Lars Storr-Hansen og Preben Dahl, hhv. adm. direktør og chefjurist i Danske Arkitektvirksomheder
Fra venstre: Lars Storr-Hansen og Preben Dahl, hhv. adm. direktør og chefjurist i Danske Arkitektvirksomheder.

De funkler i udlandet – men møder benspænd i Danmark

Dato 17.11.26 |
Af:
Lars Storr-Hansen og Preben Dahl

Det er et paradoks, at danske arkitektfirmaer sætter stadigt flere markante aftryk rundt om i verden, mens deres rammevilkår forringes herhjemme.

Når danskere rejser rundt til verdens storbyer som forretningsfolk eller turister, kan de se smukke bygningsværker, indbydende byrum og grønne oaser designet af danske arkitektfirmaer.

Alle kender Utzons ikoniske operabygning, som ikke alene er et vartegn for Sydney, men for Australien. Men den gode nyhed er, at der i de senere år er kommet mange flere eksempler på fremragende dansk arkitektur i udlandet.

Ser vi på eksporten for branchen, er den steget konstant i 20 år, og dermed er arkitektfirmaerne helt konkret med til at fastholde Danmarks position som en design- og arkitekturnation i verdensklasse.

Advarselsflag

Desværre har medaljen en bagside. Arkitektfirmaerne søger ikke kun ud, fordi de offensivt vil opdyrke nye markeder og give deres forretning en international dimension. De presses også ud, fordi forholdene på hjemmemarkedet har udviklet sig i en dybt problematisk retning.

"De offentlige bygherrer stiller ekstremt detaljerede krav til, hvad arkitekter skal aflevere af projektmateriale i tilbudsfasen. Ofte skal de levere et tilbudsprojekt, der svarer til 25-45 pct. af en normal kontraktydelse til et symbolsk vederlag, der aldrig modsvarer indsatsen."

For få dage siden hejste Kim Herforth Nielsen, der er leder og medstifter af 3XN, et advarselsflag i Politiken. Her påpegede han blandt andet på, at arkitektkonkurrencerne har udviklet sig i en helt skæv retning herhjemme. Med hans ord er de blevet "for snævre, for tekniske og for tunge."

Og her skal det indsparkes, at Kim Herforth Nielsen ikke er bange for at konkurrere. Han mener tværtimod, at den tidligere sunde konkurrence mellem firmaerne herhjemme har været med til give dem en fordel ude i verden, for det har gjort dem dygtigere og skarpere.

Problemet er, at konkurrencerne gradvist er blevet skævvredet, lyder det fra Kim Herforth Nielsen, og i Danske Arkitektvirksomheder deler vi disse frustrationer. Lad os komme med et par eksempler:

De offentlige bygherrer stiller ekstremt detaljerede krav til, hvad arkitekter skal aflevere af projektmateriale i tilbudsfasen. Ofte skal de levere et tilbudsprojekt, der svarer til 25-45 pct. af en normal kontraktydelse til et symbolsk vederlag, der aldrig modsvarer indsatsen. 

I det konkurrenceprægede marked, som arkitektbranchen befinder sig i, er det svært at vælte den omkostning over på vederlaget, hvis man nu skulle være så heldig at vinde.

Men her stopper problemerne ikke. Hvis man skal aflevere et næsten færdigt projektgrundlag i tilbuddet, er der ikke plads til ret mange ændringer i projektet, for så risikerer man at komme i karambolage med det EU’s udbudsregler.

For kort tid

I konkurrencen skal arkitekterne og ingeniørerne derfor på kort tid træffe afgørende beslutninger på et tidligt tidspunkt og uden dialog med kunden. Derefter skal de designe et detaljeret forslag til et byggeri, ofte helt ned til antal meter fodlister, søm og skruer, som de skal konkurrere med 4-6 andre tilbudsgivere om.

Når bygherren har valgt sin vinder, er forventningen, at projektforslaget er så gennemarbejdet, at man uden videre kan bygge som vist på tegningerne og til den anlægspris, som bygherren har fastlagt på forhånd.

"I virkelighedens verden bliver innovationen undergravet, når man på forhånd tror, at alt (eller næsten alt) kan løses i et udbud."

Byggebranchen er imidlertid lidt mere kompleks end som så, og når man efter konkurrencen begynder at tale med sin bygherre og brugerne, viser det sig ofte, at forslaget kan optimeres. Det kan også vise sig, at relevante forudsætninger ikke er kommet med i udbudsmaterialet og dermed heller ikke i projektforslaget.

Så begynder slagsmålene: Er det en rådgiverfejl? Er det indeholdt i kontrakten, eller er der tale om ekstraarbejde? Og så videre. Budgettet overskrides snart, og på et tidspunkt overtager advokaterne kommunikationen.

Ovenstående er skåret hårdt til, men det er ikke desto mindre virkeligheden for mange byggeprojekter.

Uoplyst grundlag

De offentlige bygherrer er dog også underlagt et pres. Når de skal søge bevilling til et byggeprojekt, er de nødt til at fastlægge en række forudsætninger, før den bevilgende myndighed åbner pengekassen. Den offentlige bygherre skal derfor træffe en række tidlige beslutninger på et uoplyst grundlag. Resultatet bliver ofte, at ambitionsniveau og bevilling ikke hænger sammen.

Ingen – udover advokaterne – tjener på den model.

Giver det mening at tro, at man i en udbudsfase kan fastlåse alle detaljer? Næppe. Opnås større budgetsikkerhed? Næppe. De byggefaglige tidsskrifter er fulde af historier om budgetoverskridelser.

I de senere år er endnu en kompleks dagsorden kommet til: Bæredygtighed.

Det er en dagsorden, som byggebranchen positivt har taget til sig. Men når branchen skal nedbringe sin CO2-udledning, bygge med cirkulære og/eller biogene materialer, skal der arbejdes langt mere innovativt og samarbejdsorienteret, og her kommer ovennævnte tilgang til kort.

I virkelighedens verden bliver innovationen undergravet, når man på forhånd tror, at alt (eller næsten alt) kan løses i et udbud. For det er ganske enkelt umuligt for en arkitekt, ingeniør eller entreprenør på forhånd at udarbejde et næsten færdigt projekt, hvor alle cirkulære eller biogene materialer er afdækket og prissat og sat ind i et projekt med en fast tilbudspris.

Den bedste idé

Tænk, hvis man i stedet konkurrerede om den bedste idé og derpå indgik en kontrakt med vinderen. Derefter indleder man en innovativ proces, hvor man i fællesskab udvikler og detaljerer idéen. Derved afskærer man sig ikke fra at blive klogere undervejs pga. firkantede udbudsregler, og man får en langt bedre innovativ og samarbejdsorienteret proces til gavn for bæredygtige løsninger. Det skal siges, at vi ser da heldigvis offentlige professionelle bygherrer, der tror på en sådan tilgang, men de er stadig få.

Nogle vil trække på skuldrene og tænke, at det bare er ærgerligt for arkitektvirksomhederne. Men budskabet fra 3XN i Politiken og fra os her i Børsen er, at det også ærgerligt for det omgivende samfund.

Vi lever i en tid, hvor arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer løser store klimaudfordringer. De bidrager allerede aktivt til den grønne omstilling af byggesektoren, de baner vej for klog klima- og vandsikring, de kan også være med til at sikre flere boliger, der er til at betale i de store byer, og de kan lave løsninger, der kan øge sammenhængskraften udenfor byerne.

Arkitekt- og landskabsarkitektfirmaerne brænder for at skabe disse løsninger, men herhjemme møder de for mange benspænd.

Dette indlæg er oprindeligt bragt af Børsen.

 

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.