Ligustervej 8
8220 Brabrand
Denmark
Manshaus Arkitektur ApS manshaus.dk 60552359 Region Midtjylland

Nærværende rådgivning og unikke løsninger

Tidligere kunder har sagt, at de sætter stor pris på at møde en boligarkitekt, der både kan tegne og bygge selv – men også lytte opmærksomt til deres ønsker. Jeg blev arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 2004. Der lærte jeg at omsætte drømme til form. Siden da har jeg erhvervet mig solid erfaring med at realisere og projektere byggerier. Det vil sige arkitekttegnede huse, ombygninger, tilbygninger og renovering. Altid i tæt samarbejde med kunder, ingeniører, konstruktører og håndværkere. I dag tilbyder jeg denne service til private, der vil bygge selv. Jeg følger hele projektet – eller så meget som I ønsker. Læs mere her: Byg nyt hus.

Boligarkitekt med tømrererfaring

Med årene har jeg lært at bygge huse, som en dygtig tømrer gør det. Det har givet mig en særlig indsigt i træhuse, som jeg gerne deler med mine kunder. Viden om levende materialer der kun bliver smukkere med tiden, er efter min mening essentielt for ethvert godt byggeri. Vores omgivelser præger os, og de er vigtige for øjet, sjælen og tiden vi tilbringer i vores hjemlige rammer. Som boligarkitekt tilbyder jeg også design af interiør, boligindretning og belysning i huse og lejligheder. Haveplanen klarer jeg i samarbejde med en dygtig landskabsarkitekt.

Arkitektur og kvalitet i nye boliger

Som boligarkitekt trækker jeg blandt andet på min erfaring som underviser og censor på Arkitektskolen i Aarhus. Når jeg skaber en ny bolig på tegnebrættet, er det de levende materialer og opmærksomhed på detaljen, der fylder. Jeg løser opgaver for kunder i hele Norden og går professionelt til mine opgaver. Er det første gang I bygger, har Danske BoligArkitekter en gratis byggeguide I kan downloade. Kig også forbi galleriet der viser billeder fra de større byggeprojekter, jeg har skabt for kunder i årenes løb.

lm@manshaus.dk Byggeri Bygherrerådgivning Indretning