
Vil du have indflydelse på den kommende revision af bygningsreglementet, BR28?
Hvis du vil det, så meld dig under fanerne i forhold til at deltage i tre dialoggrupper, som Social- og Boligstyrelsen har etableret på disse tre områder, til at understøtte drøftelserne i Strategisk Dialogforum:
- Sundhed og Energi
- Brand
- Kommunal byggesagsbehandling
Dialoggruppernes formål er at fungere som sparringspartner på aktuelle emner af teknisk karakter, som opstår i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens arbejde for så vidt udformning af Bygningsreglementet. Dette kan være i forbindelse med emner i Strategien for et helhedsorienteret bygningsreglement, såvel som løbende kvalificering af bygningsreglementets bestemmelser.
Dialoggrupperne skal også med hver deres faglige fokus, understøtte og bidrage til de problemstillinger, som drøftes i regi af Styrelsens Strategiske Dialogforum for Byggeri. Grupperne er som udgangspunkt nedsat frem til udgangen af 2028.
Social- og Boligstyrelsen er formand og sekretariat for dialoggrupperne. Der vil blive afholdt møder efter styrelsens og de eksterne deltageres behov, som udgangspunkt 2-4 møder årligt. Møderne foregår enten fysisk eller virtuelt. De fysiske møder afholdes hos SBST i København.
Vi har to pladser i hver af grupperne og ønsker at besætte pladserne med såvel faglige ressourcepersoner med indsigt i praksis i arkitektbranchen på et eller flere af de tre områder som ressourcepersoner fra vores sekretariat, som sparrer med hinanden om mødeindhold og input.
Har det DIN interesse? Hvis ja, så kontakt Vibeke Grupe inden 28.05.25