Lovforslag om huseftersyn er en ommer

Erhvervsministeriets lovforslag om ændringer i huseftersynsordningen vil udløse en række alvorlige problemer og udfordringer for især de små og mindre virksomheder. Det bør ændres.

Et nyt lovforslag fra Erhvervsministeriet lægger op til at ændre på de vilkår, som bygningssagkyndige virksomheder arbejder under.

Målet med forslaget er at øge kvaliteten af tilstandsrapporterne og mindske de administrative byrder – hvilket man i princippet kun kan bifalde. Men i virkelighedens verden kommer der klare advarsler fra en række af de små og mindre virksomheder, der udarbejder tilstandsrapporterne. De påpeger, at lovforslaget snarere vil øge de administrative og økonomiske byrder for små og mindre virksomheder samt svække branchens vigtige vidensdeling og kompetenceudvikling – og dermed kvaliteten i tilstandsrapporterne.

Det er i dag de større virksomheder, der har eget inddateringssystem, og det er de virksomheder, der arbejder med el-eftersyn, der har et kvalitetsledelsessystem, som måske kan tilpasses. De øvrige virksomheder – og det gælder især de små og mindre firmaer - vil skulle anskaffe nye løsninger og vil derfor få betydelige ekstraomkostninger for at kunne leve op til kravene.

"Lovforslaget forudsætter kort sagt en organisationsstruktur, som ikke eksisterer for enkeltmandsvirksomheder og små firmaer." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

De mindre virksomheder må ud over omkostningerne til at søge om autorisation forvente omkostninger til anskaffelse af inddateringsløsning og indkøb af nyt kvalitetsledelsessystem med et integreret egenkontrolsystem. Hertil kommer løbende omkostninger til bl.a. inddatering af tilstandsrapporter via ekstern udbyder og omkostninger til betaling af abonnement til kontrolinstans. Og endelig et forøget tidsforbrug på vedligehold og administration.

Lovforslaget forudsætter kort sagt en organisationsstruktur, som ikke eksisterer for enkeltmandsvirksomheder og små firmaer. I lovforslaget hedder det, at egenkontrollen skal finde sted i en intern proces, ”hvor f.eks. medarbejdere, ledere og fagchefer systematisk kontrollerer virksomhedens eget arbejde”. Men i små og mindre virksomheder vil det i praksis være den samme person, som skal kontrollere og dokumentere sit eget arbejde – hvilket ikke giver mening.

Derudover frygter de små og mindre virksomheder, at videndelingen i branchen vil blive forringet, hvis den ikke er forankret centralt. Små og mindre virksomheder er afhængige af den facilitering, som styrelsen i dag står for, og som er med til at sikre kvalitet i tilstandsrapporterne.

I et høringssvar foreslår Danske Arkitektvirksomheder derfor:

1. At kravene differentieres, så der indføres særlige lempede krav for små virksomheder i en længere overgangsperiode, f.eks. til kvalitetsledelsessystemet og egenkontrollen, herunder bør egenkontrollen for enkeltpersonvirksomheder erstattes af en helt simpel procedure.
2. At der oprettes en støtte- eller rådgivningsordning, hvor mindre virksomheder bl.a. kan få hjælp til at opbygge kvalitetsledelsessystem.
3. At gebyrerne gradueres, så gebyrerne for autorisation afhænger af virksomhedens størrelse fremfor én fast sats.
4. At styrelsen fortsætter med at sikre faglig videndeling i branchen som i dag.

Vi mener, at disse tiltag i højere grad vil sikre proportionalitet, administrativ enkelhed og lige adgang til autorisationen for virksomheder - uanset størrelse.

I et større perspektiv indgår det nye lovforslag i den strøm af regler og krav, som over en årrække har gjort livet unødigt svært for mange små og mindre virksomheder på tværs af brancher og sektorer.

Det er selvfølgelig ikke sket som led i et bevidst angreb på små og mindre virksomheder. De enkelte regler og krav har næsten altid baggrund i et ønske om at kunne gøre ting bedre og mere hensigtsmæssigt samt løfte kvalitet og standarder. Men i praksis fungerer reglerne langt fra altid efter hensigten. Dertil kommer det faktum, at vi i dag står i en situation, hvor selve omfanget og kompleksiteten i regelværket lægger et så voldsomt pres på især mange små og mindre virksomheder, at det svækker deres konkurrenceevne og i værste fald truer deres eksistens.

"I det store billede er der imidlertid kun tale om få lyspunkter i en udvikling, der har ført til, at vi ikke kun i Danmark, men i hele Europa kæmper med et regelværk og bureaukrati, som samlet set svækker vores konkurrencekraft." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I den seneste tid har vi i flere artikler haft fokus på det igangværende arbejde med at revidere bygningsreglementet BR18. Her har medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder påpeget, hvordan modsatrettede regler spænder ben for den bølge af renoveringer og transformationer af vores eksisterende bygninger, som politikerne ellers selv efterlyser.

Vi har ligeledes haft fokus på, hvordan små og mindre arkitektvirksomheder kæmper med unødigt mange og komplicerede regler i reglementet - selv når de skal udføre små og enkle byggerier.

På disse felter er der heldigvis grund til optimisme. For både når det handler om at bane vej for øget brug af renovering og transformation, og når det drejer sig om at få skabt mere simple regler for simpelt byggeri, oplever vi lydhørhed i Social- og Boligstyrelsen, der står i spidsen for arbejdet med at revidere bygningsreglementet.

I det store billede er der imidlertid kun tale om få lyspunkter i en udvikling, der har ført til, at vi ikke kun i Danmark, men i hele Europa kæmper med et regelværk og bureaukrati, som samlet set svækker vores konkurrencekraft – sådan som det fremgik af den meget omtalte rapport, som den tidligere premierminister og ECB-chef, Mario Draghi, lagde på bordet sidste efterår.

Ovenstående betyder ikke, at vi nu hovedløst skal kaste al regulering overbord eller at politikere og myndigheder skal undlade at stille krav og indføre regler, der skal føre til bedre løsninger, højere kvalitet, større sikkerhed og sikre den grønne omstilling. Men vi har behov for at rulle dele af det nuværende bureaukrati tilbage og få større fokus på love og regler, der virker efter hensigten og er til at håndtere for virksomhederne, store som små.