Beregningsværktøj til indeksregulering af rådgiverhonorar

Opdateret 27.10.26

Danske Arkitektvirksomheder har udviklet et beregningsværktøj, der gør det hurtigt og enkelt at beregne indeksregulering af rådgiverhonorarer på baggrund af lønindeks fra Danmarks Statistik. Værktøjet understøtter en ensartet og gennemskuelig beregningspraksis.

Beregningsværktøjet kan anvendes til regulering af både fakturabeløb og timesatser. På baggrund af brugerens oplysninger beregnes de relevante indeksværdier og reguleringsbeløbet automatisk. Der kan foretages enten en enkelt beregning eller flere beregninger i samme dokument.

De nye løntal indarbejdes hvert kvartal af Danske Arkitektvirksomheder, når de offentliggøres af Danmarks Statistik. Datoen for den seneste opdatering fremgår af beregningsværktøjet.

Beregningerne kan foretages med det standardberegnede lønindeks SBLON1 eller med en kombineret indeksserie baseret på SBLON1 og ILON12. Den kombinerede serie kan være relevant for aftaler, hvor ILON12 oprindeligt blev valgt som grundlag for indeksreguleringen.

Mellem de kvartalsvise indeksværdier anvendes lineær interpolation. Metoden og de øvrige forudsætninger er beskrevet nærmere i dokumentationsnotatet.

Målgruppen er særligt arkitektvirksomheder, men værktøjet kan også bruges af andre private rådgivningsvirksomheder, som bruger samme indeks. Den enkelte virksomhed skal altid sikre, at valg af indeks, reguleringstidspunkt og beregningsmetode er i overensstemmelse med det konkrete aftalegrundlag.

Anvendelse af beregningsværktøjet forudsætter Excel, og meget gamle versioner understøttes muligvis ikke. Der er en kort vejledning for hver udfyldningsfelt, som vises, når man fører markøren hen på feltet. For at PDF-knappen skal fungere, er det nødvendigt at aktivere makroindhold, når man åbner dokumentet. Excel spørger 
automatisk efter dette, når man åbner dokumentet. 

Eksempler på brug af værktøjet
Der kan desuden hentes to eksempler: 

  • Eksempel 1: Regulering af et fakturabeløb

Eksemplet viser, hvordan en del af et fast rådgiverhonorar reguleres, når arbejdet udføres efter 
fastprisperiodens udløb.

  • Eksempel 2: Regulering af en timesats med månedsindeks

Eksemplet viser både, hvordan en timesats kan reguleres, og hvordan værktøjet kan anvendes, når kontrakten henviser til indeksværdier for bestemte måneder. De to muligheder kan anvendes hver for sig, sammen eller i kombination med fremgangsmåden i eksempel 1.
 

Har du spørgsmål til beregningerne eller brugen af beregningsværktøjet, kan du kontakte cheføkonom Sebastian Kaldahl.

Har du spørgsmål til aftalegrundlaget eller andre juridiske forhold vedrørende indeksregulering, kan du kontakte Danske Arkitektvirksomheders advokater.

 

Beregningsværktøj
Dokumentation: Indeksberegner for prisregulering af rådgiverhonorar
Eksempel 1: Regulering af fakturabeløb
Eksempel 2: Regulering af timesats og brug af månedsindeks