Sådan genvinder arkitekter tabt territorium
Øget fokus på bæredygtighed, ressourceknaphed og byggepriser giver nye muligheder for arkitekterne, der kan komme ind fra de tidligste faser og være med helt til mål, siger arkitekt Nikolaj Callisen Friis, der især ser store muligheder i MRK-rollen.
Over årene er arkitekters arbejdsfelt blevet indsnævret, men med et stigende fokus på bæredygtighed, ressourceknaphed og byggepriser opstår nye muligheder for arkitekter og arkitektvirksomheder.
Det siger Nikolaj Callisen Friis, der er arkitekt og miljø- og ressourcekoordinator (MRK) i JAJA Architects, og som i særlig grad er optaget af transformation, genbrug og cirkulære strategier.
”Historisk var arkitekten en bygmester med ansvar gennem hele byggeprocessen. Arkitekten tegnede huset, snakkede med håndværkerne, fulgte byggeriet og sikrede sig, at det kom i mål. Men over en længere periode er vi blevet reduceret til en designkonsulent, som gør et byggeri lækkert ud fra nogle krav og ønsker fra en bygherre – indmaden er i mange tilfælde formet af entreprenørens optimeringsmuligheder samt ingeniørens efterlevelse og læsning af bygningsreglementet.”
”Det gode er dog, at den cirkulære omstilling åbner for, at arkitekten igen kan blive en samlende generalist. Og den mulighed skal vi som fagpersoner og branche være – mere – bevidste om,” siger Nikolaj Callisen Friis.
”Den cirkulære omstilling åbner for, at arkitekten igen kan blive en samlende generalist. Og den mulighed skal vi som fagpersoner og branche være – mere – bevidste om.” Nikolaj Callisen Friis, arkitekt og MRK i JAJA Architects
MRK-rollen giver adgang til de tidligste og vigtigste beslutninger
Nikolaj Callisen Friis peger især på de muligheder, som arkitekter kan få i rollen som miljø- og ressourcekoordinator (MRK):
”Ved at koordinere miljø og ressourcer kommer arkitekten med allerede ved planlægningen – dér, hvor de vigtigste beslutninger om bygningens fremtid træffes. Og hvis rollen udnyttes rigtigt, kan arkitekten bringe dette arbejde med i den videre design- og beslutningsproces.”
”Som miljø- og ressourcekoordinator får man ansvar for at koordinere miljø og ressourcer. Selvom MRK-rollen måske lyder kedelig, giver det god mening for arkitekten at varetage miljø og ressourcer, for det er vel dét, vi skal være gode til i fremtiden? Forståelsen for, hvad vi har, hvad vi må, og hvad vi kan gøre med det, giver arkitekten et nyt rum, som vi skal indtage. Den mulighed giver MRK-rollen.”
”Det er en sindssyg spændende måde at arbejde på, men bestemt ikke noget, jeg havde forestillet mig, at jeg skulle arbejde med som arkitektstuderende. Lige nu er jeg ved at lave et nedrivningsudbud i forbindelse med et større transformationsprojekt. Nedrivningsudbuddet handler meget om, hvordan vi håndterer materialer: Hvad lader vi blive? Hvad skal fjernes? Og hvad skal vi tage ud for så at genindbygge det? Det kan du ikke planlægge, hvis du ikke også tegner på det færdige hus – så her giver det god mening at have min MRK-baggrund.”
”Min opfordring til arkitektfaget er, at vi skal blive bedre til at se mulighederne i den rolle og se det som en chance for genvinde noget tabt terræn, så arkitekten igen bliver en bygmester,” siger Nikolaj Callisen Friis, der tog sit MRK-kursus på fem dage.
Som MRK varetager man koordineringsarbejdet med nedrivningsplanen og sikrer, at nedrivningen udføres efter principperne for selektiv nedrivning, herunder udarbejdelse af en miljø- og ressourceplan. Man er som koordinator bygherrens forlængede arm.
”Min opfordring til arkitektfaget er, at vi skal blive bedre til at se mulighederne i den rolle og se det som en chance for genvinde noget tabt terræn, så arkitekten igen bliver en bygmester.” Nikolaj Callisen Friis, arkitekt og MRK i JAJA Architects
Arkitekten bliver bygningens ”steward” og materialekurator
”Opgaven som arkitekt handler ikke kun om at tegne nyt, men om at forstå det eksisterende. Ved at være med til at planlægge nedtagningen får jeg mulighed for at italesætte bygningens værdier. Det kan både være materielle værdier, arkitektoniske og bevaringsværdige værdier, og jeg kommer til at være en slags materialekurator eller en ”steward” for bygningen. Jeg skal både lege bygningsdetektiv og følge byggeriet til dørs.”
”Undervejs er det vigtigt at have en god dialog med både nedrivningsentreprenør og byggeentreprenør. Det er i den dialog, at alle de vigtige beslutninger tages.”
”Pointen er, at man som arkitekt kommer til at gøre det, som vores fag i høj grad lægger op til – nemlig at være generalist med det store overblik. Her mener jeg, at vi har tabt for meget terræn over tid, men cirkulært byggeri tilbyder os at komme ind som en central spiller igen,” siger Nikolaj Callisen Friis.
Transformation kræver, at arkitekten forbinder design med udførelse
”Man kan ikke planlægge, hvad der skal demonteres, genbruges og genindbygges i forbindelse med transformationsprojekter uden samtidig at tegne det fremtidige byggeri. Derfor giver det stor værdi, at samme arkitekt arbejder med både ressourcer og design. Og ved at komme ind tidligt i processen kan vi i højere grad være med til at forme byggeriet og herigennem lære det bedre at kende. På den måde kan vi tage større ejerskab over den samlede design-, beslutnings- og byggeproces – i stedet for kun at komme ind i et snævert vindue i selve beslutningsprocessen.”
”Det kan skabe rigtig meget værdi for projektet og bygherre, hvis man får en arkitekt med en holistisk tilgang og forståelse ind over. Her tænker jeg særligt i forhold til planlægning og udførelse og helt specifikt på tre værdier; materialer, arkitektur – hvad skaber værdi ved at bevare? – og proces.”
”Proces kunne være, at vi planlægger en nedrivning på en fornuftig måde, for eksempel via et tidligt udbud eller en særlig samarbejdsform med nedriveren og den kommende entreprenør. Samlet set giver den cirkulære omstilling arkitekten et nyt fagligt udfoldelsesrum med et tæt samarbejde med entreprenører, større procesansvar og mulighed for igen at præge byggeriet fra start til slut,” siger Nikolaj Callisen Friis, der før sin nuværende stilling i JAJA Architects har arbejdet i blandt andet Lendager og Tegnestuen Vandkunsten.
Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér
Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.
