Pioneren Jan Gehl glæder sig over stigende politisk interesse for sin tilgang til byplanlægning

En af verdens mest indflydelsesrige arkitekter og byplanlæggere inden for byliv og menneskecentreret byudvikling fylder 90 år. Jan Gehls tilgang og metoder bliver stadig mere populære og accepterede på tværs af samfund i både ind- og udland.

"Bogen dér er for få uger siden blevet udgivet på aserbajdsjansk. Er det ikke spændende? Kan man være andet end tilfreds og lidt stolt?"

Jan Gehl smiler og peger på "Byer for mennesker". Hans bestseller fra 2010 er nu oversat til 41 sprog og fungerer i dag som grundbog på arkitektskoler over hele verden. Og den er – sammen med især hans tidlige hovedværk ”Livet mellem husene” fra 1971 – en international klassiker inden for byplanlægning. 

"Seks af mine bøger er udkommet i Kina, og det gør mig jo glad og stolt. Problemet er bare, at de i farten ikke har haft tid til at læse dem. Det ses i deres byplanlægning og tilgang til nyt byggeri," sukker Jan Gehl.

Udover at være blandt verdens mest indflydelsesrige og citerede arkitekter og byplanlæggere inden for byliv og menneskecentreret byudvikling er Jan Gehl en formidabel formidler. Med lune. Med indsigt. Med begejstring. Og med passion for sit fagområde: Det vigtige og afgørende samspil mellem mennesker og arkitektur.

90 år – og mere relevant end nogensinde før

Jan Gehls idéer, inspiration, formidling, forskning og rådgivning har været med til at ændre den måde, arkitekter, byplanlæggere og beslutningstagere udvikler byer på. Gehl Architects – i dag blot Gehl – viderefører og udvikler hans metoder og rådgiver byer verden over om at skabe levende, sunde og menneskelige bymiljøer.

I dag, den 17. september 2026, fylder Jan Gehl 90 år.

Arkitekternes grand old man er i dag respekteret bredt. Både i og uden for arkitektbranchen. Nationalt som internationalt.

Men sådan har det bestemt ikke altid været. Selv har Jan Gehl altid – eller rettere siden han i 1966 begyndte at undervise på, hvad der dengang hed Kunstakademiet Arkitektskole, hvor han var frem til 2006 – været tro over for sin tilgang med at sætte mennesket i centrum for arkitektur og byudvikling. Viden og tilgang bygget på især forskning, observationer, rådgivning samt idéer og samarbejde med sin hustru og sparringspartner, psykologen Ingrid Gehl.

Stigende politisk interesse     

Men tiderne har ændret sig. Menneskers syn på mennesker og byudvikling har ændret sig. I dag virker Jan Gehls tilgang og metoder selvfølgelige. De er i løbet af årtier gået fra at være provokerende til at være dybt respekterede.

Og timingen kan næsten ikke være mere aktuel. Aldrig før har debatten om udvikling af vores byer og landområder været større. På tværs af samfundet. Og måske har debatten aldrig været vigtigere og mere relevant for mange – uanset boligsituation, tilhørsforhold, alder og mange andre faktorer. Og relevansen tager stadig til. Det handler dybest set om samfundsbalance. Om at skabe den rette. Ved hjælp af gennemtænkt arkitektur, dens greb kombineret med arkitekters evne til at kunne tænke holistisk og indtænke løsninger på presserende samfundsudfordringer.

Mangel på betalbare boliger, døde bykerner, for lidt blandede byer, for lidt biodiversitet, affolkning af yderområder og behov for øget fokus på grøn omstilling samt klima- og miljøtilpasning.

Blot for at nævne nogle få områder. 

"Jeg er overordnet tilfreds med den stigende politiske interesse for, at en menneskeorienteret tilgang til byplanlægning fortsat vinder frem. Både inden for politik og bredt i samfundet." Jan Gehl, arkitekt og byplanlægger

Afgørende forhold mellem kvantitet og kvalitet 

Herhjemme har vi set stigende interesse ved de seneste folketings- og kommunalvalg. 

På europæisk plan er Dan Jørgensen (Socialdemokratiet) udnævnt til EU’s første kommissær for boliger. Boligkrisen og tilstrømningen mod byerne skal i balance. På flere områder.

Spørgsmålet er, om politikerne – set med Jan Gehls øjne – er ved at få blik for vigtigheden af en gennemtænkt bygge- og boligpolitik, herunder hans tilgang med at sætte mennesket i centrum for byudvikling?

"Nu bliver det meget afgørende, om Dan Jørgensen som boligkommissær "blot" skal sørge for, om der kommer nok boliger, eller – og mere spændende – om det er gode boliger. Denne diskussion havde vi allerede i 1960’erne; forholdet mellem kvantitet og kvalitet."

"Skal jeg give Dan Jørgensen ét godt råd, så skal det være, at vi i mange byer fortsat lægger for meget vægt på privatbilen som transportmiddel. Det er både tankevækkende og dilemmafyldt, når vi ved, vi skal passe på klima og ressourcer, og når lægerne samtidigt siger, at vi i højere grad skal invitere til at gå og cykle, så vi får et længere og bedre liv," bemærker Jan Gehl.

Jan Gehl er en af verdens mest citerede arkitekter og byplanlæggere. Han var blandt de første til systematisk at undersøge, hvordan mennesker bruger byens rum og lade observationerne danne grundlag for byplanlægningen. Jan Gehl har i over 60 år sat ord på, hvorfor byer først og fremmest skal skabes med mennesker i centrum.
 

Arkitekturpolitikker vinder fortsat frem på flere niveauer 

Både på EU-niveau, nationalt-niveau rundt i Europa og på regionalt og kommunalt niveau vinder arkitekturpolitikker fortsat frem. 

I november 2025 lancerede den daværende SVM-regering med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) i spidsen Danmarks nye nationale arkitekturpolitik. Den har titlen ”En attraktiv fremtid – et fælles ståsted i en verden under forandring.” 

Blandt de otte nye dogmer for fremtidens arkitektur er "byg cirkulært," "prioriter omhu og skønhed," "skab plads til natur i byerne," "styrk helhedsorienteret arealplanlægning," og "skab mangfoldige boligtyper."

"Det er nogle gode og relevante dogmer. Og de er fornuftige og rummelige, og man kan få det hele med i dem. Men ligesom vores to første nationale arkitekturpolitikker er den nye udfordret af, at der ikke følger penge med. Og at der er tale om dogmer og gode intentioner – men ikke lovgivning," påpeger Jan Gehl.

”Det er nogle gode og relevante dogmer. Og de er fornuftige og rummelige, og man kan få det hele med i dem.” Jan Gehl, arkitekt og byplanlægger (om de otte dogmer for fremtidens arkitektur i ny national arkitekturpolitik)

"Når samfundet er fattigt, interesserer man sig typisk for kvantitet, mens et rigt samfund typisk vil have mere fokus på kvalitet. Vores forrige nationale arkitekturpolitik, "Arkitekturpolitik - Mennesker i centrum", fra 2014, da Marianne Jelved var kulturminister, er et glimrende eksempel på, hvordan et rigt og velfungerende samfund fokuserer på kvalitet og mennesker, og hvordan de to unægtelig hænger sammen," fremhæver Jan Gehl, mens Ingrid Gehl lister forbi og videre ind i stuen i deres elskede Vanløse-villa, hvor de flyttede ind i 1966.

På kommunalt niveau arbejder blandt andet Københavns Kommune lige nu på højtryk med en ny kommunal arkitekturpolitik, der skal erstatte ”Arkitekturpolitik København 2017-2025 – Arkitektur for mennesker,” som "stræber efter at skabe en by med bygninger og byrum, der sætter mennesket først."

10 pejlemærker for regeringens nye boligpolitik

For få dage siden præsenterede boligminister Jacob Mark (SF) – i kølvandet på det nye regeringsgrundlag fra lige før sommerferien – sine 10 pejlemærker for regeringens nye boligpolitik. Gennemgåede for pejlemærkerne er at ”boligpolitikken igen skal handle om mennesker.” 

Jacob Mark fremhæver blandt andet, at ”en by fungerer bedst, når mennesker med forskellige job, aldre og livssituationer kan bo side om side,” og at ”vi skal gøre det lettere for mennesker at skabe liv, arbejdspladser og nye fællesskaber i landdistrikterne.”

"Jeg vil gerne skrive under på alle 10 pejlemærker. De lyder fremragende. Det lader til, at vores boligminister er enig med mig i vigtigheden af at gøre noget godt for mennesker – at sætte mennesker i centrum," siger Jan Gehl

Han ser frem til at se, hvordan de 10 pejlemærker med tiden gerne skal omsættes til reel politik og lovgivning.

"I det hele taget er jeg overordnet tilfreds med den stigende politiske interesse for, at en menneskeorienteret tilgang til byplanlægning fortsat vinder frem. Både inden for politik og bredt i samfundet," siger Jan Gehl, der er adjungeret professor på Arkitektskolen Aarhus og fortsat – nu i en alder af 90 år – i forskellige sammenhæng med vanlig stor dedikation deler sin verdenskendte tilgang til byplanlægning.

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.