Transformation af typehus

Dato 30.12.22 |
Af:
Rikke Friis

Foto: OS Arkitekter

En spændende byvilla på Amager udnytter potentialet for at bygge ovenpå det eksisterende og redder et sundt hus fra nedrivning. Transformationen bærer præg af en ressourcebevidst tilgang, hvor mest muligt af det eksisterende er bevaret.

Ejerne af det nyere typehus på Amager fik brug for mere plads, og løsningen blev at udvide 1-plans husets 116 m2 med en moderne førstesal på 83 m2. Egentlig var typehuset ikke egnet til at få påbygget en ekstra etage på grund af husets konstruktion. Men ekstra understøtning gjorde det alligevel muligt at tilføje en ny etage i træ, som med hjælp fra fire skruefundamenter, bæres af typehusets eksisterende facader. Både facader, vinduer og døre i det eksisterende er bevaret for at minimere materialeforbruget ved ombygningen.

"Før føltes huset – og særligt køkken og stue – altid trangt. Nu elsker vi at være her. Stueetagen har samlet set de samme m2, men loftshøjden og lyset har forvandlet det til et sted, vi altid har lyst til at være sammen i." Bygherre, 2022

For at sikre forbindelse mellem de to etager og skabe én sammenhængende bolig, er det oprindelige opholdsrum i stueetagen åbnet op med dobbelt lofthøjde. Der er etableret ovenlysvinduer i den nye tagkonstruktion, og så har villaen fået ny facadebeklædning, som går på tværs af de to plan og binder det nye sammen med det eksisterende

Foto af Typehus