Centrale punkter i nyt regeringsgrundlag – set fra arkitektbranchen

Mange af den nye regerings visioner, initiativer og fremlagte tiltag har direkte relation til områder, der på sigt kan påvirke arkitektbranchen og åbne for flere spændende muligheder for arkitektvirksomheder. Ordet ”sammenhængskraft” er vigtigt for regeringen.

Flere boliger i hele Danmark, færre nedrivninger, øget fokus på transformation af eksisterende bygninger, byudvikling, Boligplan 2030, boligskat, ejendomsværdiskat, Den Grønne Trepart, Planloven, natur, energi, energinet, helhedsplan, nyt plangrundlag og mulighed for at flere får reel mulighed for at kunne udskifte asbesttage.

Det er nogle af de mange områder, der i større eller mindre grad har fået plads i det nye regeringsgrundlag, og som på forskellig vis på sigt kan påvirke danske arkitektvirksomheder, hele bygge- og ejendomsbranchen – og ja, hele samfundet.

Hvis den nye regerings visioner, initiativer og fremlagte tiltag bliver ført ud i livet. 

Færre nedrivninger, helhedsplan og nyt plangrundlag 

Regeringen vil blandt andet sikre, ”at færre gode boliger rives ned og erstattes af nybyggeri – for at styrke bevarelse og transformation af eksisterende bygninger samt værne om dansk kulturarv. Det gøres mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger ved at justere regler og incitamenter.”

Endvidere vil regeringen undersøge muligheden for ”ved boliger over en vis værdi” at indføre ”bevar eller forklar”-princippet. Princippet skal understøtte, at nedrivning er den sidste udvej.” Regeringen vil også undersøge muligheden for at indføre en afgift for nedrivning, der svarer til den miljø- og klimamæssige påvirkning, og stramme krav til recirkulation. Den vil desuden se på muligheden for at skærpe krav til dokumentation, før nedrivningstilladelse gives.

Den nye regering vil også iværksætte en helhedsplan mellem staten og landkommuner – for eksempel indeholdende elementer om nedrivning, modernisering og energirenovering af boligmassen samt bedre muligheder for reelle boliglån i hele landet.

Tilmed ønsker regeringen i samarbejde med hovedstadskommunerne at igangsætte et arbejde, der skal lede frem til et nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling. Det nye plangrundlag skal i højere grad tage højde for, at forudsætningerne er anderledes, end da Fingerplanen blev udformet i 1947.

Vigtigt med sammenhængskraft 

Det er også værd at bemærke, at regeringen vil nedsætte en ekspertkommission for trivselsøkonomi, ”der skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.”

I det hele taget er ordet ”sammenhængskraft” gennemgående i det nye regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre præsenterede tirsdag eftermiddag, 

I denne artikel giver Danske Arkitektvirksomheder overblik over den nye regerings visioner, initiativer og fremlagte tiltag, der har direkte relation til områder, der på sigt kan påvirke arkitektbranchen og åbne for flere spændende muligheder for både arkitektvirksomheder og landskabsarkitektvirksomheder, herunder ønsket om at sænke selskabsskatten med i alt 3 procentpoint over tre år til 19 procent.

Inden vores udpegning af de mest centrale områder er det måske værd at bemærke, at det nye regeringsgrundlag, ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen,” er nedfældet på 75 sider fordelt på 14 kapitler. Til sammenligning var det forrige regeringsgrundlag, ”Ansvar for Danmark,” som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede i 2022, beskrevet på 59 sider fordelt på 8 kapitler.

I forlængelse af denne introtekst har vi udpeget følgende seks kapitler som de mest centrale i det nye regeringsgrundlag:

Kapitel 2: Et bæredygtigt Danmark

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at vi overleverer et land til de kommende generationer, der er præget af meget mere skov, natur og biodiversitet, en stærk og bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet, og hvor drikkevandet er rent, og velfærden i grisestaldene er kraftigt forbedret.

Regeringens initiativer

Regeringen vil med ”Et bæredygtigt Danmark” gennemføre en række initiativer, der skal forstærke og accelerere en bæredygtig omstilling.

Regeringens tiltag af strukturel karakter

1. Sikre implementeringen af den grønne trepartsaftale og sikre målopfyldelsen af arealomlægning, skovrejsning, naturnationalparker, klimaeffekt, signaturprojekter og reduktion af kvælstofudledninger.

Kapitel 3: Et lokalt, stærkt velfærdssamfund i by og på land

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at man i hele landet har gode muligheder for fremgang, fællesskab og en positiv udvikling samt adgang til at bosætte sig, uddanne sig, arbejde, transportere sig og i det hele taget leve sit liv, som man ønsker det – og have gavn af velfærdssamfundet, særligt når det gælder sundhed.

Regeringens initiativer

Regeringen vil med ”Et lokalt, stærkt velfærdssamfund i by og på land” gennem føre en række initiativer, der så at sige skal styrke det lokale tyngdepunkt – og dermed gøre det muligt for flere, uanset hvor man bor, at bestemme sin egen hverdag og fremtid.

Regeringens tiltag af strukturel karakter

1. Iværksætte en helhedsplan mellem staten og landkommuner, der f.eks. kan indeholde følgende elementer:

a) Byfornyelse, nedrivning, modernisering og energirenovering af boligmassen,

b) bedre muligheder for reelle boliglån i hele landet,

c) investering i mere nær velfærd i hele landet med flere lokale frihedsgrader og større mulighed for langsigtet økonomisk planlægning,

d) udbygning og forbedring af infrastruktur og kollektiv offentlig transport, herunder en grøn omstilling af ø-færger,

e) større gavn af den grønne omstilling lokalt og

f) forbedrede muligheder for at styrke lokalt erhvervsliv, kultur, civil samfund og iværksætteri – herunder fremme demokratisk ejerskab for at sikre arbejdspladser og butiksliv.

4. Igangsætte en modernisering af planloven, så den særligt uden for de større byer i højere grad

a) understøtter bosætning og bæredygtig udvikling,

b) afvejer hensyn, der giver landbrugserhvervet forrang frem for andre erhverv,

c) styrker mulighederne for frilufts- og helårsturisme,

d) lemper reglerne på de små øer og i områder med store kystbeskyttelseszoner og

e) understøtter en positiv erhvervsudvikling. Planloven skal fortsat værne om natur, fri og uhindret adgang til havet og strandene, miljø og hensynet til naboer. Desuden vil regeringen opfordre kommuner til at foreslå konkrete projekter, der ellers ikke kan gennemføres på grund af f.eks. planloven, og vurdere, om disse bør gennemføres, eventuelt ved at give bedre muligheder for dispensation.

5. Igangsætte et arbejde i samarbejde med hovedstadskommunerne, der skal lede frem til et nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling, som i højere grad tager højde for, at forudsætningerne er anderledes, end da Fingerplanen blev udformet i 1947. Det nye plangrundlag skal tage stilling til arealreservationer og sikre plads til langt flere borgere, understøtte klimasikring i hovedstaden, bekæmpe støj, trafikgener og trængselsproblemer, skabe langt flere blandede bydele med et bredt udbud af boligformer og gøre plads til flere grønne åndehuller med bynær natur og biodiversitet.

Regeringens tiltag med effekt her og nu

5. Med henblik på, at flere reelt får mulighed for at kunne udskifte asbesttage, skal det bl.a. gøres lettere for privatpersoner selv at udføre arbejdet, så længe det sker på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Herunder fjernes afgiften på deponi af asbest for private, og det undersøges, hvordan ordningen med statsgaranterede lån kan udvides til at omfatte udskiftning af asbesttage.

Kapitel 4: Flere boliger i hele Danmark

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at alle i Danmark har gode muligheder for at have et sted at bo og frihed til selv at kunne vælge, hvor man ønsker at bo – samt at unge selvfølgelig har reel adgang til boligmarkedet.

Regeringens analyse

Boligen er for langt de fleste den største enkeltstående disposition igennem livet.

Boligpolitikken er samtidig afgørende for mobiliteten og sammenhængskraften i et samfund. Det er en dansk værdi, at vi lever og bor blandet, side om side med folk, der ikke ligner os selv, og det er vigtigt, at unge har en reel mulighed for at kunne flytte hjemmefra og finde deres eget sted at bo.

Boligpolitikken skal afspejle, at en bolig for langt de fleste ikke handler om at realisere kortsigtede gevinster. Derfor bør det grundlæggende heller ikke være sådan, at et boligkøb på rette sted til rette tid har en større betydning for ens velstandsniveau over et livsforløb end ens uddannelsesvalg og indsats på arbejdsmarkedet.

Udbuddet af boliger skal helst matche efterspørgslen, men her er udfordringen vidt forskellig alt afhængigt af, hvor man bor. I de store byer er det for mange svært at finde en bolig, de har råd til at betale. I andre dele af landet er værdistigningen nærmest ikkeeksisterende, og det kan være svært at få lov til at låne til en bolig.

Det er samtidig vigtigt, at der er en grundlæggende opbakning til reguleringen og beskatningen af boligmarkedet. Det nuværende ejendomsskattesystem har foreløbig ikke bidraget hertil, ligesom det ikke har haft den forventede afdæmpende effekt på prisudviklingen.

Regeringens initiativer

Regeringen vil med ”Flere boliger i hele Danmark” gennemføre en række initiativer, der skal øge udbuddet af boliger og muligheden for at finansiere boligkøb.

Regeringens tiltag af strukturel karakter

1. Nedsætte en ekspertkommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ny, afgrænset avancebeskatning af realiserede boliggevinster ved siden af en lavere løbende beskatning. Herunder skal kommissionen belyse progressionen i boligskattesystemet, hvordan ejendomsværdibeskatningen kan fjernes eller reduceres for de billigste boliger, den generationelle ulighed på boligmarkedet samt effekten på mobiliteten og mulighederne for førstegangskøbere ved f.eks. at sænke eller helt fjerne tinglysningsafgiften.

3. Tage initiativ til en ambitiøs ”Boligplan 2030” gennem en forpligtende aftale mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. ”Boligplan 2030” skal sikre, at udbygningen af boligmassen i hovedstaden accelereres, så der skabes en langt bedre balance mellem efterspørgsel og udbuddet af forskellige boligformer.

Det forudsætter, at kommunerne klart forpligter sig til at tage tiltag, der understøtter boligudbygningen. Det skal bl.a. ske ved, at kommunerne skal sikre en hurtig sagsbehandlingstid på bygge- og dispensationssager, fjerne de nødvendige barrierer og sikre en hurtigere proces omkring nye lokalplaner mv.

Regeringen vil til gengæld som led i en ”Boligplan 2030” åbne op for, at Københavns og Frederiksberg kommuner får mulighed for at:

- Forhøje grundkapitallånet til alment nybyggeri med yderligere 10 pct., således at de kan anvende likvid formue til at understøtte opførelsen af flere almene boliger, samtidig med, at huslejen holdes i ro.

- I en lokalplan at fastsætte, at op til 40 pct. af boligmassen i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger, samt at op til 40 pct. reserveres til almene boliger.

- Fastsætte et loft over andelen af private udlejningsboliger i nye lokal planer med henblik på at sikre en mere blandet boligmasse.

- Udvide tilbudspligten, så de almene boligselskaber også tilbydes at erhverve ejendommen til markedspris, hvis de eksisterende private lejere ikke gør brug af tilbudspligten.

- Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboerbetalingen.

Som led i ”Boligplan 2030” vil der være et særskilt fokus på boliger for unge og studerende med det mål, at der frem mod 2030 etableres yderligere mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København. Det kan bl.a. ske ved, at der hurtigt etableres et stort antal modulære studieboliger. Endvidere sættes særskilt fokus på, at det nye koncept med ”velfærdsboliger” kan indgå i planen.

De øvrige hovedstadskommuner inddrages i arbejdet.

Der er tale om en samarbejdsmodel, som regeringen ønsker at introducere mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Såfremt andre større kommuner har lignende problematikker på boligområdet, er regeringen indstillet på at drøfte mulige samarbejdsaftaler med disse.

4. Sikre de rette balancer mellem beskyttelse af eksisterende lejere i forbindelse med renoveringer og forbedringer af den enkelte bolig og bolig selskabers og udlejeres muligheder for at vedligeholde og modernisere lej lighederne. Samt indkalde til drøftelser herom med relevante aktører.

5. Sikre, at færre gode boliger rives ned og erstattes af nybyggeri, for at styrke bevarelse og transformation af eksisterende bygninger samt værne om dansk kulturarv. Det gøres mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger ved at justere regler og incitamenter. Endvidere undersøges muligheden for ved boliger over en vis værdi at ind føre a) et ”bevar eller forklar”-princip, som skal understøtte, at nedrivning er den sidste udvej, b) en afgift for nedrivning, der svarer til den miljø- og klimamæssige påvirkning, c) strammere krav til recirkulation, og d) skærpede krav til dokumentation, før nedrivningstilladelse gives. 

Eventuelle regelændringer gennemføres under hensyntagen til, at det skal være enkelt at administrere.

6. Understøtte tilvejebringelsen af flere ejerboliger i de større byer, herunder ved at belyse potentialet for, at private lejeboliger omdannes og frasælges til private ejerlejligheder.

7. Undersøge og forbedre rammerne for at tilbyde bofællesskaber og senior bofællesskaber, så flere får muligheden for at tilbringe flere år af seniortilværelsen i passende rammer med gode muligheder for aktivt socialt samvær. Herunder at afsøge mulighederne for at understøtte tilvejebringelsen af en række seniorlandsbyer, hvor bolig og fritidsliv tænkes sammen i nybyggede rammer, samt at gøre det muligt via planloven, at kommunerne bedre kan anvende eksisterende tomme bygninger eller udpege et område i lokalplanen, hvor der skal etableres et bofællesskab eller et seniorbofællesskab.

8. Sikre, at udbuddet af plejeboliger følger med efterspørgslen, og at de ældre har reelle valgmuligheder mellem forskellige typer plejehjem. Der skal skabes incitamenter til, at kommunerne tilbyder tilstrækkelige plejehjems pladser fordelt på forskellige plejehjemstyper. 

9. Gøre det mere attraktivt at opstille midlertidige (modulære) boliger og efterfølgende omdanne dem til almene boliger, når området skal færdigudvikles, samt give almene boligorganisationer mulighed for at overtage og omdanne midlertidige boliger til almene boliger med støtte.

Regeringens tiltag med effekt her og nu

1. Gennemføre boligaftalen.

3. Tage yderligere initiativer, der begrænser anvendelsen af korttidsudlejning, som fortrænger almindelig, privat beboelse ved bl.a. at lukke ”skyggehotellerne”.

4. Understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne. Herunder igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.

5. Øge udbuddet af boliger i den eksisterende bygningsmasse ved bl.a. at

a) udnytte tomme arealer, som ligger stationsnært,

b) sikre incitamenter til, at loftarealer, kældre mv. bedre kan omdannes til beboelse,

c) gøre det nem mere at omdanne erhvervslokaler til boliger, og d) gøre det lettere at opdele, frasælge dele af og delvist udleje sin bolig.

6. Permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud.

7. I tillæg til den boligpolitiske aftale øges maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højprisområder med yderligere 10 pct. efter gældende regler for alment nybyggeri.

Regeringens øvrige initiativer

- Se på mulighederne for at udvide de almene boligforeningers forkøbsret til ejendomme, der sættes til salg, hvis lejerne ikke selv kan eller vil gøre brug af deres tilbudspligt.

- Undersøge fordele og ulemper og den samlede effekt ved at genindføre tilskuddet til nye andelsboliger og i stedet gøre op med princippet om, at andelsboliger ikke betaler ejendomsværdiskat.

- Tage initiativ til en aftale om nye renoveringsrammer for de almene boliger finansieret af Landsbyggefonden, som imødekommer den demografiske udvikling og øger tilgængeligheden for ældre borgere, der dermed får mulighed for at blive længere i eget hjem. Derudover skal der arbejdes for byggeriet af almene boliger i landområder med henblik på at øge bolig rotationen i landsbyer.

- Igangsætte en analyse af Landsbyggefondens langsigtede økonomiske situation med respekt for, at Landsbyggefonden er en selvejende institution 25 stiftet af de almene boligorganisationer, og med det ønske, at Landsbyggefonden kan vurderes som en institution uden for den offentlige forvaltning.

Kapitel 7: Grøn, billig og sikker energi

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at Danmark er selvforsynende med grøn, billig og sikker energi.

Regeringens tiltag af strukturel karakter

1. Arbejde for at indfri ambitionen om 100 pct. grøn gas i 2030 og fortsætte omstillingen væk fra olie- og gasfyr med det mål, at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie. Regeringen vil fremlægge en model i løbet af 2026, der viser vejen til, at der hurtigt sker væsentlige konverteringer.

5. Udarbejde en ny energiinfrastrukturplan 2035. Planen skal understøtte en bedre udnyttelse og udbygning af elnettet på mellemlang sigt. Og på lang sigt skal der prioriteres en målrettet udbygning af transmissions- og distributionsnet med særligt fokus på mere effektiv udnyttelse i form af f.eks. samplacering af vedvarende energianlæg med energiintensivt forbrug. Samtidig skal reguleringen af elnettet være klar til investeringer i energilagring og fleksibelt forbrug. Planen skal sikre en transparent planlægningsramme for udbygningen og samtidig have fokus på lokal opbakning og på at holde omkostninger til elnettet nede til gavn for husholdninger og erhvervslivets konkurrenceevne. Planen skal også afklare det statslige engagement i etablering af varmetransmissionsnet.

3. Gennemføre en akutplan for elnettet. På kort sigt prioriteres ny nettilslutning til projekter, der varetager objektive samfundshensyn, herunder særligt for at understøtte tilkoblinger, der har stor betydning for energisystemet og danske borgeres hverdag – herunder varme og transport – og danske virksomheders drift og konkurrenceevne, ligesom mulighederne for at afvise nettilslutning og omfordele tildelt kapacitet mv. undersøges. Samtidig tages initiativ til bedre rammer for at skabe fleksibilitet i nettet, anvende batterier og andre fleksibilitetstiltag til at understøtte elnettets kapacitet.

Kapitel 8: Et rigere Danmark

Regeringens økonomiske politik skal øge Danmarks velstand, robustgøre konkurrenceevnen og øge den strukturelle beskæftigelse – og dermed gøre det muligt at:

- Langtidssikre dansk økonomi

- Fortsætte oprustningen af forsvar, sikkerhed og beredskab

- Investere i velfærd udover det demografiske træk

- Finansiere den grønne omstilling.

Vedrørende samfundets sammenhængskraft mv.

Regeringen vil endvidere nedsætte en ekspertkommission for trivselsøkonomi, der skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfunds økonomiske debat. Som led i arbejdet skal kommissionen undersøge, hvordan Danmark kan lære af erfaringer med trivselsøkonomi fra ligesindede lande.

Kapitel 9: Et stærkt erhvervsliv

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at Danmark har et dynamisk erhvervsliv, der kan navigere succesfuldt i en verden i opbrud, hvor både de handelsmæssige såvel som de teknologiske forudsætninger er under hastig forandring.

Regeringens tiltag med effekt her og nu

2. Sænke selskabsskatten med i alt 3 pct.-point over tre år. Den finansielle sektor omfattes ikke af den samlede lempelse, ligesom det søges at opnå, at DUC-partnerne frivilligt giver afkald på kompensation.

Læs hele det nye regeringsgrundlag her

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér 

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.