Klimatilpasning kræver mere end stål og beton

Danmark skal klimasikres. Det er vigtigt, at løsningerne styrker naturen, reducerer ressourceforbruget og bidrager til udviklingen af vores byer og landskaber. Det er vigtigt at have blik for sådanne pejlemærker netop nu, hvor Folketinget behandler forslag om ændringer af Planloven.

Danmark skal klimatilpasses. Ikke kun af hensyn til kommende generationer, men også af hensyn til samfundsøkonomien.

En analyse fra DTU viser, at de samlede skader fra oversvømmelser som følge af skybrud og stormfloder kan løbe op i 406 mia. kr. frem mod år 2100, hvis Danmark ikke klimatilpasses. Beregningerne omfatter skader på bygninger, infrastruktur og øvrige samfundsværdier.

Analysen peger samtidig på, at forebyggende investeringer i klimatilpasning er væsentligt billigere end de forventede skadesomkostninger. Klimatilpasning handler derfor ikke kun om klima og sikkerhed, men også om samfundsøkonomisk ansvarlighed.

De præcise tal fra DTU kan debatteres – ligesom det gælder for andre analyser – men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at der venter enorme investeringer.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal investere i klimatilpasning, men hvordan vi får størst muligt udbytte af investeringerne, og her er det vigtigt at slå fast, at klimatilpasning er mere end klimasikring:

Når samfundet skal investere store milliardbeløb i at beskytte sig mod fremtidens vejrhændelser, bør investeringerne være med til at styrke naturen mest muligt, skabe mere robuste byer og sikre en mere ressourceeffektiv udvikling af det byggede miljø.

Det kræver et opgør med en tilgang, hvor klimatilpasning primært behandles som en teknisk disciplin.

Vand følger ikke kommunegrænser, og samfundets udfordringer løses sjældent gennem enkeltstående anlægsprojekter. Derfor bør klimatilpasning tænkes sammen med arealpolitik, naturforvaltning, byudvikling og den fortsatte omstilling af den eksisterende bygningsmasse.

Det er særligt vigtigt i et land som Danmark, hvor de største økonomiske, kulturelle og klimamæssige værdier allerede findes i eksisterende byer, bygninger og infrastruktur. Før nye arealer bringes i spil, bør der derfor være fokus på at udvikle, omdanne og fremtidssikre det, vi allerede har. Det er ofte den mest ansvarlige og mest ressourceeffektive løsning.

Lige nu er det ekstra vigtigt at have blik for disse pejlemærker, for netop nu er de politiske partier på Christiansborg i fuld gang med at behandle L 22, som lægger op til en række ændringer af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, byggeloven og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Flere partier har med rette fuldt fokus på en række af de gode intentioner, som man gerne vil opnå med lovforslaget – nemlig at sikre bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning.

Vand følger ikke kommunegrænser, og samfundets udfordringer løses sjældent gennem enkeltstående anlægsprojekter. Derfor bør klimatilpasning tænkes sammen med arealpolitik, naturforvaltning, byudvikling og den fortsatte omstilling af den eksisterende bygningsmasse.

I Danske Arkitektvirksomheder støtter vi disse gode intentioner, og vi er helt enige i de skærpede krav til klimatilpasning. Men det er samtidig vigtigt at fastslå, at klimatilpasning bør anskues som en del af den samlede planlægning af byer, landskaber og kystområder. 

Derfor efterlyser vi en mere helhedsorienteret planlægning, herunder med større fokus på transformation af eksisterende byområder. Det er også afgørende, at kommunerne får adgang til de nødvendige kompetencer og ressourcer, og endelig er det vigtigt, at de nye regler implementeres efter en plan, der skaber bedre planlægning frem for længere sagsbehandling og lader igangværende projekter blive mødt med proportionale overgangsregler og hurtig myndighedsafklaring.

Set i helikopterperspektiv er planloven et af de vigtigste redskaber til at skabe sammenhæng. Loven handler om de rammebetingelser, som afgør, om Danmark faktisk skal kunne lykkes med klimatilpasning, transformation, ressourceeffektivitet og reduktion af byggeriets klimaaftryk.

Når klimatilpasning lykkes bedst, beskytter den ikke kun mod fremtidige oversvømmelser. Den skaber også bedre byer, stærkere natur og mere værdi for samfundet. Det er den ambition, partierne på Christiansborg bør tage udgangspunkt i.