Molios Beskrivelsesværktøj B.1000 udfases i november 2026
Molio har i længere tid arbejdet med afløseren til B.1000, som hedder Beskrivelsesværktøj 2.0.
Molios Beskrivelsesværktøj 2.0 er byggebranchens nye digitale standard til udarbejdelse af arbejds-, bygningsdels- og tværfaglige beskrivelser i byggeprojekter.
Værktøjet bygger videre på B1.000-systemet, men har en mere digital, tværfaglig og standardiseret struktur. Det indeholder skabeloner og basisbeskrivelser for mere end 100 fagområder og skal sikre ensartede, klare og opdaterede beskrivelser fra projektering til udførelse.
Formålet er at reducere fejl, misforståelser og tvister samt styrke koordineringen mellem rådgivere, entreprenører og bygherrer. Beskrivelsesværktøjet udvikles og kvalitetssikres løbende af centrale aktører i den danske byggebranche og er planlagt til at erstatte B1.000.
Beskrivelsesværktøj 2.0 er nu så langt, at Molio har besluttet at udfase det hidtidige værktøj B.1000.
Planen for udfasningen er følgende:
- B1.000 udfases den 30. november 2026.
- Efter den dato bør du kun færdiggøre eller opstarte projekter i B1.000, hvis der er indgået rådgiveraftale senest 30. november 2026, og ansøgning om byggetilladelse indsendes senest 30. november 2027.
- Har du igangværende projekter, der skal fortsætte i B1.000, skal du melde dem ind til Molio.
- Igangværende projekter kan afsluttes i eget tempo, men vær opmærksom på at indholdet i B1.000 ikke længere opdateres.
- B1.000-filer kan efter 30. november 2027 tilgås ved at kontakte Molio.
Læs mere via Molios hjemmeside her
Se mere om Beskrivelsesværktøjet 2.0 for arkitekter her
Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér
Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.