Foto af Nina Mathiesen og Mari Randsborg, begge CEO's i Cobe

Cobe: Diversitet og forskellighed er en forudsætning

Dato 09.05.23 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Mari Randsborg og Nina Mathiesen. Fotograf: Francisco Tirado

"Som kvindelige ledere vil vi gerne være gode eksempler ift. kønsdiversitet. Men frem for alt, vil vi være eksempler på den gode arbejdskultur og moderne ledelse. Vi samarbejder frem for at konkurrere. Vi er åbne og nysgerrige ift. det vi ikke ved, og vi videregiver ansvar og beslutningsmandat i videst muligt omfang." Vi har talt med Cobe's to CEO's om ledelse og diversitet i arkitektvirksomheden der holder fast i drømmen om at skabe verdensklassearkitektur i en virksomhed, hvor det var rart at være.

Hvordan arbejder I med diversitet I jeres virksomhed?

Vi forholder os til diversitet i alt, hvad vi laver, både bevidst og ubevidst. For os er det en grundlæggende værdi, at diversitet og forskellighed er en forudsætning for vores arbejde, dette gælder både for os personligt og for Cobe.

For 10 år siden skrev Weekendavisen en artikel om Dan (stifter af Cobe) med overskriften ”Rundbordsarkitekten.” Det var på daværende tidspunkt en nyhed, at det var en god ide at inddrage brugerne af fx et plejehjem, inden man skulle bygge det – at man skulle samarbejde med ledelsen, køkkenpersonalet, naboerne, lokaludvalget og politikerne. Vi er stadig af den samme overbevisning, for jo mere viden vi har, og jo flere perspektiver vi får på bordet, desto bedre løsninger kan vi lave. Dette gælder både i det enkelte projekt, i Cobe som helhed og i ledelsen. Derfor er det en formuleret vision at have mange forskellige mennesker i vores dagligdag. Dette gælder både ift. køn og nationaliteter, men også ift. personlighedstyper. Vi har brug for både drømmere og praktikere, pionerer og perfektionister, for de højtråbende og de stille.

Vi har arkitekter fra hele verden, og vi arbejder bevidst med kønsbalancen i både ledelse (pt. 50/50), projektledelse (pt. 50/50) og medarbejdere generelt (pt. 52/48). Vi arbejder bevidst med ligeløn og udarbejder hvert år lønstatistikker, herunder kønsspecifikke statistikker, som vi deler med alle. Vi har en diversitetsstrategi, som lægger til grund for alle organisatoriske beslutninger.

Men vi er slet ikke i mål. I forhold til resten af verden er Danmark er jo generelt et homogent samfund, og arkitektskolerne uddanner en forholdsvis begrænset forskellighed, så selvom vi er 150 arkitekter på Cobe, deler vi stadig udpræget det samme syn på verden.

Det er nu over et halvt år siden Cobe indførte den nye Co-CEO-konstellation. Hvad har I gjort jer af erfaringer indtil videre? 

Konstellationen er i virkeligheden blot en manifestation af vores grundlæggende værdi; at samarbejde er forudsætningen for gode resultater. Dette gælder naturligvis også for ledelse. Vores erfaringer indtil nu har bare understreget dette, og vi kan mærke, at det fungerer for tegnestuen. Vi har aldrig troet på, at alle skal kunne alting selv. Vi kan se ideen ved at dele. Og frem for alt kan vi se, at flere perspektiver i den daglige ledelse giver bedre og hurtigere beslutninger. Vi får lynhurtigt vendt småt og stort løbende og kan se, at beslutningerne bliver mere kvalificerede, når vi får flere nuancer, synspunkter og holdninger frem.

"At have en Co-CEO som sparringspartner, en stand-in, at vide at nogen tager fra, når man selv skal håndtere en akut opstået situation, har givet et kæmpe overskud, som ikke kan måles i tid eller penge, men i eksekveringskraft." Nina Mathiessen og Mari Randsborg, CEO's i Cobe

Hvilke overvejelser gjorde I jer i den forbindelse – både i forhold til det forretningsmæssige og ”work-life-balancen?"

Work-life-balance er et lidt bedaget udtryk, for det opstiller de to ting ”work” og ”life” som modsætninger. Vi ønsker virkelig at skabe en arbejdsplads, hvor det at gå på arbejde ikke er det modsatte af ”life.” Når det så er sagt, så er den balance individuel og kan også ændre sig gennem livet. For nogen er det at arbejde mange timer uproblematisk, hvis arbejdet er givende. For andre kan selv få timer med drænende indhold fylde så meget, at man er ude af balance. Derfor kan work-life-balance ikke udmåles i tid, men i kvalitet og mening.

Et moderne arbejdsliv er jo ikke et lineært, planlagt forløb. At have en Co-CEO som sparringspartner, en stand-in, at vide at nogen tager fra, når man selv skal håndtere en akut opstået situation, har givet et kæmpe overskud, som ikke kan måles i tid eller penge, men i eksekveringskraft for Cobe og personlig arbejdsglæde for os.

I et interview med Byrumsmonitor fra september citeres Nina for at sige, at omstruktureringen måske også er “et opgør mod direktøren som den ensomme, alvidende ulv i lycra.” Denne fremstilling rimer på en kritik, der kom frem i vores kønsdiversitetsundersøgelse fra marts 2023, hvor flere gav udtryk for, at arkitektbranchen er konservativ og præget af en mandsdomineret arbejdskultur. Hvordan ser I jeres ledelseskonstellation i relation til emner som kønsdiversitet og arbejdskultur? 

Cobe startede med en drøm om at kunne lykkes med at skabe verdensklassearkitektur i en virksomhed, hvor det var rart at være. At være arkitekt skal ikke være det samme som at blive slidt ned af stress, eller at skulle spille et internt politisk spil, udmanøvrere sine kolleger eller finde en vej til scenen alene. Og det skal bestemt ikke være et sted, hvor ens køn afgør ens karrieremuligheder, eller hvor man skal finde sig i krænkende adfærd.

Som kvindelige ledere vil vi gerne være gode eksempler ift. kønsdiversitet, men frem for alt, eksempler på den gode arbejdskultur og moderne ledelse. Vi samarbejder frem for at konkurrere. Vi er åbne og nysgerrige ift. det vi ikke ved, og vi videregiver ansvar og beslutningsmandat i videst muligt omfang. Denne indstilling er altafgørende for alle dele af Cobe, for vores kultur og for vores resultater. Et opgør med en usund arbejds- og ledelseskultur er en befrielse for alle.

Det første vi fortæller nyuddannede medarbejdere er, at vi er ambitiøse, sultne og visionære, og at vi bliver ved, til den sidder i skabet. Men det andet vi opfordrer til er, i videst mulig udstrækning, at opretholde en normal arbejdstid, at være udhvilet, inspireret, og at huske at gøre alt muligt andet end at arbejde.