2100 København Ø
DK

Grundig analyse af sted, historie, struktur, materialitet og brug etablerer det værdigrundlag, vi tager afsæt i.
Tilføjelser og ny brug skal udvikle atmosfæren i det bestående, der omvendt sætter en ramme for de ofte mindre og præcise indgreb, vi udfører. Intelligent revitalisering er hvad vi fokuserer på at skabe. Tegnestuens arbejdsfelt spænder over skalatrinnene BYEN, HUSET og MØBLET og vi betragter vore opgaver som arkitektoniske udsagn, der altid indgår i en større sammenhæng. Vi arbejder med at få arkitektoniske udsagn til at udvikle sammenhænge og forstærke eksisterende kvaliteter i det fysiske miljø. Vi søger at skabe en arkitektur, der forstår og reflekterer historien, fordi vi mener, det er en forudsætning for, at arkitekturen kan vedblive med at være en relevant social og kunstnerisk disciplin. Vi interesserer os for det specifikke, det sted- og stofbundne, og søger at bidrage til en fortsat udvikling af kulturen i det byggede, hvad enten opgaven er byens rum, bygningskunst eller inventar.