siger Rasmus Brandt Lassen.

Enig i bæredygtighedsretning

Rasmus Brandt Lassen synes, at alle otte dogmer i ekspertgruppens hvidbog – og gruppens 24 konkrete anbefalinger til stat, regioner, kommuner og byggebranchen selv, er interessante og supplerer hinanden godt:

”Hvis jeg alligevel skal fremhæve et område fra ekspertgruppens anbefalinger, så er det nok det, at vi skal have mere fokus på vedligehold, renovering og transformation, når vil taler om bæredygtighed og mindre ressourceforbrug. Vi støtter dette fokusområde, hvilket også fremgår af vores aktive arbejde i forbindelse med Byggeriets Handletank for Bæredygtighed med 33 konkrete anbefalinger, der skal guide byggebranchen mod en mere bæredygtig fremtid.”

”Vi er grundlæggende enige i retningen mod mere vedligehold, renovering og transformation, som vi alle skal blive bedre til at se værdien i. Men det kræver i sidste ende, at bygherre – ofte efter tæt samarbejde med andre aktører på tværs af byggebranchen – kan se værdien i en mere bæredygtig tilgang.” 

”Men når det er sagt, så skal vi huske at være pragmatiske – og ikke for dogmatiske i vores tilgang til renovering og transformation. Der findes altså bygninger, som er blevet så ringe, at det ikke er en farbar vej at renovere dem,” bemærker Rasmus Brandt Lassen.

Vigtigt med fleksibilitet

Han forklarer, at bedre muligheder for vedligehold, renovering og transformation ikke kun handler om betydningen af Alment Teknisk Fælleseje for grøn omstilling, kvalitet og effektivitet i byggeri og en revideret udgave af bygningsreglementet.

”Det handler også om, hvordan uddannelsessystemet klæder vores unge på til den grønne omstilling i takt med, at byggeskik, materialer, viden, vilkår, markedsforhold, efterspørgsel og det omkringliggende samfund konstant ændrer sig.”

”Det er enormt vigtigt, at vi i denne proces ikke bliver mere bureaukratiske med øget dokumentations- og administrationsbyrde. Eller sagt på en anden måde: Det handler ikke om at skulle regulere transformation mere, men snarere om at øge fleksibiliteten ved transformation,” siger direktøren for DI Byggeri, Rasmus Brandt Lassen.

Læs også DAC-direktør: Hele samfundet skal eje en arkitekturpolitik

Læs også Realdania-direktør: Brug for øget fokus på renovering og transformation