Nye rapporter blotlægger dilemmaer mellem nybyggeri og transformation

Tre nye analyser kaster nyt lys over en af byggeriets største udfordringer: Hvordan skaber vi både plads til flere boliger og reducerer klimaaftryk og ressourceforbrug? Samtidig viser rapporterne, at vi fortsat mangler vigtig viden om bygningers levetid, anvendelse og reelle klimaeffekter.

Firkløverregeringen vil accelerere boligbyggeriet markant (Det politiske grundlag for firkløverregeringen - Statsministeriet) – især i de større byer. Det aktualiserer en central bygge- og boligpolitisk diskussion: 

Skal væksten ske gennem nybyggeri eller gennem renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse?

I et klimaperspektiv er en ensidig satsning på nybyggeri vanskelig at forene med Bygge- og Ejendomssektorens mål. Forskning peger på, at en større del af boligudbuddet kan skabes gennem omdannelse, fortætning og bedre udnyttelse af det eksisterende. Udfordringen er derfor ikke kun at bygge mere, men at gøre det med lavest muligt ressourceforbrug og CO₂-aftryk.

Danmark rummer i dag ca. 525 mio. m² bygninger, og op mod 85 % forventes at skulle energirenoveres frem mod 2050 (KEF Almdel Bilag 188 Bilag 1 Udkast National Bygningsrenoveringsplan pdf). Samtidig ventes hovedparten af fremtidens byggeaktivitet at ligge i transformation frem for nybyggeri.

Det flytter byggesektorens kerneopgave mod at forvalte og videreudvikle det eksisterende. Ved at udnytte eksisterende strukturer og minimere materialeforbruget kan CO₂-udledninger reduceres betydeligt. Studier viser, at renovering typisk kan sænke udledningen med 20–50 % sammenlignet med nybyggeri. Et ressourceeffektivt udgangspunkt er derfor at prioritere renovering og transformation – og alene vælge nybyggeri, hvor eksisterende rammer ikke slår til.

Debatten bevæger sig dermed fra, hvor mange boliger der skal bygges, til hvordan de bedst tilvejebringes. Her er valget mellem nybyggeri og transformation et centralt strategisk spørgsmål for klima, ressourcer og byudvikling.

Tre nye analyser bidrager fra hver deres ståsted med vigtig viden til denne diskussion – men peger samtidig på behovet for mere forskning.

Klimapotentiale ved renovering – Scenarier for den danske bygningsmasses klimapåvirkning frem mod 2050

(Finansieret af Grundejernes Investeringsfond (GI), forfattet af Artelia, BUILD (AAU) og COWI).

Analysen ser på byggeriets samlede klimapåvirkning på tværs af både nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse. Analysen viser, at en stor del af klimaaftrykket er knyttet til materialeforbrug og til de bygninger, der allerede står. Den peger på, at de største reduktioner opnås ved at bevare mere, undgå nedrivning og reducere behovet for nybyggeri. Samtidig fremhæves det, at skærpede krav til nybyggeri isoleret set kun har begrænset effekt på det samlede klimaaftryk. Resultaterne bygger imidlertid på scenarier og overordnede antagelser om udviklingen i byggeriet, og der er derfor usikkerhed knyttet til blandt andet fremtidig byggeaktivitet og datagrundlaget for materialeforbrug.

Slutrapport - Samfundsøkonomiske gevinster af skærpede CO₂-krav ved nybyggeri 

Plena Imago (Finansieret af Bygge- og Anlægsbranchens Samarbejdsfond (3F og DI), NCC, Rockwool og TopDanmark, forfattet af Copenhagen Economis, i samarbejde med DREAM-Gruppen, assisteret af NXT)

Rapporten belyser de økonomiske konsekvenser af strengere klimakrav. Analysen viser, at kravene reducerer udledninger fra nybyggeri, men at effekten er relativt begrænset for byggeriet som helhed. Samtidig øger kravene omkostningerne og kan dæmpe byggeaktiviteten og påvirke den økonomiske vækst. Resultaterne er baseret på modelberegninger og afhænger af antagelser om teknologiudvikling og markedstilpasning. Analysen er desuden afgrænset til nybyggeri og inddrager kun i begrænset omfang de bredere konsekvenser for byggeri, økonomi og boligudbud.

Reduction Roadmap 3.0

(Finansieret af Realdania, GI og Boligfonden Kuben), forfattet af foreningen Reduction Roadmap)

Analysen tager udgangspunkt i klimavidenskabens globale budgetter for CO₂-udledning og omsætter dem til konkrete reduktionskrav for dansk byggeri. Analysen viser, at der kun er et meget begrænset klimamæssigt råderum tilbage, og at nybyggeriets CO₂-udledning derfor skal nedbringes langt hurtigere end i dag og nærme sig nul inden for få år, hvis byggeriet skal leve op til målene i Paris-aftalen. Den peger samtidig på, at de nuværende krav ikke er tilstrækkelige. Der er dog usikkerhed knyttet til både størrelsen og fordelingen af de globale CO₂-budgetter, og analysen forholder sig ikke til ændringer i byggeaktivitet eller økonomiske rammer.

På tværs af de tre analyser tegner der sig et billede af en bygge- og ejendomssektor, der skal kunne håndtere en dobbelt ambition: at øge boligudbuddet, samtidig med at ressourceforbrug og klimaaftryk reduceres markant.

Regeringsgrundlaget peger selv på mindre nedrivning, mere genbrug og øget fokus på transformation som centrale greb. Samtidig trækker ønsket om flere boliger og hurtigere processer i retning af mere nybyggeri, som ofte er enklere at gennemføre, lettere at standardisere og hurtigere at skalere.

Her supplerer analyserne hinanden:

• Klimapotentiale ved renovering peger på, at de største faktiske reduktioner ikke primært ligger i at optimere nybyggeri, men i at ændre aktivitetsmønstre: bevare mere, rive mindre ned og reducere materialeforbruget.
• Plena Imagos analyse viser, at yderligere skærpede krav til nybyggeri kan være forbundet med betydelige omkostninger uden nødvendigvis at flytte det samlede klimaaftryk markant.
• Reduction Roadmap 3.0 tydeliggør det snævre klimavidenskabelige råderum frem mod 2050 og behovet for langt hurtigere reduktioner end dem, den nuværende regulering lægger op til.

Samlet peger analyserne på, at dilemmaer om hastighed, økonomi og klima ikke kan løses ved at prioritere ét hensyn isoleret. Den kræver en mere grundlæggende tilpasning af byggeriets rammevilkår og praksis.

Dermed opstår en central udfordring: Den løsning, der mest effektivt kan øge boligkapaciteten på kort sigt, er ikke nødvendigvis den, der er mest klimamæssigt ansvarlig på længere sigt – særligt i et 2050-perspektiv, hvor reduktionskravene skærpes markant. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange boliger der skal bygges, men hvordan de tilvejebringes, og hvordan hensyn til hastighed, økonomi og klima bringes i balance.

Her bliver forskning fra BUILD og andre forskningsmiljøer afgørende som et fælles vidensgrundlag, der både kan nuancere og videreudvikle de tre analyser.

Forskningen peger for det første på, at klimaaftrykket i stigende grad er knyttet til materialer og til beslutninger tidligt i en bygnings livscyklus. I takt med at energiforbruget i drift falder, vokser betydningen af materialeforbrug, levetid og ombygninger. Klimadagsordenen bevæger sig dermed fra primært at handle om energieffektivitet til i højere grad at handle om ressourceforbrug, cirkularitet og levetidsforlængelse.

For det andet understreger forskningen, at den eksisterende bygningsmasse er en central del af løsningen. Den peger på, at det ofte er mere klimamæssigt fordelagtigt at bevare og transformere frem for at bygge nyt – også når nye bygninger er energieffektive. Dermed understøtter forskningen retningen i analyserne, men gør det samtidig klart, at det kræver ændringer i praksis og ikke kun i målsætninger.

Samtidig synliggør forskningen væsentlige videnshuller. Bygningers klimaaftryk afgøres ikke alene af de materialer og løsninger, der vælges ved opførelsen, men i høj grad af, hvordan bygningerne bruges, vedligeholdes, ombygges og tilpasses gennem mange årtier. Alligevel mangler der fortsat viden om, hvordan bygninger faktisk anvendes over tid, og hvordan ændret brug påvirker det samlede klimaaftryk. Der er behov for bedre data om levetider, ombygninger og faktisk anvendelse. Tilsvarende mangler der viden om, hvordan forskellige transformationsstrategier påvirkes af – og påvirker – økonomi, regulering og efterspørgsel.

Der er også behov for bedre metoder til at sammenligne alternativer. Beslutninger baseres i dag ofte på enkeltstående beregninger, mens forskningen peger på behovet for mere helhedsorienterede vurderinger, hvor materialer, funktion, levetid og anvendelse indgår samlet.

Netop her kan forskningen være med til at styrke og validere de tre analyser:

• For analysen om Klimapotentiale ved renovering vil bedre data om eksisterende bygninger og deres brug kunne øge præcisionen i vurderingen af, hvor transformation har størst effekt.
• For analysen om Plena Imago vil ny viden om transformation, genbrug og cirkulære løsninger kunne nuancere billedet af de økonomiske konsekvenser og potentielt ændre balancen mellem omkostninger og gevinster.
• For Reduction Roadmap vil endnu bedre data om materialeforbrug, levetider og faktisk byggeaktivitet koble de klimavidenskabelige mål tættere til praksis og gøre det lettere at omsætte reduktionsmålene til konkrete handlinger i byggeriet.

Samlet peger både analyser og forskning på, at en klimamæssigt ansvarlig udvikling frem mod 2050 ikke alene kræver skærpede krav, men et styrket vidensgrundlag for, hvordan bygninger faktisk planlægges, anvendes og omdannes over tid. Det er denne type viden, der kan omsætte de overordnede ambitioner til en praksis, hvor det både er muligt at skabe flere boliger og reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.