Skal nordmændene virkelig løbe fra os?

Med en ambitiøs minister i spidsen har den norske regering på rekordtid banet vej for en ny arkitekturpolitik. Det forløb kan vi godt lære af i Danmark.

Den norske kommunal- og distriktsminister Kjersti Stenseng svarer diplomatisk, når hun bliver spurgt, om hun har gode råd til den danske regering i arbejdet med at få udarbejdet en ny national arkitekturpolitik.

Hun påpeger venligt, at Danmark altid har haft et forspring inden for arkitekturpolitik – men så kommer hun med en vigtig tilføjelse:

”Baseret på erfaringerne fra arbejdet med at udarbejde vores norske arkitekturstrategi på meget kort tid er det vigtigt, at man ikke behøver at starte med at have alle svarene,” siger hun og tilføjer: ”Jeg mener, at den bedste arkitekturpolitik er tydelig, men også fleksibel med plads til at blive udviklet over tid gennem forskellige tiltag.”

Som det fremgår af interviewet med ministeren i nyhedsbrevet fra Danske Arkitektvirksomheder, har den norske regering udarbejdet en ny version af deres arkitekturpolitik på forbløffende kort tid.

Tilbage i april meldte Kjersti Stenseng ud, at regeringen ville komme med en ny politik, og kort før sommerferien var ministeren klar til at lancere den. Det skete på et pressemøde, hvor hun gennemgik ”Rom for kvalitet – Nasjonal arkitekturstrategi”, som efterfølger Norges første arkitekturpolitik, ”Arkitektur.nå – Norsk arkitekturpolitikk” fra 2009.

Udover at have holdt et imponerende tempo er det tydeligt, at den norske regering har haft et klart sigte med arbejdet: Som Kjersti Stenseng formulerer det, har det været afgørende for den norske regering at vise, hvordan arkitektur kan bruges strategisk til at bidrage til gode lokalsamfund.

Set fra et dansk perspektiv er det blodig ironi, at vi rent faktisk har et stærkt oplæg til en ny arkitekturpolitik liggende. Det rummer ovenikøbet forslag til, hvordan f.eks. lovgivningen bør justeres og forbedres. Og alligevel kniber det for regeringen med at få arkitekturpolitikken endeligt vedtaget." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I overskriftsform kan den nye norske politik sammenfattes i fire V’er: Varierte nabolag, Varsom ressursbruk, Vakre omgivelser og Varige kvaliteter.

Det kendetegner samtidig politikken, at den ikke alene handler om flotte visioner. Den baserer sig på en række konkrete tiltag, som skal sikre, at de fine mål bliver realiseret, og som kræver et tæt samspil med alle relevante aktører omkring byggeriet i Norge.

Set fra et dansk perspektiv er det blodig ironi, at vi rent faktisk har et stærkt oplæg til en ny arkitekturpolitik liggende. Det rummer ovenikøbet forslag til, hvordan f.eks. lovgivningen bør justeres og forbedres. Og alligevel kniber det for regeringen med at få arkitekturpolitikken endeligt vedtaget.

Det er en skam. Og det er en fejl.

Som nordmændene har indset, er der mere end nogensinde brug for at tænke arkitekturen ind i de løsninger, som samfundet har brug for – hvad enten vi f.eks. taler om klimasikring, et mere mangfoldigt boligudbud, udvikling af små samfund eller en langt bedre udnyttelse af vores eksisterede bygningsmasse via renovering og transformation.

En ny arkitekturpolitik vil kunne vise vej til, hvordan politikere, myndigheder og borgere i et bedre fælles samspil kan udvikle byer og landsdele.

I sommerens løb har dagbladet Politiken kørt en serie, der har handlet om de frustrationer, som omgærder en række projekter rundt om i landets provinsbyer. Tænk, hvis vi i stedet kunne få en konstruktiv samtale om de muligheder, der ligger foran os.

Overfor Ejendomswatch formulerede jeg mit ønske med disse ord:

”De mange hårde sammenstød om byudviklingen rundt om i landet gør det tindrende klart, at vi har brug for en ny national arkitekturpolitik, og at det haster. En arkitekturpolitik vil give gode retningslinjer for, hvordan vi klogere og bedre kan udvikle vores byer. Den vil selvfølgelig ikke løse alle problemer eller fjerne alle konflikter. Men den vil klæde kommunalpolitikerne bedre på, inden de træffer beslutninger. Det gælder både, når eksisterende bygninger skal bevares, og når der skal bygges nyt. Får vi en ny arkitekturpolitik kan vi forhåbentlig bruge mere energi på at finde konstruktive løsninger, som samler politikere og borgere, i stedet for som i dag at skulle have så mange opgør på bagkant."

Læs også ”Norsk minister: Den bedste arkitekturpolitik er tydelig – men også fleksibel” 

Læs også ”Ny norsk arkitekturpolitik: Her er fokusområderne”