Verdensmål og arkitektur: Miljømæssig bæredygtighed
Danske Arkitektvirksomheder inviterer til webinar om, hvordan man som arkitektvirksomhed kan arbejde med de udfordringer, som FN’s 17 Verdensmål italesætter, når det gælder miljømæssig bæredygtighed som fx ressourceforbrug og klimatilpasning.
Flere af FN’s Verdensmål italesætter miljømæssige udfordringer som fx klimaforandringer, energiforbrug og brugen af klodens ressourcer. Udfordringer der for arkitekter handler om at bygge og renovere byer og bygninger med så lille en miljøbelastning og CO2-udledning som muligt.
Arkitekters formgivning og materialevalg har stor betydning for, hvor godt dette lykkes. Dette er arkitektvirksomheder allerede godt i gang med ved at nedbringe ressourceforbruget, CO2-udslippet mm. gennem deres rådgivning og ydelser.
Flere af verdensmålene indgår i at definere arkitekturs miljømæssige ydeevne og påvirkning. Det gælder fx:
- Verdensmål 7: Bæredygtig energi
- Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
- Verdensmål 13: Klimatilpasning
Men hvordan sammentænker man verdensmålene med projektarbejdet og udviklingen af arkitektarbejdet? Dét har vi bedt tre arkitektvirksomheder, som gjort den miljømæssige bæredygtig til en stor del af virksomhedens brand og kerneopgave, fortælle om. Det foregår torsdag den 19. november 2020, og du kan møde: Rob Marsh (C.F. Møller Architects), Niels Jakubiak (Næste) og Jakob Sandell Sørensen (Schønherr).
Verdensmålene sætter kursen
C.F. Møller Architects har gennem længere tid integreret verdensmålene i deres projekter med særligt fokus på ressourcer, herunder især træbyggeri, byggematerialers miljøpåvirkning og livscyklusanalyser i de tidlige designfaser.
Næste designer og bygger skure af recirkuleret kvalitetstræ og tegl fra hele Danmarks bygningsarv for at spare både ressourcer og CO2. Samtidig skaber Næste nye rum og identitet for de lokale fællesskaber og undervisningsmiljøer.
Hos Schønherr omsættes Verdensmålene til håndterbare og nærværende størrelser, i fælles visioner med bygherrerne og med specifikke mål for projektets bæredygtighed, som løbende genbesøges. Schønherr kalder dette samspil mellem æstetik og ansvarlighed for Smuk Fornuft.
Forskningsresultater og evidensbaserede designprincipper kan anvendes i formgivning og materialevalg. Positive effekter kan optimeres ved at bruge evidensbaserede designprincipper og ved at arbejde med miljømålinger og simuleringer. Negative miljøpåvirkninger - for eksempel klimapåvirkning og ressourceforbrug – kan styres og minimeres med livscyklusvurderinger.
Læs de tre præsentationer herunder;