Lars Storr-Hansen
"Et selvstændigt ministerium fik vi ikke – i denne omgang. Men forhåbentlig sker det på et senere tidspunkt," skriver Lars Storr-Hansen i dette debatindlæg bragt af Børsen.

“Ministe­riet er for bredt – men dagsor­denen er god”

Dato 10.06.26 |
Af:
Lars Storr-Hansen

Regeringen har fremlagt et stort og ambitiøst program for bolig- og byggepolitikken, hvilket forhåbentlig kan føre til opførelse af nye boliger i byerne, bedre udnyttelse af vores eksisterende bygningsmasse og fuld fart på processen med at styrke bygningsreglementet – der er byggeriets grundlov.

Der findes ikke mange mennesker, der ved mere om den offentlige forvaltning end professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet, og da han forleden dissekerede den nye regerings portefølje af ministerier i Altinget, undrede han sig.

Dels anførte han, at flere ministerier med betydning for dansk økonomi og erhvervsliv bliver store og omfattende. Og dermed vanskelige at lede for de nye ministre. Det gælder bl.a. for den nye økonomi- og indenrigsminister, SF-formanden Pia Olsen Dyhr, og for Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne, der skal være skatte- og vækstminister.

Dels satte han spørgsmålstegn ved sammensætningen af det nye Børne-, Ældre- og Boligministerium, som Jacob Mark fra SF, skal lede.

Det forstår vi godt i Danske Arkitektvirksomheder. For vi har før og under valgkampen argumenteret for, at en ny regering burde oprette et selvstændigt bolig-, bygge- og anlægsministerium. For vi har brug for større sammenhæng i beslutningerne, når vi f.eks. skal have gang i nybyggeriet, øge renovering og transformation af vores eksisterende bygninger og bane vej for klimasikringsprojekter for at håndtere udfordringerne fra vandet.

Strategisk område

Et selvstændigt ministerium fik vi ikke – i denne omgang. Men forhåbentlig sker det på et senere tidspunkt. For ser vi ud over Europa bliver det stadigt tydeligere, at flere politikere og embedsmænd får blik for bolig-, bygge- og anlægsområdet som et strategisk indsatsområde. Det samme vil også ske herhjemme, og det er det nye regeringsgrundlag i virkeligheden også et eksempel på. For sjældent har bolig- og byggepolitik fået en så central placering, som det er tilfældet i regeringens arbejdsgrundlag.

"Der er grund til at glæde sig over, at det meget vigtige arbejde med at revidere bygningsreglementet fortsætter, for det bliver afgørende for byggesektoren et få et regelsæt, der bliver bedre, mere håndterbart og grønnere." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Da det faglige nichemedie, Byrummonitor forleden bragte nyheden om regeringens planer, skete det med overskriften: “Et regeringsgrundlag sprængfyldt med boligpolitik”. Og mere præcist kan det ikke siges.

Dokumentet rummer ovenikøbet mange positive nyheder: Det er f.eks. indlysende rigtigt, at regeringen vil sætte skub i byggeriet af nye almene boliger, både i København og rundt om i landet, for det er tvingende nødvendigt for at kunne imødekomme efterspørgslen.

Det er også en god nyhed, at regeringen vil skabe mere sammenhængende planlægning, både når det handler om at sikre livet i landdistrikterne og når det handler om at styrke udviklingen specifikt omkring hovedstaden. By, land og transport lægges sammen i et nyt ministerium under ledelse af Signe Munk fra SF, der får sæde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, og det tegner til at være et klogt træk.

Der er også grund til at glæde sig over, at det meget vigtige arbejde med at revidere bygningsreglementet fortsætter, for det bliver afgørende for byggesektoren et få et regelsæt, der bliver bedre, mere håndterbart og grønnere. Det gælder ikke mindst i forhold til at kunne udnytte vores eksisterende bygninger bedre ved hjælp af renovering og transformation.

Frontløber

Landets arkitektvirksomheder har i flere år været blandt frontløberne i denne udvikling, og mange andre aktører er ligeledes i fuld gang. Forleden bragte Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, således en ny måling, som viste, at markedet for renovering og transformation er i vækst. Dette er ikke blot positivt i forhold til at sikre, at vi kan omdanne bygninger til nye formål, vi har brug for. Det vil selvsagt også give et stærkt bidrag til, at vi kan honorere klimamålene, for det koster dyrt i CO2-udslip, når vi river ned og bygger nyt.

Målingen viste, at 66 pct. af FRI-virksomhederne arbejder med renoverings- og transformationsopgaver, og at opgaverne for 15 pct. af de rådgivende ingeniørvirksomheder er et forretningskritisk område. 

Tallene viste også, at halvdelen af FRI-virksomhederne i 2025 mærkede en stigende efterspørgsel indenfor renovering og transformation, og at tre ud af fire af virksomhederne forventer, at efterspørgslen vil vokse yderligere i 2026.

"Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvordan fremtidens bolig- og avancebeskatning skal se ud. Men det bliver vigtigt at håndtere debatten på en måde, så boligmarkedet ikke går i stå og udløser en økonomisk opbremsning." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Præcis som Danske Arkitektvirksomheder har anført det, bl.a. her i Børsen, lød det også fra FRI, at vi snarest skal have udviklet bedre regler og lovgivning, der fjerner de nuværende benspænd for renovering og transformation og i stedet gør valget om at renovere og transformere meget lettere.

Af samme grund bør vi nu sætte fuld kraft på arbejdet med at revidere bygningsreglementet, og det kan faktisk kun gå for langsomt med at få genstartet den ambitiøse proces, som Social- og Boligstyrelsen stod i spidsen for inden folketingsvalget.

Advarselssignal

Regeringen vil også fortsætte arbejdet med at implementere den grønne trepartsaftale og etablere klimasikring. Begge dele er nødvendige tiltag. Men det er vigtigt at understrege, at landskabsarkitekter skal involveres på linje med andre relevante faggrupper, så vi får mest mulig værdi ud af investeringerne på et tidspunkt, hvor det danske landskab vil undergå en historisk forandring.

På et punkt vil vi gerne sende et advarselssignal. Regeringen har som bekendt bebudet, at den vil nedsætte en kommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for avancebeskatning af boliggevinster.

Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvordan fremtidens bolig- og avancebeskatning skal se ud. Men det bliver vigtigt at håndtere debatten på en måde, så boligmarkedet ikke går i stå og udløser en økonomisk opbremsning. Sker det, vil det være en tung omkostning ved et regeringsgrundlag, som ellers på lange strækninger udstikker rigtige retningslinjer.

Dette debatindlæg er bragt af Børsen og kan læses gratis her med en oprettet bruger

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.