Landskabsarkitekt: Små samfund rummer stort potentiale

Historier om affolkning, lukninger og tomme bygninger i små og mindre samfund rundt i landet præger ofte mediebilledet, men selvom udviklingen går den forkerte vej mange steder, kan velfungerende, mindre samfund samtidig rumme muligheder for det gode liv. 

Det fremhæver landskabsarkitekt og planlægger Rikke Juul Gram, der er partner og kreativ direktør i Schønherr: 

”Livet på landet er en væsentlig del af det, vi er som samfund. Og trods trækket fra landet og de små samfund ind mod byerne er det utroligt vigtigt, at kulturen i de små samfund bevares for at kunne opretholde en form for diversitet i vores samfund.” 

”Landsbysamfund og mindre samfund rummer stort potentiale og flere svar på, hvad især nutidens unge børnefamilier og andre, der har brug for eller lyst til at komme væk fra byernes højhastighedstilværelse, søger og drømmer om i forhold til nærhed og mulighed for at kunne indgå i en stærk, social sammenhængskraft, som findes i gode og velfungerende landsbysamfund,” siger Rikke Juul Gram. 

”Landsbysamfund og mindre samfund rummer stort potentiale og flere svar på, hvad især nutidens unge børnefamilier og andre, der har brug for eller lyst til at komme væk fra byernes højhastighedstilværelse, søger og drømmer om.” Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i Schønherr 

Hun er selv opvokset i et lille samfund i Vorbasse syd for Billund og hæfter sig ved, at målinger viser, at folks livskvalitet er højest uden for de store og større byer. 

Rikke Juul Gram deltager i en spændende paneldebat på det forestående Folkemødet på Bornholm. Her sætter Danske Arkitektvirksomheder sammen med Arkitektforeningen fokus på små samfunds potentialer. Det sker under overskriften ”Fra tomme huse til levende fællesskaber på landet”. Målet er at skabe en konstruktiv og løsningsorienteret debat om, hvad man kan gøre for at skabe mere liv og sammenhængskraft rundt om i landets små og mindre byer. 

Arkitektur og planlægning af landsbyer 

Når vi taler om arkitektur og planlægning af landsbyer drejer det sig ifølge Rikke Juul Gram både om fællesskaber og om selve skønheden: 

”Huset, der står og forfalder, er i væsentlig grad med til at trække skønheden, stemningen og attraktiviteten ned. Der er ingen tvivl om, at udfordringer med forfaldende huse og bygninger er en både stor, svær og vigtig opgave at løse.” 

Derfor er et centralt spørgsmål: Skal man rive ned eller bevare ved at renovere og for eksempel at transformere til andre formål? 

Sidstnævnte løsning med bedre muligheder for renovering og transformation er som bekendt et helt centralt fokusområde i arbejdet mod en ny, national arkitekturpolitik, ligesom renovering og transformation er centralt i Social- og Boligstyrelsens igangværende, flerårige revision af bygningsreglementet.

”Vi skal have den landskabelige ”romantik” og nærheden til naturen ind i landsbysamfundenes udtryk. Jeg tænker, at væsentlige grunde til at bo på landet netop er, at man elsker naturen og de lokale fællesskaber.” Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i Schønherr  

Rikke Juul Gram er enig i, at både byggebranchen og samfundet som helhed har brug for nye rammevilkår, der i højere grad gør renovering og transformation – og andre bæredygtige tiltag – muligt. For landområder ligger der særligt oplagte muligheder i at transformere landbrugsbygninger, så funktionsudtømte bygninger både kan bruges til at skabe nyt liv og samtidig begrænser byggeriets CO2-belastning og ressourceforbrug markant. I forhold til nybyggeri. 

”Men for mig som landskabsarkitekt og planlægger starter mulighederne et andet sted. Det starter med, at man ser på, hvordan en landsbys relation til det omkringliggende landskab er – og så viser man, at landsbyen rent faktisk hænger sammen med sit omkringliggende landskab.” 

”Mange landsbyer har mistet deres identitet, fordi de mangler kontakt med deres landskabelige tilhørsforhold, eftersom markerne ofte ligger smæk op af baghaverne. Det skaber nogle steder meget hårde møder og overgange i stedet for en mere naturlig og blødere overgang fra marker til landsby. Man kan løsne overgangene op ved for eksempel at trække landskabet helt ind til landsbyens gadekær, hvis landsbyen har et,” forklarer Rikke Juul Gram. 

Frem med romantik og nærhed 

Konkret kan for eksempel lade naturlige, hjemmehørende arter vokse i landsbyen, investere i træer og beplantning, gøre bygningsfacader mere grønne og smukke, få hækkene ned og haverne frem – alt sammen for at forskønne og åbne. 

”Vi skal have den landskabelige ”romantik” og nærheden til naturen ind i landsbysamfundenes udtryk. Jeg tænker, at væsentlige grunde til at bo på landet netop er, at man elsker naturen og de lokale fællesskaber,” siger Rikke Juul Gram. 

Naturen kræver ikke nødvendigvis store investeringer. Til gengæld er det afgørende, at lokalsamfundet er engageret med ildsjæle. Og at man er enig i retningen for landsbyens udvikling.  

Lokalt engagement og ildsjæle er afgørende 

Et godt eksempel på, hvordan Schønherr arbejder med landskabsarkitektur og udvikling er projektet ”Løkkensvej”, som er en helhedsplan for landdistriktsudvikling i naboskab med naturen i Hjørring Kommune. Projektet drejer sig mere specifikt om syv landsbyer omkring Løkkensvej inklusive omgivende arealer i form af landbrugsarealer. 

Det handler om, at naturværdierne i landskabet styrkes, at artsrigdommen øges, og at der opstår nye, værdifulde og rekreative sammenhænge mellem bebyggelser, landbrug og natur til gavn og brug for både dyr og mennesker. Ved løbende at øge den fysiske kvalitet i området er håbet, at det over tid vender udviklingen i bosætningen og genetablerer et bæredygtigt boligmarked. 

”Planlægning og udvikling af landsbyer er en lang proces, som man aldrig bliver færdig med. Det er noget, man hele tiden skal arbejde med ud fra mange forskellige fronter. Netop derfor er det lokale engagement og de lokale ildsjæle fuldstændig afgørende. Også når der skal søges penge, fordi det handler om at have et foreningsliv, der kan være med til at oppebære ansvaret for de initiativer, der sættes i gang med fondsmidler. Ellers får man ingen penge,” forklarer Rikke Juul Gram.