Byudvikling: Skal kommuner have lettere ved at afvise nedrivning?

Giver det mening at implementere ”bevar eller forklar”-princippet i ny lovgivning? To kommuner fortæller, hvordan de balancerer mellem nybyggeri og renovering. 

Der er ingen tvivl om, at en generelt mindre klimabelastende tilgang vinder frem i landets kommuner.

Det fremgår blandt andet af de lokale arkitekturpolitikker, som 40 kommuner nu har udarbejdet.

Læs mere i ”Arkitekturpolitikker vinder frem overalt i Europa”

Men udviklingen i kommunerne foregår i forskelligt tempo, og der er ikke altid sammenfald mellem skåltalerne og de nedskrevne arkitketurpolitikker – og den konkrete virkelighed udenfor.

I denne artikel zoomer vi ind på to kommuner for at høre, hvordan de prioriterer, og hvad de siger til ønsket om at implementere ”bevar eller forklar”-princippet i ny lovgivning. Et ønske, som borgmester på Frederiksberg samt medlem af Klima- og Miljøudvalget i KL, Michael Vindfeldt, fortalte om i Danske Arkitektvirksomheders nyhedsbrev forleden.

Læs mere i ”Frederiksberg-borgmester: Kommuner skal have bedre muligheder for at afvise nedrivning”

Koldings historiske midtby står over for stort løft

I Kolding Kommune fortæller Tobias Jørgensen (Venstre), ny formand for Plan- og Teknikudvalget, at man fra kommunens side grundlæggende vil bevare sin tilgang til byudvikling i de kommende år.

Kolding Kommune består af fire tidligere kommuner; Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Og zoomer vi først ind på den historiske købstad Kolding, har kommunen udarbejdet en helhedsplan for en omfattende renovering og løft af midtbyen. Mere konkret skal det centrale område med Akseltorv, Nicolaiplads og Vestertorv fornyes for over 150 millioner kroner de kommende år, så middelalderbyen bliver bedre forbundet med nye belægninger, træer, bymøbler og lys i høj kvalitet.


Forsiden af helhedsplanen for Akseltorv og Nicolaiplads i Kolding. De to byrum, som løftes med tre nye hovedgreb – Et samlet bygulv, En grøn bymidte og Et levende byrum – udgør tilsammen hjertet af Koldings historiske bykerne. Helhedsplanen, som er lavet af STED, er fra september 2025, bliver nu realiseret. Collage/illustration: STED
 

Mere liv i midtbyen, flere byggeretter og biodiversitet 

”Ligesom andre danske byer vil vi gerne skabe mere liv i midtbyen, og her i Kolding er det helt oplagt at vise og fremhæve den særlige historie og middelalderstemning i midtbyen. Lidt forenklet kan man sige, at vi i byrådet ønsker at gøre midtbyen mere til et mødested fremfor en købstad,” forklarer Tobias Jørgensen.

I Kolding Kommune er der politisk fokus på at sikre tilstrækkelige byggeretter til forskellige typer og størrelser boliger for at styrke bosætningsmuligheder. Det gælder både hvad angår byggeretter til parcelhuse, byfortætning og erhverv. For den forventede udvikling i kommunens indbyggertal peger kun én vej: opad.

”Bæredygtighed ud fra et miljøhensyn med certificeringer og hele ESG-området med vores strategi for biodiversitet er strategisk meget vigtigt for os. For det giver en klar retning for vores byudvikling og måde at tænke på,” forklarer Tobias Jørgensen.

Kolding går forrest med ny arkitekturpolitik

I oktober 2025 lancerede Kolding Kommune en kommunal arkitekturpolitik, der ligger tæt op ad anbefalingerne fra ekspertgruppen til Danmarks nye nationale arkitekturpolitik, som blev præsenteret måneden efter.

Læs mere i ”Danmark har fået en ny national arkitekturpolitik – her er de otte nye dogmer”

Mest markant i Koldings nye arkitekturpolitik er det klare fokus på både at bevare mere og samtidig at reducere nybyggeri. Arkitekturpolitikken bygger på bevar eller forklar-princippet, og den viser, hvordan den sydjyske kommune kan passe på den eksisterende bygningsmasse – uden at bremse udviklingen. Tilmed giver politikken konkrete pejlemærker til, hvordan bygninger kan transformeres, hvordan der kan værnes om kulturarven, skabes nye funktioner og samtidig sikres en mindre klimabelastende udvikling.

Læs mere i ”Kolding går forrest og vedtager ny arkitekturpolitik med fokus på bevarelse og mindre nybyggeri”

Læs også ”Arkitektfirma: En drømmeopgave at være med til at lave Koldings nye arkitekturpolitik”

”En konkret bygning kræver altid en konkret vurdering, for det skal give mening, hvis en bygning for eksempel skal bevares eller transformeres til andre anvendelsesformål.” Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune

”Det er vigtigt at understrege, at en konkret bygning altid kræver en konkret vurdering, for det skal give mening, hvis en bygning for eksempel skal bevares eller transformeres til andre anvendelsesformål. Det handler dybest set om en balancegang mellem politisk/kommunal strategi og ressourcer, viden, gode argumenter og almindelig sund fornuft,” fremhæver formanden for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune.

”Og der må ikke være unødvendigt bureaukrati, der spænder ben for udviklingen,” pointerer Tobias Jørgensen.

Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune. Foto: Presse/Kolding Kommune

”Bevar eller forklar” ind i lovgivning?

– Michael Vindfeldt (Socialdemokratiet), borgmester på Frederiksberg samt medlem af Klima- og Miljøudvalget i KL, arbejder på, at kommunerne skal have bedre muligheder for at præge udviklingen mod en mindre klimabelastende tilgang. Han ønsker blandt andet, at kommunerne skal have bedre muligheder for at kunne afvise nedrivning. Er det en god idé?

”Når vi i Kolding Kommune giver tilladelse til en nedrivning, sker det ud fra en samlet vurdering. Vi har for eksempel en pulje afsat til nedrivning af øjebæer, og vores formål er ikke at bede folk om at bevare noget, hvis det giver mere værdi for dem at få fjernet og etablere noget nyt. Der er altid flere bundlinjer, der skal tages højde for.”

”Omvendt er min personlige tilgang, at de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget – så igen: Det handler om at finde en balancegang ud fra mange hensyn, herunder at byggebranchen generelt er blevet bedre til at nedtage og genbruge fremfor nedrivning og -brydning,” siger Tobias Jørgensen. 

– Michael Vindfeldt mener, at bevar eller forklar-princippet skal forankres i strategier for bæredygtigt byggeri og implementeres i ny lovgivning. Hvordan ser du på det?

”Vi skal huske på, at der løbende sker tilpasninger til øgede krav og lovgivning. Personligt betyder det intet for mig, om for eksempel bevar eller forklar-princippet bliver implementeret i lovgivningen. For mig skal det være et naturligt træk at tænke bæredygtighed ind, dels fordi det er vigtigt med hensyn til klimabelastning, dels fordi det økonomisk også giver mest mening på lang bane.” 

”Det er selvfølgelig fint, hvis man kan fremskynde noget på en konstruktiv måde – uden at det nødvendigvis øger bureaukratiet og bliver bundet op på flere paragraffer,” understreger Tobias Jørgensen.

”Vi skal huske på, at der løbende sker tilpasninger til øgede krav og lovgivning. Personligt betyder det intet for mig, om for eksempel bevar eller forklar-princippet bliver implementeret i lovgivningen” Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune

Faaborg-Midtfyn: En balancegang

I Faaborg-Midtfyn Kommune opererer kommunen med fire hovedbyer; Faaborg, Ringe, Årslev og Nørre Lyndelse. Særligt den gamle købstad Faaborg med hyggelige brostensbelagte gader og stræder er kendt for sine maleriske, idylliske og historiske bygninger, pladser og stemning.

Tanja Kromann Clausen (Socialdemokratiet), ny formand for Teknik-, Plan- og Havneudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, støtter principielt Michael Vindfeldts arbejde for at give kommuner lovhjemmel til at kunne afvise nedrivning.

”Princippet med at få en konkret lov i ryggen, som kommunen kan henvise til, er godt, hvis afvisningen bliver taget på et oplyst grundlag og ud fra en helhedsvurdering, herunder at en afvisning af en nedrivning ikke spærrer for udvikling. Omvendt er det vigtigt, at vi værner om vores eksisterende bygningsmasse og selvsagt særligt de bevaringsværdige eller fredede bygninger, som på forskelligvis er et synligt vidnesbyrd på vores egnshistorie, kultur og identitet,” siger udvalgsformanden.

Bøjestræde i Faaborg. Foto: Colourbox

I praksis, fortæller Tanja Kromann Clausen, har Faaborg-Midtfyn Kommune ikke store udfordringer med at bevare bygninger, som det ”giver mening at bevare,” som hun udtrykker det.

Alligevel synes hun grundlæggende godt om idéen med at forankre bevar eller forklar-princippet i ny lovgivning:

”Men det kræver, at vi fra kommunal side får klart definerede principper, retningslinjer og pejlemærker, vi kan støtte os til. Ellers risikerer vi for meget smagsdommeri uden faste støttepunkter og henvisningsmuligheder.”

”Men når det er sagt, så er udfordringerne med bevaringsværdige og fredede bygninger formentlig også større på Frederiksberg end her i Faaborg-Midtfyn,” bemærker Tanja Kromann Clausen.

”Princippet med at få en konkret lov i ryggen, som kommunen kan henvise til, er god, hvis afvisningen bliver taget på et oplyst grundlag og ud fra en helhedsvurdering, herunder at en afvisning af en nedrivning ikke spærrer for udvikling.” Tanja Kromann Clausen, formand for Teknik-, Plan- og Havneudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune

”Vi har selvfølgelig fokus på bæredygtighed, men vi må også indrømme, at fokus godt kunne være større. Vi står lidt i spænd mellem, at vi gerne vil tiltrække private bygherrer til boliger og stille krav til blandt andet arkitektur, bæredygtighed og ESG. Vi er blevet bedre med tiden, men vi skal hele tiden finde en balancegang, der flugter med de vilkår og muligheder, der nu engang er i Faaborg-Midtfyn Kommune.”

”Virkeligheden er også, at det ingen hemmelighed er, at banker og realkreditinstitutter er mindre villige til ejendomsfinansiering, jo længere man er fra landets største byer og vækstkommuner,” fremhæver formanden for Teknik-, Plan- og Havneudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Tanja Kromann Clausen, formand for Teknik-, Plan- og Havneudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune. Foto: Ard Jongsma/Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompromis af mange faktorer og hensyn

Faaborg-Midtfyns kommunale arkitekturpolitik er fra 2017. Politikken er udarbejdet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og med input fra fynske arkitekter og landskabsarkitekter samt lokale by- og landforeninger.

I modsætning til Kolding Kommunes opdaterede arkitekturpolitik og den nye nationale arkitekturpolitik fylder blandt andet bæredygtighed, reducering af ressource- og klimabelastning, vedligehold, renovering, transformation og reducering af nybyggeri ikke meget i Faaborg-Midtfyns arkitekturpolitik.

”Det er områder, som kan – og gerne skal – fylde mere. Men det gode er, at Faaborg-Midtfyn efterhånden er blevet interessant for mange at bygge og bo i. Det betyder, at vi kan øge vores krav og ambitioner, fordi vi allesammen har et medansvar for at gå en mere bæredygtig vej – uden at vi bremser udviklingen og skræmmer indbyggere og erhverv væk,” siger er Tanja Kromann Clausen. 

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.