EFTERUDDANNELSE I STRATEGISK BYLEDELSE GIVER KOMMUNALE TOPLEDERE OG POLITIKERE NYE KOMPETENCER

Efteruddannelsen i Strategisk Byledelse giver kommunale topledere og politikere vigtige kompetencer målrettet en langsigtet og helhedsorienteret byudvikling. Fokus på strategisk byledelse flugter tidsmæssigt med lanceringen af Danmarks nye arkitekturpolitik.

Det sitrer på de danske rådhuse, for den 18. november skal danskerne atter til valgurnerne for at (gen)vælge politikere til borgerrepræsentationen. Men når kommunalvalget 2025 er overstået, bliver det ikke just lutter lokal lagkage for kommunerne at gå i krig med de udfordringer, som allerede i dag står i kø for at blive løst. 

Flere og flere borgere søger mod byer, som derfor skal gøre plads til flere boliger, mens yderkommunerne mister både beboere og butiksliv. Samtidigt sætter klimaforandringerne og et presset miljø store krav til byggeriet, som skal tilpasses udsigten til voldsomme oversvømmelser og hensynet til grundvandet. Og derudover kommer Den Grønne Trepart ind fra højre, som måske er den mest omfattende landskabsændring i flere århundreder. 

Det hele sætter i sidste ende krav til, hvordan kommunerne udvikler og udvider deres byer. 

Optimal timing med ny national arkitekturpolitik

Fokus på strategisk byledelse flugter tidsmæssigt med lanceringen af Danmarks nye arkitekturpolitik, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt, social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen samt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin står bag.

Læs mere i ”Danmark har fået en ny national arkitekturpolitik – her er de otte nye dogmer”

Læs også ”Danske Ark om ny national arkitekturpolitik: Ekspertgruppens anbefalinger skal i spil igen”

”Lige nu handler det hele overordnet om klima, bæredygtighed og fællesskab. Det skal simpelthen indtænkes i byudviklingen i dag.”

Sådan siger Jan Kallestrup, kommunaldirektør i Favrskov Kommune og medlem af styregruppen i Strategisk Byledelse. 

Han har selv været kursist på efteruddannelsen i Strategisk Byledelse, som mere end 600 kommunalpolitikere, fagchefer og direktører allerede har deltaget i.

I år forventer partnerne bag, KTC, MDIR, Realdania samt DAC som operatør, at 300 deltagere vil melde sig til uddannelsesforløbene. 

"Uddannelsen giver muligheden for at løfte blikket fra hverdagen og gå ind i et rum, hvor der kan hentes indblik i strategisk byledelse og inspiration til langsigtede og holdbare løsninger. Kommunerne har hverken tid eller ressourcer til at sætte sig ind i det her stof selv, så vi skaber et rum for det visionære blik, som de ikke kan få andre steder." Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania

Det svarer til fuldt hus på alle hold, fortæller Bjarne E. Jensen, kursusleder på DAC. 

”Uddannelsen sigter mod at give en forståelse for, hvordan det fysiske byggeri hænger sammen med både klimaet og borgerne. Hvordan gør vi plads til nye boliger og byggerier uden for eksempel at skade miljøet og vores grundvand?” 

”Det viser sig, at vores deltagere får en bred indsigt i og stor forståelse for sammenhængene. De lærer at binde fagligheder sammen og får en helhedsforståelse for de forskellige områder.”

De store lærer af de små

I Favrskov Kommune fortæller kommunaldirektør, Jan Kallestrup, at det særligt er inspiration, der har været nøgleordet i hans deltagelse i efteruddannelsen. 

I Strategisk Byledelse kommer deltagerne nemlig fra hele Danmark, og fra både yder- og bykommuner, hvilket skaber et rum for samtalen om, hvordan byledelse gribes an med forskellige budgetter og dagsordener. Samtidigt er der studieture ud af huset i både ind- og udland, som viser eksempler på, hvordan andre har rustet deres byer og kommuner til at stå imod for eksempel vildt vejr og øget befolkningsvækst. 

Bjarne E. Jensen fra DAC ”vil ikke lyve og sige, at det er nemt at tilrettelægge en uddannelse, når kommunerne har så enormt forskellige forudsætninger økonomisk og geografisk.”

"Hvad kan en stor kommune som København lære af at komme lidt ud på landet? Faktisk en masse, for de større kommuner har fået så meget ud af at se, hvordan andre kommuner har prøvet ting af med meget færre ressourcer.” Bjarne E. Jensen, Kursusleder i DAC

Dog nævner han, at dilemmaer, processer og ledelsesmæssige overvejelser er ens i hele landet, og han anser, præcis som Jan Kallestrup, ligeledes inspirationen som værende et vigtigt element i uddannelsen. For selv de mest ressourcestærke kommuner får noget ud af at opleve og høre om, hvordan kommuner med mindre budgetter arbejder. 

”Hvad kan en stor kommune som København lære af at komme lidt ud på landet? Faktisk en masse, for de større kommuner har fået så meget ud af at se, hvordan andre kommuner har prøvet ting af med meget færre ressourcer. Hvad virker, og hvad virker ikke? Det giver vi deltagerne et blik for,” siger han. 

Værdifulde kommunekompetencer

Realdania, en af partnerne bag Strategisk Byledelse, har støttet efteruddannelsen økonomisk siden det første forløb blev sat i søen efter kommunalreformen i 2011.

Den filantropiske forening ønskede indledningsvist blot at støtte opstarten og udviklingen af uddannelsen og ser den gerne være selvbærende. Men i samspil med resten af partnerskabet samt anbefalinger fra et følgerforskerhold fra RUC vurderer Realdania fortsat, at tabet ved at fjerne eller nedsætte deres bidrag har for store konsekvenser for uddannelsens kvalitet. 

”Vi kan se, at kommunerne er pressede på at løfte mange opgaver i samfundet. Kompleksiteten og omfanget af opgaverne vokser, og vi kan se, at det er værdifuldt for kommunerne, fordi det her giver en vigtig kompetenceudvikling til topledelsen,” siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania. 

Hun pointerer desuden, at uddannelsen har relevans, fordi den tilpasser sig aktuelle presserende dagsordener på tværs af kommunegrænser, hvilket Bjarne E. Jensen fra DAC også påpeger.

I starten henvendte Strategisk Byledelse sig primært til storbykommuner, mens prestigeprojekter inden for arkitektur og byudvikling blev prioriteret i både kursusrummet og på studieturene. I dag er der andre kommuneboller på suppen. 

”Uddannelsen har udviklet sig på den måde, at der i dag er mere fokus på hverdagsbyggeri og sammenhængskraften mellem land og by,” uddyber Bjarne E. Jensen, hvilket Astrid Bruus Thomsen istemmer, mens hun også nævner borgertrivsel, befolkningssundhed og klima som vigtige tematikker på uddannelsen anno 2025. 

Mange hensyn at tage i byudviklingen

Netop sammenhængskraften og den demografiske udvikling, hvor flere borgere søger mod bykernerne, mærker de på første hånd i Favrskov Kommune. 

Deres borgerere bosætter sig nemlig i stigende grad i midten af deres større byer, og derfor skal kommunen gøre plads til flere boliger i allerede tætbebyggede områder. 

 "Arkitekter går af naturlige årsager mere op i, om byggeriet ser godt og spændende ud. Men byudviklingen skal passe til vores byer og borgere, så vi har som kommune en meget vigtig rolle i byudviklingen." Jan Kallestrup, Kommunaldirektør i Favrskov Kommune

Og det kan være en udfordring, når faktorer som både klima og miljø også skal indtænkes i byudviklingen. 

”Vi har ikke plads til at bygge flere parcelhuse og udvide vores større byer i bredden, hvis vi samtidigt skal passe på vores grundvand. Derfor bliver vi nødt til at bygge højere og tættere,” siger Jan Kallestrup.

– Kan jeres kommune følge med efterspørgslen på boliger?

”Njaaa. Men det er også derfor, det er vigtigt at hente noget inspiration i den efteruddannelse. Vi er gode til parcelhuse, men det er en svær opgave at bygge dem om til attraktivt etagebyggeri i midtbyerne, og der er mange forskellige parametre, der spiller ind. Udviklernes blik, miljø, investorerne og ”korte og lange penge”. Vi er interesserede i langsigtede løsninger, der kan holde 100-200 år, og derfor skal vi tænke os godt om med byudviklingen – særligt i bykernen.” 

”Strategisk Byledelse giver et bredt perspektiv på byudviklingen. Arkitekter går af naturlige årsager mere op i, om byggeriet ser godt og spændende ud. Men byudviklingen skal passe til vores byer og borgere, så vi har som kommune en meget vigtig rolle i byudviklingen,” slår Jan Kallestrup fast.

Hvis vi skal bygge mere, skal vi bygge rigtigt

Tilbage hos Realdania mener Astrid Bruus Thomsen, at kommunerne i en travl hverdag og i driften af velfærden kan have svært ved at finde tiden til at fordybe sig i den komplekse samtale, der handler om strategisk byledelse. Og netop derfor har efteruddannelsen fortsat sin eksistensberettigelse efter 14 år.

”Uddannelsen giver muligheden for at løfte blikket fra hverdagen og gå ind i et rum, hvor der kan hentes indblik i strategisk byledelse og inspiration til langsigtede og holdbare løsninger. Kommunerne har hverken tid eller ressourcer til at sætte sig ind i det her stof selv, så vi skaber et rum for det visionære blik, som de ikke kan få andre steder,” siger hun. 

”Vi kan ikke bygge nyt, hver gang vores byer og landområder møder nye udfordringer. Så vi skal bygge videre på det, vi har i forvejen, og give kommunerne de rette værktøjer til at løfte den opgave. Arkitekturen og byer udvikler sig virkelig hurtigt nu, så det er vigtigt, de udvikler sig på den rigtige måde.”