Analyse: Byggeriet er trods lav aktivitet på vej mod bedre tider

Opdateret 04.03.24

En ny analyse fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at konjunktursituationen for branchen er i bedring efter et par turbulente år.

Efter et par turbulente år for dansk byggeri peger nye svar fra danske arkitektvirksomheder på, at byggeriet i 2024 vil vende til det bedre. Arkitektvirksomhedernes konjunkturindikator er dog stadig lavere end normalt, hvilket indikerer, at der stadig er stykke tilbage til en egentlig højkonjunktur i byggeriet.

Administrerende direktør i Danske Arkitektvirk-somheder, Lars Storr-Hansen, glæder sig over, at branchen økonomiske situation er i bedring i forhold til samme tid sidste år, men byggebranchen som helhed går stadig 2024 i møde med mere usikkerhed, end vi har set i lang tid.

"Vi står i en situation, hvor høje renter har holdt påbegyndelsen af nyt byggeri i et jerngreb. Arkitektvirksomhederne er en af de første aktører, som bliver ramt, men de er også blandt de første, der mærker, når det går bedre, og pessimismen er aftaget en del på det seneste", siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

Analyse - Byggeriet er trods lav aktivitet på vej mod bedre tider