Pas på: Brud på rettigheder kan blive dyrt

Ophavsretsagenturer gennemsøger systematisk hjemmesider og sociale medier for at finde billeder, som virksomheder kan have brugt uden at have de fornødne rettigheder. Læs gode råd fra juridisk team i Danske Arkitektvirksomheder – og bliv klogere på, hvad en ophavsretlig krænkelse kan koste.

Danske Arkitektvirksomheder oplever i øjeblikket, at flere medlemsvirksomheder bliver kontaktet af ophavsretsagenturer, som systematisk gennemsøger hjemmesider og sociale medier for billeder. Ifølge agenturerne anvendes billederne uden tilladelse, og henvendelserne ledsages ofte af høje betalingskrav.

Vores opfordring til medlemmerne er derfor enkel, men vigtig: Brug kun billeder, som I har rettighederne til, og sørg for at dokumentere retten til anvendelsen. Modtager I alligevel en henvendelse fra et agentur, er det vigtigt at holde hovedet koldt – betal ikke et krav ukritisk, blot fordi det fremstår kategorisk eller truende.

Fotografier er beskyttet

Et fotografi er beskyttet som et fotografisk værk, hvis det har tilstrækkelig originalitet i henhold til ophavsretsloven § 1. Almindelige fotografiske billeder kan også været selvstændigt beskyttet i henhold til ophavsretslovens § 70. 

At et billede kan findes via Google, billeddatabaser, på en leverandørs hjemmeside, i en pressemeddelelse eller på sociale medier betyder derfor ikke, at det frit må kopieres og anvendes på virksomhedens egen hjemmeside, i tilbudsmateriale eller i markedsføring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv en bearbejdelse, for eksempel en beskæring, farveændringer eller tilføjelse af tekst, stadig har samme ophavsret som det oprindelige værk. Det kræver derfor som udgangspunkt tilladelse fra rettighedshaveren.

Anvendelse af et billede forudsætter som udgangspunkt samtykke fra rettighedshaveren, typisk i form af en licens. Inden billedet anvendes, bør det afklares, hvilke former for brug licensen omfatter, herunder om den giver ret til kommerciel anvendelse, offentliggørelse på forskellige platforme og eventuel bearbejdelse af billedet.

Desuden skal ophavshavers ideelle rettigheder respekteres, hvilket blandt andet indebærer, at fotografen som udgangspunkt har krav på navngivelse i overensstemmelse med ophavsretslovens § 3. Manglende overholdelse af dette er selvstændig krænkelse.

Hvad koster en ophavsretlig krænkelse?

Ved en ophavsretlig krænkelse kan rettighedshaveren kræve et rimeligt vederlag for den uberettigede anvendelse af værket. Vederlaget fastsættes efter en konkret vurdering og vil ofte tage udgangspunkt i den betaling, der normalt ville være opnået ved en lovlig licensaftale. Derudover kan der efter omstændighederne kræves erstatning for et dokumenteret økonomisk tab samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade, eksempelvis ved krænkelse af ophavsmandens ideelle rettigheder. Det betyder imidlertid ikke, at ethvert standardiseret eller højt krav automatisk er korrekt – kravets størrelse skal begrundes.

En sag fra Østre Landsret i 2026 illustrerer dette: Sagen omhandlede en mindre tøjbutik, der uden tilladelse havde anvendt flere produktfotografier på sin webshop og sociale medier i markedsføringen af sine produkter.

Agenturet krævede et erstatningsbeløb på 215.796 kr. Ved opgørelsen af vederlag og godtgørelse lagde landsretten vægt på, at der var tale om en lille virksomhed med et meget begrænset salg af de omhandlede produkter, at parterne ikke var egentlige konkurrenter, og at det krævede vederlag var ude af proportion med krænkelsen. Erstatningen blev derfor skønsmæssigt fastsat til i alt 25.000 kr.

Selvom landsretten reducerede kravet væsentligt, illustrerer sagen, at selv mindre ophavsretskrænkelser kan medføre betydelige økonomiske krav og omkostninger for den ansvarlige.

Sådan reagerer I, hvis I modtager et krav

Fjern eller deaktiver straks billedet, så snart I opdager, at I bruger et billede uden tilladelse. Hvis en virksomhed modtager et krav, bør den i første omgang undgå at anerkende ansvar eller acceptere betalingskravet.

Et agentur kan dog ikke alene ved at fremsende en faktura fastsætte kravets størrelse. Særligt standardiserede tillæg eller beløb, som væsentligt overstiger en sædvanlig licenspris, bør undersøges og bestrides, hvis de ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Modtager virksomheden et krav, bør I bede agenturet om:

• dokumentation for, hvem der har fremstillet billedet og ejer rettighederne 
• dokumentation for agenturets fuldmagt til at rejse og modtage betaling for kravet
• dokumentation for den påståede brug, herunder URL, skærmbilleder og datoer
• en specificeret beregning af licensvederlag, godtgørelse, og omkostninger
• dokumentation for fotografens normale licenspris for en tilsvarende anvendelse
   

Forebyg muligt problem

Indfør en fast billedpolitik: Brug egne billeder, indgå skriftlige aftaler med fotografer, og anvend kun billeddatabaser hvor licensvilkårene fremgår.

Ved brug af billeder anbefales det, at gemme dokumentation for, hvor billedet stammer fra (for eksempel købt fra en database), hvornår det blev offentliggjort, hvor længe det har været anvendt, og i hvilken sammenhæng det indgik.

Vær også opmærksom på billeder modtaget fra bygherrer, rådgivere og samarbejdspartnere. Her bør virksomheden sikre sig, at afsenderen rent faktisk har ret til at videregive dem, og at der sker retmæssig kreditering af rettighedshaveren.

Virksomheder bør gennemgå deres eksisterende billedmateriale med henblik på at identificere, om der foreligger dokumentation for de nødvendige brugsrettigheder. Billeder, hvor virksomheden ikke kan dokumentere en gyldig licens, tilladelse eller anden ret til anvendelse, bør enten fjernes fra virksomhedens digitale platforme eller erstattes med materiale, hvor rettighedsforholdene er afklaret.

Ophavsretten gælder begge veje. Står I som arkitektvirksomhed selv i en situation, hvor andre uretmæssigt har brugt jeres billeder, skitser eller tegninger, så ræk endelig ud til Danske Arkitektvirksomheders juridiske team.

Hvis I har tegnet professionel ansvarsforsikring via Danske Arkitektvirksomheders samarbejdsaftale med HDI, kan kravet være forsikringsdækket. Hvis I modtager et krav, kan det derfor være relevant at anmelde til forsikringsselskabet. Danske Arkitektvirksomheder kan også hjælpe med anmeldelsen.

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.