Databaserede klimakrav til renovering bør indfases fra 2025 og frem
Ambitioner om bæredygtig omstilling af byggeriet betyder sammen med ny EU-lovgivning, at byggebranchen ser ind i en omfattende renovering af bygningsmassen. Strateginetværket for bæredygtigt byggeri udgiver nu sine anbefalinger til, hvordan det kan gøres på en måde, som indløser store klimagevinster.
Byggeriet i Danmark, Europa og verden over tegner sig for en meget stor del af de CO2-udslip, som accelererer klimaforandringerne. Så når EU’s nylige bygningsdirektiv, energieffektiviseringsdirektivet fra foråret 2023 og kommende krav i EU-taksonomien til byggebranchen åbner et vindue for omstilling af branchen i Europa, skal muligheden gribes. Det mener professor Per Kvols Heiselberg fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet:
- Rigtigt mange bygninger i Danmark og Europa er fra en tid, hvor klimakrav og klimabevidsthed ikke fandtes. Og selvom bygningsmassen løbende er blevet renoveret, er der fortsat et stort klimapotentiale at høste, forklarer han.
Datagrundlaget skal på plads først
Per Kvols Heiselberg har sammen med chef for bæredygtighed Majbritt Juul fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, koordineret arbejdet i den arbejdsgruppe under Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som i dag sender sine anbefalinger på gaden i notatet ’Klimakrav til renovering – metode og grænseværdi’.
- Anbefalingerne står på et meget bredt og stærkt samarbejde i branchen, så det her er et godt udgangspunkt for en effektiv og samtidig realistisk drøftelse af, hvilken regulering vi bør have i Bygningsreglementet, forklarer Majbritt Juul.
Bidragsyderne til det nye notat tæller aktører fra hele byggeriets værdikæde. På baggrund af deres input har skribenter fra Arkitema og COWI supporteret af Aalborg Universitet udarbejdet notatet. Aktørerne er enige om, at klimakravene til renovering først og fremmest kræver et solidt datagrundlag.
- Der findes i dag ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at definere en fælles grænseværdi for renoveringsprojekter, som vil kunne skabe de ønskede incitamenter til at reducere klimabelastningen, og som har logisk sammenhæng med andre krav i bygningsreglementet. Blandt andet fordi renovering er af så forskellig karakter – både i dybde og størrelse, vurderer chefspecialist Amdi Schjødt Worm fra Arkitema.
Stigende krav i 2025, 2027 og 2029
Strateginetværket for bæredygtigt byggeri anbefaler i stedet, at:
- Der hurtigst muligt igangsættes analyser, som kan tilvejebringe det nødvendige datagrundlag. Det er bl.a. analyser af klimabelastning for budgetteret vedligehold og af de enkelte faser og modulers betydning i den samlede LCA ved renovering.
- Der fra 2025 stilles krav i bygningsreglementet om dokumentation af klimapåvirkning på bygningsdelsniveau i forbindelse med renoveringsprojekter, når der renoveres mindst 1000 m².
- Der defineres grænseværdier, som skal gælde fra 2027, på bygningsdelsniveau for simple renoveringer og en samlet klimabelastningsramme for dybe eller komplekse renoveringer.
- Grænseværdierne sænkes med henblik på at øge klimagevinsterne fra 2029.
Mindre projekter undtages
Strateginetværket for bæredygtigt byggeri anbefaler, at der i første omgang alene stilles dokumentationskrav for bygninger med mindst 1000 m2 renoveret bygningsareal. På projekter af den størrelse kan der ofte findes data, som er central for udvikling af kommende klimakrav.
For projekter med mindre end 1000 m2 renoveret bygningsareal, herunder enfamiliehuse, bør der ifølge strateginetværket udvikles en mere simpel tilgang til vurdering af renoveringens klimapåvirkning. En tilgang, som samtidigt rummer incitamenter til at begrænse nedrivning med henblik på nybyggeri.
Strateginetværket anbefaler, at der til enfamiliehuse og andre mindre bygninger udarbejdes et katalog over scenarier for renovering med generiske værdier på typologier og bygningsdele, der kan anvendes som støtte til beslutning om og dokumentation af renovering, der lever op til gældende krav.
Notatet ’Klimakrav til renovering – metode og grænseværdi’ er udarbejdet af en arbejdsgruppe med data, LCA og dokumentation som hovedfokus og med følgende deltagere: Arkitema, AXCELFUTURE, Arkitektforeningen, BL, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Concito, COWI, DANSK ERHVERV, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, FRI, GI, Konstruktørforeningen, Lendager Group, Region Hovedstaden, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, VELTEK, Vinduesindustrien.