Jan E. Jørgensen: God arkitektur er langtidsholdbar
Arkitekturpolitik kan ifølge V-politikeren Jan E. Jørgensen sætte en retning og inspirere til bedre løsninger. Han håber også, at en ny arkitekturpolitik vil flytte fokus hen på løsninger, som virker på længere sigt og gør byggesektoren mere bæredygtig.
Det er ingen hemmelighed – heller ikke for V-politikeren Jan E. Jørgensen – at byggebranchen sætter et enormt aftryk på klimaet.
”Derfor er det en branche, som SKAL med på vognen, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det handler både om måden vi opfører på, og måden, vi bruger vores bygninger på. Jeg oplever heldigvis en branche, som har taget opgaven på sig. Men efter min mening er der en række strukturelle udfordringer, som gør det svært at nå i mål. Blandt andet det faktum, at den der bygger, sjældent er den, der skal drifte bygningen bagefter,” siger Jan E. Jørgensen.
Derfor er han fortaler for en model, hvor man øger incitamentet til at investere i løsninger, som måske nok er dyrere til en start, men som betaler sig for både driftsøkonomien og for klimaet på den lange bane. En model, hvor den der bygger, forpligtiger sig til at drifte bygningen i 30 år som en samlet entreprise.
”Et eksempel kunne være opførelsen af en svømmehal. Den arkitektvirksomhed eller entreprenør, der byder på opgaven, har i dag et stort incitament til at holde prisen nede, fordi det øger chancen for at vinde opgaven. Men skal du holde prisen nede, vil det ofte betyde, at du går på kompromis med kvaliteten og med de gode løsninger – herunder de bæredygtige,” siger Jan E. Jørgensen.
Af samme grund ønsker han fokus på den langsigtede drift.
”Det er en model, jeg er ret forelsket i, og som vi bruger alt for lidt. Men det er svært i Danmark, og den møder modstand hos mange, fordi det kræver, at man giver slip, så de store offentlige bygherrer tør lægge driften af f.eks. deres svømmehaller eller nybyggede skoler ud på private hænder – det vil sige over til dem, der har opført bygningerne.”
Arkitekturpolitik skal sætte en retning
Som medlem af Folketingets Kulturudvalg, er Jan E. Jørgensen tæt på arbejdet i Kulturministeriet med at udforme en ny arkitekturpolitik. Han mener godt, at man kan diskutere, om en arkitekturpolitik overhovedet er nødvendig:
”Jeg ser ikke, at en ny, national arkitekturpolitik kommer med helt nye veje, vi skal gå. Området udvikler sig hele tiden. Bevægelsen er i gang. Men jeg tror, at arkitekturpolitik kan være med til at sætte en fælles ramme, skabe en dialog i branchen og inspirere bygherrer, som gerne vil bygge mere bæredygtigt, og som gerne vil vide, hvilken vej pilen peger i forhold til nye boligformer og i forhold til at skabe levende landdistrikter – som begge er blandt hovedtemaerne i den kommende arkitekturpolitik.”
"Jeg tror, at arkitekturpolitik kan være med til at sætte en fælles ramme, skabe en dialog i branchen og inspirere bygherrer, som gerne vil bygge mere bæredygtigt" Jan E. Jørgensen, MF (V)
Han håber også, at en ny arkitekturpolitik kan bidrage til at give et overblik over tendenser og viden, som kan hjælpe bygherrer til at træffe bedre valg.
”Jeg ser ikke, at en ny national arkitekturpolitik fuldstændig vil ændre det arkitektoniske landskab. Men vi kan bruge den til at sætte en retning og til at lade de gode eksempler stå frem. Hvis det lykkes, har vi opnået meget,” siger Jan E. Jørgensen.
God arkitektur er brugbar
Som mangeårig formand for bordenden i først By- og Miljøudvalget og siden Miljø- og Trafikudvalget i Frederiksberg Kommune ved han også en ting eller to om lokalplaner, byggeprojekter og arkitektur.
Netop arkitekturen har en særlig plads hos Jan E. Jørgensen, der er optaget af, at god arkitektur ikke alene er langtidsholdbar – men også brugbar.
”Arkitektur skal ikke kun være pænt. Det skal også være anvendeligt,” siger han og kommer med et eksempel fra sit arbejde i Frederiksberg Kommune:
”Da vi i sin tid skulle opføre Frederiksberg Gymnasium, havde vi lange diskussioner med arkitekterne om, hvorvidt der skulle placeres skraldespande i de åbne gårde eller ej. I kommunen mente vi klart, at der ville være brug for skraldespande på et sted, der dagligt huser hundredvis af gymnasieelever og medarbejdere, og hvor eleverne ville sidde og spise deres madpakker. Det var arkitekterne ikke meget for. Det passede ikke ind i deres æstetiske planer for gymnasiet. Men den går bare ikke,” siger Jan. E Jørgensen og fortsætter:
”En bygning skal give mening for dem, der bruger den i hverdagen. Når de praktiske løsninger går op i en højere enhed og skaber værdi og muligheder for at bruge et rum eller en bygning optimalt, er det god brugbar arkitektur. Det kan handle om løsninger, der skaber nye former for mødesteder i en bygning, eller som påvirker brugerens adfærd i en positiv retning. Så får det pæne og æstetiske en reel funktion, der skaber værdi for brugerne.”