
CEBRA sammenlægges med canadisk arkitektselskab: Alliancen styrker internationale muligheder
Sammenlægningen åbner nye internationale muligheder i et økosystem af tegnestuer med Lemay i spidsen. Begge virksomheder fortsætter som særskilte tegnestuer med egen ledelse og udvidet ejerkreds.
Det danske arkitektfirma CEBRA bliver en del af Lemay – et canadisk, tværfagligt arkitektfirma med base i Montreal. Grundlæggerne Kolja Nielsen, Carsten Primdahl og Mikkel Frost samt partner Mikkel Schlesinger har over en årrække gjort CEBRA til et internationalt navn, og nu er tegnestuen gået sammen med canadiske Lemay for at udvide de internationale muligheder.
"Sammenlægningen styrker CEBRAs internationale rækkevidde, men det ændrer ikke, hvem vi er. Vi får en udvidet ejerkreds og et stærkt internationalt netværk, som kan åbne døre til nye markeder. Men vi fortsætter i eget navn, som det CEBRA, vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere kender- nu under Lemay Group," siger Kolja Nielsen, stiftende partner og CEO i CEBRA.
En del at et design-økosystem
"Det har været tydeligt, at Lemay deler nogle af de nordiske designdyder omkring ildhu, reduceret miljøpåvirkning, høj kunstnerisk kvalitet, og ikke mindst et fokus på det gode samarbejde. Rent menneskeligt er Danmark og Canada meget tæt på hinanden. Det har spillet en stor rolle, fordi vi har fundet en fælles vej frem, hvor vi hver især fortsætter med det, vi er gode til – blot med større muskler og udsyn," siger Kolja Nielsen.
Sammenlægningen er en del af Lemays strategi om at opbygge et globalt økosystem af lokalt forankrede tegnestuer med fælles værdier. I det nye partnerskab er Lemay majoritetsejer af CEBRA, og CEBRAs partnere er medejere af Lemay.
lkke et farvel til Danmark
Sammenlægningen ændrer ikke ved CEBRAs nuværende indsatser i Danmark eller udlandet, og tegnestuen prioriterer fortsat tilstedeværelsen i Aarhus og København højt.
"Det danske marked er stadig et af tegnestuens hovedmarkeder. Danmark har fortsat et stort potentiale for os, ligesom mange andre lande, hvor klima og miljø også er højt på agendaen (…),” siger Kolja Nielsen.
I Danmark tæller CEBRAs igangværende projekter bl.a. kontorbyggeriet Innovation Campus i Billund og transformationen af Willemoesgade i Aarhus. I juni blev CEBRA desuden prækvalificeret til transformationen af Vognværkstedet i København, der afgøres inden nytå
Canadiske Lemays markante projekter inkluderer blandt andet Theatre de Verdure, REM- Reseau Express Metropolitain, Place des Montrealaises, The Phenix, Centennial Planetarium, The Gold og Humaniti.
Læs også ”Geopolitisk uro åbner for nye markedsmuligheder i Europa”