Open call: Innovative eksempler på mindre renoverings- og transformationsprojekter søges
Arbejder din virksomhed med transformation af en eksisterende bygning, eller har I bemærket et særligt interessant projekt i branchen? Vi indsamler lige nu eksempler på vellykkede renoveringer og transformationer fra hele landet – med særligt fokus på de mindre og mere ukendte projekter.
Bæredygtighed og bevaring fylder i stigende grad i byggeriet, og vi oplever en øget interesse for at gennemføre bevarings- og transformationsprojekter.
I den forbindelse arbejder vi på at kortlægge nyere projekteksempler, der viser værdien af at bevare den eksisterende bygningsmasse, men i en overkommelig skala og med mere beskedne budgetter. Det kan være skoler eller forsamlingshuse, der bliver til kulturhuse, mindre erhvervsbygninger, der får nye funktioner eller landbrugsbygninger, der er blevet til taget i brug på nye måder.
Derfor inviterer vi nu medlemmer til at dele relevante projekter med os.
Hvad søger vi eksempler på?
- Emne: Renoverings- og/eller transformationsprojekter.
- Tidsramme: Færdiggjort i 2022 eller senere.
- Geografi: Hele Danmark.
- Skala: Vi hører meget gerne om små eller mindre kendte projekter.
Indsendelse
I kan både indsende egne projekter og tippe om projekter fra andre, som I finder fagligt interessante.
Send en kort beskrivelse af projektet, et par billeder samt oplysninger om placering og rådgiver til info@danskeark.dk.
Vi ser frem til at modtage jeres bidrag.