Nina Helk: Brug for øget fokus på renovering og transformation

Realdania følger arbejdet mod en ny national arkitekturpolitik. ”Det er vigtigt, at vi med en arkitekturpolitik får en politik med retningslinjer for, hvordan vi optimerer og sikrer bæredygtighed med en holistisk tilgang,” siger adm. direktør Nina Kovsted Helk. Hun hilser derfor nye rammevilkår, der i højere grad gør renovering og transformation muligt, og andre bæredygtige tiltag velkommen.

Arbejdet mod en mulig ny national arkitekturpolitik bliver fulgt tæt på Jarmers Plads 2 centralt i København, hvor den filantropiske forening Realdania holder til.

Ifølge Realdanias adm. direktør, Nina Kovsted Helk, vil en ny arkitekturpolitik ikke alene kunne hjælpe byggebranchen til øget fokus på bæredygtighed. Den vil på mange parametre også være til gavn og helt nødvendig at få på plads for samfundet.

”Vi står i en verden- og samfundsudvikling, hvor vi ved, at det byggede miljø i forhold til både den klimamæssige, økonomiske, sociale og kulturelle bæredygtighed samt vores livskvalitet betyder enormt meget, fordi vi hele tiden er omgivet af fysiske rammer. Derfor er det vigtigt, at vi med en national arkitekturpolitik får en politik med retningslinjer for, hvordan vi optimerer og sikrer bæredygtighed med en holistisk tilgang,” siger Nina Kovsted Helk.

Øget fokus på renovering og transformation 

I marts afleverede en ekspertgruppe sine anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik til kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Det skete med en hvidbog, der indeholder otte dogmer for fremtidens arkitektur, og som har et tydeligt fokus på at genanvende og transformere mere for på den måde at kunne reducere byggeriets CO2-belastning og ressourceforbrug markant.

”Eksisterende bygninger er – hvad enten de er fredede eller ej – et vigtigt vidnesbyrd om vores historie. De fortæller om, hvem der har været der før os. Det at transformere eksisterende bygninger handler også om social bæredygtighed og om at bevare en lokal kultur, historie og forankring.” Nina Kovsted Helk, adm. direktør, Realdania

Derudover peger ekspertgruppen på 24 konkrete anbefalinger til stat, regioner, kommuner og byggebranchen selv, der kan understøtte udviklingen af arkitektur med mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle.

Dette sigte er ifølge Nina Kovsted Helk helt rigtigt.

”Vi har i Realdania i en årrække haft fokus på renovering og transformation – og i stigende grad i de seneste fem år. Faktisk har vi hver gang, vi får en henvendelse om eller ansøgning til et nybyggeri, forpligtet os til at spørge, om man i stedet kan transformere eller genanvende eksisterende ejendomme til et nyt formål,” forklarer hun.

Ifølge Nina Kovsted Helk er der især to grunde til at stille netop dét spørgsmål.

Dels kan renovering af eksisterende bygninger være med til at begrænse klimaaftryk og ressourceforbrug.

Dels kan renovering være med til at bevare lokal identitet og tilhørsforhold.

”Eksisterende bygninger er – hvad enten de er fredede eller ej – et vigtigt vidnesbyrd om vores historie. De fortæller om, hvem der har været der før os. Det at transformere eksisterende bygninger handler også om social bæredygtighed og om at bevare en lokal kultur, historie og forankring.”

Usikkerheder og risici udfordrer 

Nina Kovsted Helk fremhæver, at der er stigende aktivitet inden for renovering og transformation. Men hun konstaterer også, at renovering og transformation er forbundet med usikkerheder og risici, som udfordrer den grønne omstilling og den videre udvikling i byggebranchen:

”Vi kan ikke komme uden om som branche, at der er væsentlige større usikkerheder og risici forbundet med at arbejde med eksisterende bygninger frem for at arbejde fra scratch.”

I efteråret 2024 udgav Realdania rapporten ”Klimadata for renovering”, efter at et tværfagligt hold af forskere og specialister fra Arkitema, Cowi, Build og Rådet for Bæredygtigt Byggeri havde arbejdet på udviklingsprojektet. Håbet var at skabe øget viden, fælles metoder og mere data, der kan styrke byggebranchens mulighed for at udføre bedre sammenlignelige vurderinger af klimabelastningen i forbindelse med renoveringer i et livscyklusperspektiv.

Rapporten viser, at det totaløkonomisk på den lange bane er billigst at renovere. Men samtidig kan vi se, at der i forhold til de gængse udbudsformer er udfordringer med, at vi ikke kan tegne og beskrive os til det hele, inden vi går i gang med at bygge, som vi kan med nybyggeri,” siger Nina Kovsted Helk.

”Det vil sige, at det er en hel branche, som skal finde fælles fodfæste i forhold til renovering og transformation, og som skal skabe nye processer og måder at bygge på, som minimerer usikkerheder og risici i forløbet.”

"Det vil sige, at det er en hel branche, som skal finde fælles fodfæste i forhold til renovering og transformation, og som skal skabe nye processer og måder at bygge på, som minimerer usikkerheder og risici i forløbet." Nina Kovsted Helk, adm. direktør, Realdania

Hun peger på, at alle, der beskæftiger sig med byggeri, ved, ”at det kan være en joker, når man åbner en bygning for at se, hvad den indeholder.”

”Vi mærker, at der mangler konkrete eksempler, viden og værktøjer, der viser vejen frem. Netop dette forsøger vi at sætte fokus på med forskellige indsatser.”

Brug for nye rammevilkår 

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at skabe et egentligt gennembrud for renovering og transformation?

I sine anbefalinger til en ny arkitekturpolitik lægger ekspertgruppen blandt andet op til, at reglerne i bygningsreglementet i højere grad skal gøre det lettere at renovere og transformere bygninger. Samme fokus har Social- og Boligstyrelsen, der har sat gang i en stor, flerårig revision af reglementet.

Direktøren for Realdania mener, at branchen skal gå aktivt ind i dette arbejde.

”Jeg tror, at hele branchen skal samarbejde om det her. Der er både brug for nye rammevilkår, altså lovgivning, der i højere grad gør renovering og transformation muligt, og at branchen generelt bliver bedre til at løfte opgaven sammen,” siger Nina Kovsted Helk.