Billede fra Arkitekter Uden Grænser.
Miljølæringscenter i Sierra Leone, med undervisnings- og mødefaciliteter. Projektet har hjulpet Environmental Foundation for Africa med at opnå synlighed og styrket kampen imod afskovning og andre miljøforringelser. Designet og opført af Arkitekter Uden Grænser.

Giv arkitektfaglig solidaritet i julegave

Dato 20.10.26 |
Af:
Arkitekter Uden Grænser

Årets julegave til medarbejderne kan også gøre en forskel uden for tegnestuen. Med et års medlemskab af Arkitekter Uden Grænser som firmagave bakker I op om frivillige fagfolk, der bruger arkitektur til at forbedre livsvilkårene for udsatte mennesker.

Siden 2008 har vi samarbejdet med lokale organisationer og beboere, der normalt ikke har adgang til arkitektfaglig rådgivning. Sammen udvikler vi løsninger på konkrete udfordringer — fra bygninger med vigtige sociale funktioner til boligområder, der bedre kan modstå et mere ekstremt klima.

I dag driver vi 12 udviklingsprojekter i Danmark, Ukraine, Tanzania, Mozambique og Uganda. Bag dem står 30 frivillige fagfolk i små, dedikerede projektteams. Arbejdet tager udgangspunkt i lokale behov og bygger på tæt samarbejde, faglighed og kulturel respekt. 


Giv jeres medarbejdere et års medlemskab

Som tegnestue kan I give medarbejderne et års medlemskab i julegave og støtte en fælles indsats for en mere solidarisk arkitektur. Medlemskabet er en mulighed for at bakke op om vores arbejde, uanset om man selv har tid til at være frivillig.

Læs mere om julegaven her

Er du ansat på en tegnestue? Giv gerne idéen videre til din ledelse. Du kan også selv blive medlem og slutte dig til de over 450, der allerede støtter foreningen.

Arkitekter Uden Grænser er en dansk non-profit forening og medlem af Architecture Sans Frontières International. 

Læs mere om Arkitekter Uden Grænser