Arkitektbranchen oplever vækst for 5. år i træk
Arkitekterne hæver toplinjen og ansætter flere, men indtjeningen står stille ifølge Licitationens nye brancheanalyse. Filosofien 'passion før penge' bør tages op til revision, mener Lars Emil Kragh, underdirektør hos Danske Arkitektvirksomheder.
Den danske arkitektbranche oplever for femte år i træk ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblads nye brancheanalyse foretaget på baggrund af årsrapporterne fra 44 af de største arkitektvirksomheder, målt på ansatte. Analysen viser, at 13 ud af de 18 arkitekter, som oplyser omsætning, hæver toplinjen. Sammenlagt går branchen frem med 477 mio. kr. Det svarer til en stigning på 13,4 pct.
Underdirektør - og tidligere forretningsudviklingschef - hos Danske Arkitektvirksomheder, Lars Emil Kragh udtaler til Licitationen i forbindelse med offentliggørelsen af analysen, at det i udgangspunktet er meget positivt med den øgede omsætning, men at der er behov for at kigge forretningsmodellerne hos flere tegnestuer grundigt efter i sømmene, når nu indtjeningen ikke følger med.
Ifølge Lars Emil Kragh handler det bl.a. om, at en del af branchen kæmper med aktivitetsnedgang og omkostningsstigninger, blandt andet som følge af rentestigninger og følgerne af Ukraine-krigen, hvorfor arkitekterne totalt set ikke formår at tjene flere penge end året før. Han udtaler:
"Der er ikke noget quick-fix, men en del kan spores tilbage til den forretningsmæssige tilgang. En vis grad af konfliktskyhed er måske også til stedet. Og problemet er, at for langt de fleste kniber det med at få penge ud af nettoresultaterne."
Og uddyber:
"Det er en kultur, der måske går både 50 og 70 år tilbage i tiden, der skal ændres. Nogen vil endda kalde arkitektfaget verdens næstældste profession, så det er klart, at der er mange følelser involveret i de ofte partnerdrevne firmaer. Men ikke alle er lige godt klædt på til de nye tider med nye teknikaliteter, lovmæssige forhindringer og øgede transaktionsomkostninger, der koster på arbejdstimerne, bundlinjen og måske på sigt betyder kreative tab."
Hvis indtjeningen var større ville arkitektvirksomhederne - ifølge Lars Emil Kragh - også få bedre muligheder for at sige nej til de forkerte opgaver og i stedet give mere plads til kreativitet og for eksempel arbejdet med den grønne omstilling.