Analyse: Parcelhusene bygges store som aldrig før

Opdateret 21.02.24

Analyse fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at parcelhusene aldrig har været bygget større end i de seneste 15 år.

Analysen viser, at et parcelhus opført i 2023 i gennemsnit har været 61 kvadratmeter større end det historiske gennemsnit, og væksten i boligstørrelserne siden slut 00’erne er meget iøjnefaldende set i forhold til de 100 år forinden. De større parcelhuse skal især ses i sammenhæng med øget velstand og befolkningens krav til deres boliger.

Ifølge undersøgelsen er de øgede boligstørrelser en fortsættelse af en udvikling, som har været i gang længe. Boligstørrelser er historisk knyttet til den materielle levestandard, og siden starten af 1960’erne er boligstørrelserne i det nyopførte parcelhusbyggeri næsten uafbrudt vokset. I perioden forinden har statslånshuse begrænset størrelsen på de nyopførte parcelhusene. Derefter er parcelhusene bygget større og større.

Samtidig er størrelsen af nyopførte etageboliger og rækkehuse faldet, og denne tendens skal især ses i lyset af politiske tiltag i en enkelt kommune. Generelt set er størrelsen af nyopførte boliger faldet markant på tværs af forskellige boligtyper.

Læs hele analysen her